Bai

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 maj 2012
  • Opdateret: 10 jun. 2012
  • Status: Færdig
Historien udspiller sig omkring 1700 tallet i USA (Det Vilde Vesten). Det forgår hovedsagligt i de to fiktive byer: Haven og Lil'Town.
Abigail(Abby) er den yngste af tre piger. De to ældre søskende Diana og Elizabeth er meget interesseret i at finde sig en ægtemand. Abigail, der altid har været deres fars yndling, er mere interesseret i livet og gøre, hvad der passer hende. Dette gør, at hendes mor er meget streng overfor hende, mens hendes far(John) opmuntrer hende.
Da hun får en hest: Bai, til sin 18 årige fødselsdag, er moren(Louisa) ved at gå ud af sit gode skind, for nu vil Abigail deltage i væddeløbene. Problemet er bare, at løbene kun er for mænd. Så hvad gør Abigail for at deltage og undgå sin mors vrede? Hun klæder sig ud som en mand, men vil det nu også virke?

28Likes
90Kommentarer
3742Visninger
AA

4. James Hunter

Noget koldt vand bliver hældt i hovedet på hende, så hun sprutter af overraskelse. En skarp jagende hovedpine banker gennem hendes baghoved og hun føler sig svimmel. Hun åbner forsigtigt øjnene for at se op i et par meget mørkebrune øjne. Forskrækket over mandens nærhed skubber hun sig bagover og er ved at falde ned af det bord, hun åbenbart ligger på. Manden griber fat i hende inden hun falder ud over bordkanten og slår hovedet endnu engang.

"Rolig nu... Du fik dig et ordentlig gok i nøden der."

Ved hans lette tonefald, der er efterfulgt af en lille latter, genkender hun stemmen. James.

"Hvad skete der?"

Hendes stemme er grødet og munden tør og vammel, som om hun havde spist en hel pose mel. James ser åbenbart ud til at forstå, for han rækker hende uden tøven et krus med rent vand. Det kolde vand lindrer den bankende hovedpine og giver en behagelig fornemmelse i maven. 

"Hvor kommer du fra Gail?"

Først er hun forvirret, men det går op for hende, at han bruger hendes mande navn.

"Lil'Town"

Han rynker brynene, hvormed han får et tænkende udtryk, men så han trækker på skuldrene og vender sig væk fra hende. Hun er stadigvæk i kroen, men den er helt forladt nu. Kun James, hende og Mogens er i rummet. Mogens pruster og stønner, mens han rejser stole og borde op og fejer glasskår op på en lille fejebakke. Abigail svinger prøvende benene ud over bordkanten og hopper ned på det beskidte gulv. 

Hovedet dunker stadigvæk, men vandet har gjort hende lidt mere frisk. Den første tanke, der slår ned i hende, er Bai. Uden hensyn til smerten i baghovedet laver hun tre hurtige spring og er ude af døren. Bai ryster irriteret med manken og sender hende et bebrejdende blik. Smilende og meget lettet går Abigail hen til Bai. Hun ved ikke, hvad der ville være sket, hvis Bai var forsvundet eller blevet stjålet, mens hun lå bevidstløs. 

Hun trækker et æble op af lommen og skærer det ud i små både. Det ser ud til at Bai tilgiver hende, efter at have gumlet halvdelen af bådene i sig. Abigail tørrer kniven af i bukserne og stikker den i skeden, mens hun sender sin bedste ven et kærligt smil.

"Der går lang tid i mellem, at jeg ser sådan et forhold mellem en hest og dens ejer."

James står lænet op af dørkarmen og ser på Bai og hende med et glimt i øjet. I horisonten er solen ved at stå op, og de gyldne stråler kærtegner landskabet, som en mor vugger sit barn i søvn. James mørke hår får et mere rødeligt skær af solens stråler. Han ser hende ind i øjnene og sender hende et stort smil. Det er sådan et smil hendes søstre vil sukke efter, ved denne tanke begynder varmen at stiger op i kinderne, så hun vender sig om mod Bai og sikrer at sadlen sidder som den skal, hvilket den selvfølgelig gør. 

Hun hører James, der går ned af trappen og nærmer sig. Hans store skygge tårner sig op over hende og giver hende en stærk følelse af at være lille. Hun bliver sur på sig selv. 

Hvad er det her for en opførsel? Tag dig sammen, vær en mand!

Langsomt vender hun sig om mod James med et lille smil. Nervøst kører hun hånden gennem parykkens stive hår, mens hendes ene fod diskret kører rundt i små cirkler. 

"Du skal have tak... Ehm... Både for det med Mogens, men også for vandet og... Ehm..."

James begynder at grine. Hans latter er smittende, og hun kan ikke selv lade være med at grine og føle sig lidt dum.

"Fornøjelsen er helt på min side, det er ikke hver dag, man møder unge knægte som dig, der træder ind i en af de mest berygtede kroer og vil melde sig til Løbet. Jeg kan allerede nu se, at du er en interessant støbning."

Rødmen er med det samme tilbage. Det er hendes egen uvidenhed omkring nattelivet, der måske kunne have sendt hende ud i et større slagsmål. Men James ord er samtidig rosende, noget hun ikke er vant til at modtage.

"Tak", er det eneste hun får fremstammet.

James smiler bredt, så en perlerække af hvide tænder kommer til syne. Hun stirrer på tænderne helt fascineret af, hvor hvide og pæne de er.

"Jeg har ikke præsenteret mig ordentlig. Mit navn er James Hunter, og hvis du nogensinde får problemer Gail, så skal du bare få fat i mig. Verden er et grusomt sted, hvor man hele tiden skal se sig over skulderen, så det er godt med en ven i baghånden."

Hun nikker og trykker hans fremstrakte hånd. Hendes lille hånd, der kun er lidt mærket af de mange rideturer og slidet derhjemme, er ingenting i forhold til hans kæmpe hånd, der er dækket af ar og hård hud. Men det er samtidig en behagelig fornemmelse, at mærke den ru hud mod hendes.

"Jeg vil se frem til, at se dig og Bai i Løbet. Jeg tror det vil blive et interessant løb."

Han griner på den der karakteriserende måde, der sender små ilninger gennem kroppen og er fyldt med glæde. Hun mærker en følelse af forventning og eufori og kan ikke lade være med at grine. Hendes perlelatter blandes med hans dybe, og på en måde passer de bare sammen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...