Bai

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 maj 2012
  • Opdateret: 10 jun. 2012
  • Status: Færdig
Historien udspiller sig omkring 1700 tallet i USA (Det Vilde Vesten). Det forgår hovedsagligt i de to fiktive byer: Haven og Lil'Town.
Abigail(Abby) er den yngste af tre piger. De to ældre søskende Diana og Elizabeth er meget interesseret i at finde sig en ægtemand. Abigail, der altid har været deres fars yndling, er mere interesseret i livet og gøre, hvad der passer hende. Dette gør, at hendes mor er meget streng overfor hende, mens hendes far(John) opmuntrer hende.
Da hun får en hest: Bai, til sin 18 årige fødselsdag, er moren(Louisa) ved at gå ud af sit gode skind, for nu vil Abigail deltage i væddeløbene. Problemet er bare, at løbene kun er for mænd. Så hvad gør Abigail for at deltage og undgå sin mors vrede? Hun klæder sig ud som en mand, men vil det nu også virke?

28Likes
90Kommentarer
3671Visninger
AA

8. Løbet

Hun er ikke ude og se det fjerde løb, i stedet for er hun taget til smeden, så Bai kan få tjekket sine sko. Efter smeden er hun inde og købe proviant i form af en masse tørrede frugter og rødder, samt noget tørret kød. Hun har sørget for, at alle hendes vandsække er tætte, så vandet ikke kan løbe ud. Sidst på dagen har hun købt alt, og skal kun fylde vandsækkene op med rent vand. Sadeltasken er kun pakket med det nødvendige, da hun ikke vil udsætte Bai for mere vægt. Jo lettere de er, jo hurtigere går det. 

Dagen efter det fjerde løb er en hvile dag, så alle kan forberede sig til Løbet. Flere satser deres penge, på den de mener er vinderen, og mange drikker og muntrer sig i de forskellige kroer. I kroen, hvor Abigail har lejet et værelse, er der også fest og der bliver spillet høj musik og danset. Lige nu står hun læner ud over rækværket ved første sal, så hun har fuldt overblik over krostuen. 

I et hjørne sidder James med nogle andre mænd, der alle sidder og stirrer koncentreret på deres kort og på den voksende bunke med penge i midten. Da James mærker at nogen ser på ham, løfter han hovedet og ser over mod rækværket. Hun sender ham et lille grin og løfter kruset med den søde drik op til skål. Det er fuldt ud bevidst, at hun holder sig fra de stærkere drikke. Det ville være dumt at blive en af de bagerste på grund af tømmermænd. James besvarer hendes skål ved at løfte sit eget metalkrus med en latter, der skærer gennem mængden af larm. 

Flere par går op mod første sal efter de har talt med kroejeren og stukket ham nogle penge. Abigail behøver ikke forestille sig, hvad der sker inde på værelserne. Hun er lykkelig for at larmen i krostuen er så overdøvende. Hendes blik glider ud over de mange gæster, og hun er ved at tabe sit krus af latter, da to fulde mænd kravler op på nogle af bordene og bryder ud i sang. Inden længe er flere i krostuen begyndt at synge med, så flere nysgerrige kunder kommer ind for at se, hvad der foregår. 

Røde i ansigterne og med forpustet miner hopper de to mænd ned igen. Abigail morer sig vidunderligt, noget hun ikke har gjort i lang tid. I det ene hjørne af krostuen sidder to mænd henslænget i skyggerne. Hun kan ikke se dem, men fokuserer i stedet for på alle de fulde mennesker i midten af rummet. De to mænd læner sig endnu længere tilbage i skyggerne, mens de studerer den unge mand, der står oppe ved rækværket med et lille metalkrus i den ene hånd. Den ene mand kører hånden op til skægget og  smiler smørret, mens den anden sluger hver en lille bevægelse den unge mand laver. 

