Bai

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 maj 2012
  • Opdateret: 10 jun. 2012
  • Status: Færdig
Historien udspiller sig omkring 1700 tallet i USA (Det Vilde Vesten). Det forgår hovedsagligt i de to fiktive byer: Haven og Lil'Town.
Abigail(Abby) er den yngste af tre piger. De to ældre søskende Diana og Elizabeth er meget interesseret i at finde sig en ægtemand. Abigail, der altid har været deres fars yndling, er mere interesseret i livet og gøre, hvad der passer hende. Dette gør, at hendes mor er meget streng overfor hende, mens hendes far(John) opmuntrer hende.
Da hun får en hest: Bai, til sin 18 årige fødselsdag, er moren(Louisa) ved at gå ud af sit gode skind, for nu vil Abigail deltage i væddeløbene. Problemet er bare, at løbene kun er for mænd. Så hvad gør Abigail for at deltage og undgå sin mors vrede? Hun klæder sig ud som en mand, men vil det nu også virke?

28Likes
90Kommentarer
3833Visninger
AA

2. Seks måneder senere...

Der er ingen sne i Lil'town, det skal man længere nordpå for at opleve. Alligevel er byens beboer i julestemning, hvilket også gælder Johns familie. Louisa skurrer gulvet i køkkenet, da John træder ind. 

"Hvor er Abigail?" Spørger han.

Louisa stopper op og vender sig mod ham, "er hun ikke med dig?" 

Han ryster på hovedet og et lille smil breder sig over hans ansigt. Louisa sukker opgivende og skal til at fortsætte sit arbejde, men John griber fat om hende og knuger hende ind til sig. Hun kan ikke lade være med at le.

"John stop det, jeg skal have gjort rent inden pigerne kommer hjem." med pigerne mener hun Diana og Elizabeth. 

"Lad nu være med at være så hård ved Abigail. Hun gør bare det, hun godt kan lide..."

"Og det sømmer sig ikke for en ung kvinde. Nej, hun burde lede efter en ægtemand lige nu."  Hun prøver at lyde sur, men det går ikke helt. Den virkning har hendes mand altid på hende. Han sukker og gemmer sit ansigt i hendes lange blonde hår.

 

Abigail læner sig forover og kærtegner Bai's hals. Selvom det kun er seks måneder siden, er de to som én nu. Ved hjælp af små kliklyde, kan Abigail styrer Bai rundt, på den måde behøver hun ikke bruge sporer, hvilket Bai er taknemlig for. Bai kender Abigails mindste bevægelser og kan med det samme mærke, om der er noget, der generer hende eller gør hende utryg. Abigail kan ikke forstille sig et liv uden Bai, de er blevet så tætte og Bai fungerer som hendes eneste rigtige ven. 

Vindens varme ånde blæser gennem håret og manken, så det flagrer. Bai kaster med hovedet ud mod steppen, der fører tilbage til Lil'Town.

"Ja, du har nok ret. Vi må hellere tage tilbage."

Hun griber fat i tøjlerne og klikker to gange med tungen. Bai sætter i trav, og da de er kommet ud på steppen, læner Abigail sig forover helt tæt ind til Bai's ører:

"Stræk ud."

Bai opfatter det med det samme. Det går så stærkt at Abigail må klamre sig til Bai's manke og tårerne løber ud af øjenkrogen. Men de nyder det begge to. Vinden der leger med håret og solens stråler der varmer deres hud - Selve friheden i øjeblikket. 

Lil'Town kommer alt for hurtigt til syne. Abigail kan allerede fornemme de misbilligende øjne og høre deres sladren: "...Forstår det simpelthen ikke... Pigebarnet rider og opfører sig, som om hun er en mand!" "Jeg har ondt af Louisa, de ældre døtre er så perfekte ... Men vi har vel alle vores sorte får." "Det er en skam... Pigebarnet er jo ikke grim..."

Abigail lukker altid af, deres snakken og sladren er til at blive ør i hovedet af. Det virker heller ikke, som om Bai er så glad for byens beboer. Den eneste som faktisk er venlig overfor både Abigail og Bai, er Gerda. Det er også hendes kro de stopper op ved. Musikken og larmen fra glade mennesker bliver slynget ud på gaden. Det er Gerda's kro som tiltrækker folk udefra. Byen er berømt for hendes hjemmelavede snaps, der kan slå en okse i gulvet.

Abigail står af Bai og vikler løst tøjlen om bommen. Bai sænker hovedet og drikker af det friske vand, der er sat frem. Kroen er rummelig og kan sagtens rumme alle byens beboer, hvis de står tæt. I dag er en af de dage, hvor der er kommet mange folk udefra for at smage Gerda's snaps. Abigail lader blikket glide over de mange fremmede ansigter, der er ikke nogen hun genkender. Hun smiler og går op til baren, hvor Gerda står. Fremmede mennesker betyder mange penge for Gerda. 

Gerda ser hende med det samme, men Abigail skiller sig også ud i forhold til byens andre kvinder. Siden hun har fået Bai, er hun begyndt at gå i de mørke ridebukser, de langskaftede brune støvler, en råhvid skjorte og en brun ridevest. Det er ikke sømmeligt for en kvinde at gå med bukser. Hendes mor har flere gange lagt den lange ride-nederdel frem, men hun føler sig ikke tilpas iført den. Hun ved at hendes stædighed afføder mange blikke, men hun er ligeglad.

Abigail smiler til Gerda og trækker den lille men fyldt læderpose frem. Gerda vinker hende om på den anden side af baren, hvor hun smiler henrykt over den lille læderpose.

"Det ser ud til, du har fået samlet en masse."

"Ja, vi er heldigvis ikke præget så meget af vinteren, så stauden blomstrer hele tiden."

Gerda åbner læderposen og trækker en af de Prikbladet Perikon næsten uudsprunget knopper op. Selvom kronbladene er gule og planten er grøn, bliver snapsen altid dyb rød og kan holde i flere år. 

I bytte får Abigail en god slat penge, som hun gemmer til den dag, hun og Bai skal flytte hjemmefra. Hun har ikke tænkt sig, at blive gift med en eller anden mand og være bundet resten af sit liv. Nej, hun vil være fri og gøre, hvad hun har lyst til. Et eller andet sted ved hun, at Gerda støtter hende i dette, for hun putter altid lidt flere penge i den lille lædersæk end, hvad urterne er værd.

På vej ud overhører hun nogle af de fremmede: "... Et af de største løb, der er set længe. folk fra nær og fjern kommer dertil og der bliver satset en masse penge."

Hun stopper op og ser over mod den talende.

"Alle  mænd fra 18 år og opefter må deltage og vinderen modtager en kæmpe pengesum."

Abigail stirrer tavst frem for sig. Alle mænd fra 18 år... Hun forbander sit køn, det er snyd. Hun rider bedre end nogen af byens andre knægte og mænd, og så kan hun ikke deltage, fordi hun er en kvinde. Bai venter tålmodigt på hende og hun hviler panden mod den varme hals, mens tankerne flyver rundt inde i hovedet. Hvis hun bare var en mand... 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...