Bai

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 maj 2012
  • Opdateret: 10 jun. 2012
  • Status: Færdig
Historien udspiller sig omkring 1700 tallet i USA (Det Vilde Vesten). Det forgår hovedsagligt i de to fiktive byer: Haven og Lil'Town.
Abigail(Abby) er den yngste af tre piger. De to ældre søskende Diana og Elizabeth er meget interesseret i at finde sig en ægtemand. Abigail, der altid har været deres fars yndling, er mere interesseret i livet og gøre, hvad der passer hende. Dette gør, at hendes mor er meget streng overfor hende, mens hendes far(John) opmuntrer hende.
Da hun får en hest: Bai, til sin 18 årige fødselsdag, er moren(Louisa) ved at gå ud af sit gode skind, for nu vil Abigail deltage i væddeløbene. Problemet er bare, at løbene kun er for mænd. Så hvad gør Abigail for at deltage og undgå sin mors vrede? Hun klæder sig ud som en mand, men vil det nu også virke?

28Likes
90Kommentarer
3819Visninger
AA

14. Sejr

Det viser sig, at den ukendte mand er byens læge. Han undersøger hendes arm og konstaterer at skudet er gået hele vejen igennem, og at den ikke har ramt knoglen. Hun ser ikke rigtig hvad han gør, men mærker noget varmt mod huden og hører en syden og kan derefter lugt brændt kød. Herefter vikler han noget bandage omkring armen. En af kroejerne rækker hende et krus med noget stærkt i, der varmer hele vejen ned, men samtidig dulmer smerten og kvikker hende op. 

James er lidt skeptisk, da hun rejser sig op og sender ham et strålende smil.

"Der kan du selv se."

Hendes arm hænger godt nok, men hun føler sig okay. Han ryster på hovedet og kan ikke lade være med at smile. Der er sket meget i mellemtiden. De sidste 17 ryttere er kommet over målstregen og er nu ved at drikke sig fulde inde i kroerne. Sheriffen har anholdt de skydende ryttere og slæbt dem i arresten. Dommeren har været henne og lykønske James og overrakt ham nøglen til pengeskabet i banken, hvor præmien er opbevaret. James løfter op i den halskæde han bærer og viser hende nøglen. Hun kan ikke lade være med at grine.

 

Natten igennem fejrede byens beboere James, selvom han ikke festede med. Flere spurgte efter ham, men ingen kunne rigtig fortælle det præcise sted, de havde set ham. Nogle påstod, at han var sammen med Gail, mens andre hårdnakket påstod, at han var sammen med en ung kvinde.

 

Nogle måneder senere

 

Hun strækker armene over hovedet og kan ikke lade være med at smile af James. Han ligger med hovedet hvilende på hendes bare mave, mens hans arme er slynget om hende. Hun undrer sig over, at det ikke føles akavet, men det er på grund af de mange bløde skind og pelse, de ligger på. Hun lader hånden køre gennem hans mørke hår, mens hendes øjne glider hen over hans nøgne krop. 

For et halvt år siden var dette liv slet ikke faldet hende ind. De er ikke blevet gift eller bor i en fast by, men de er flyttet op i bjergene tæt ved en lille sø. De havde sørget for, at selvom de sikkert ville rejse meget rundt, så ville de altid have et sted de kunne tage tilbage til. Hun smiler kærligt, da James løfter hovedet og ser på hende med et søvnigt men også kærligt blik. Han løfter sig op og kravler helt op til hende, så han kan kysse hende på læberne.

Der lyder et vrinsk fra Bai efterfulgt af et vrinsk fra Harvey, der begge ser på det elskende par med varme øjne. De griner begge.

"Måske jeg snart skal få bygget den væg, så vi ikke har tilskuer på hele tiden."

Hun griner igen og lægger begge arme om hans hals.

"Det ville måske være en god idé. Et hus uden tag og kun med tre vægge er måske lidt for åbent."

Han klukker og ser hende dybt i øjnene med sine mørke varme øjne. 

"Er du lykkelig?"

Hans stemme er stille, men hun hører ham tydeligt. Hun trækker ham ind til sig og kysser ham ømt. Da hun trækker sig lidt tilbage igen, hvisker hun:

"Ja."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...