Normalt holder disse to brødre sig langt væk fra forsamlinger, da de er eftersøgt flere steder. De har hver deres ting de elsker. Den ene går ud på at strangulere eller skyde sine ofre, så han kan se livet sive ud af øjnene. Den anden har en forkærlighed for unge drenge og mænd. Hans bror synes at det er forkert på så mange måder, men alligevel lader han ham udføre sine perverserede idéer. De plejer at dele ofret. Broderen med hangen til de unge mænd muntrer sig først, hvorefter den anden klemmer livet ud af dem. Sammen begraver de deres ofre i ødemarken eller efterlader dem blottet for omverden. De sender hinanden et vidende blik, hvorefter de igen vender blikket mod den unge mand, der slet ikke har nogen idé om deres planer.

 

Abigail spænder vandsækkene ekstra fast, så hun er sikker på, at de ikke taber nogle. Bai er klar over, at der snart skal forgå et eller andet, så hun traver lidt frem og tilbage. James har været henne og ønske hende held og lykke. Han skal ride på sin hest Harvey, hvilket viser sig at være en meget stolt brun hingst med sort manke. Bai vil gerne hilse, men det virker ikke til at Harvey er interesseret i hende. James giver hende et venskabeligt klask på skulderen, hvorefter han og Harvey traver afsted for at gøre sig klar. Middags solen er ved at stå højt på himlen, hvilket vil sige at løbet snart starter.

De skal ride mod syd for at komme til byen Sandon, hvor den første sølvmønt skal indsamles. Vejen dertil er meget ligetil. Udfordringen kommer først bagefter, hvor de skal ride gennem Ørkendalen. Der er mulighed for at fylde vandsækkene i Sandon, men det gælder om at være hurtig, hvis man skal have et forspring. Der er ingen regler omkring søvn, men det er en form for uskreven regel, at ingen rider om natten, da der kan være rovdyr eller skjulte fælder i naturen. 

Hun tjekker rygsækken, hvor hendes tæpper og alt andet udstyr er pakket ned i. Det hele er som det skal være, så hun sætter foden i stigbøjlen og svinger sig op. Bai bevæger sig lidt frem ved vægten, men hun bliver derefter stående indtil Abigail fører hende hen til start linjen. Flere af de andre deltagere er allerede klar. Foran dem strækker ødemarken sig så langt øjet rækker, og bagved dem er Havens indbyggere, der står klar med spændte udtryk. 

Dommeren stiller sig an på sidelinjen, og de sidste deltagere ankommer. Abigail kan ikke se James, men hun ved han er et sted til højre for hende. Dommeren holder en lille kort tale, hvorefter han løfter sin lille revolver op, så mundings stykket peger mod himlen. Skudet flænser luften, hvorefter alle ryttere sætter deres hest i galop. Bai følger per instinkt med de andre heste, der vrinsker af begejstring over muligheden for at strække ud. 

De rider i små flokke, nogle er foran og andre er bagved. Hun er ikke sikker på, hvor i rækken hun er. Bai vifter med halen og slår med hovedet mod varmen. De andre heste og ryttere ser også ud til at have det varmt. Ingen skænker hende et blik. Hun er åbenbart ingen trussel for nogen af dem. Hun trækker Bai lidt ud fra flokken, så de rider lidt mere for dem selv. Hun sørger hele tiden for at have den nedadgående sol på sin venstre side. Det varer ikke længe inden mørket falder på. Med en håndbevægelse tørrer hun sveden af panden og spejder ud over horisonten.

Efter en tids ridt dukker der nogle klippeformationer op. Mange fortsætter, men Abigail hopper af Bai. Klipperne vil være god læ for nattekulden, der hersker i ødemarkens nattetimer. Bai ser også ud til at værdsætte pausen. Hun tænder et bål og begynder at koge sin te, hvorefter hun laver noget suppe, der vil mætte hendes tomme mave. Bai har fundet et lille område med beplantning, så hun gumler løs. Mens suppen og teen koger, tjekker Abigail Bai's sko, hvorefter hun hælder noget vand op i en medbragt skål. 

Da hun har spist kravler hun under tæppet og lægger sig tæt på det lille bål. Ilden knitrer beroligende og varmen er behagelig. Der går ikke lang tid før hun falder i søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...