Bai

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 maj 2012
  • Opdateret: 10 jun. 2012
  • Status: Færdig
Historien udspiller sig omkring 1700 tallet i USA (Det Vilde Vesten). Det forgår hovedsagligt i de to fiktive byer: Haven og Lil'Town.
Abigail(Abby) er den yngste af tre piger. De to ældre søskende Diana og Elizabeth er meget interesseret i at finde sig en ægtemand. Abigail, der altid har været deres fars yndling, er mere interesseret i livet og gøre, hvad der passer hende. Dette gør, at hendes mor er meget streng overfor hende, mens hendes far(John) opmuntrer hende.
Da hun får en hest: Bai, til sin 18 årige fødselsdag, er moren(Louisa) ved at gå ud af sit gode skind, for nu vil Abigail deltage i væddeløbene. Problemet er bare, at løbene kun er for mænd. Så hvad gør Abigail for at deltage og undgå sin mors vrede? Hun klæder sig ud som en mand, men vil det nu også virke?

28Likes
90Kommentarer
3742Visninger
AA

13. Haven

Ved middagstid begynder de nedstigningen fra bjerget. Abigail er fyldt med blandede følelser. Hun har svært ved at sige farvel til den smukke natur, men hun er også bange for at støde ind i indianerne. Halvvejs nede af bjerget kan de øst se en støvsky, der nærmer sig. Det går op for hende, at det er de andre ryttere. James peger foran støvskyen, hvor en mindre støvsky er samlet. Herfra kan de ikke tælle rytterne, men det kunne godt se ud som om, at de har indhentet de andre. Tændt af spænding og en følelse af eufori sætter både James og Abigail farten op.

Selvom bjerget ikke er så stejlt, er der stadigvæk et stykke ned til bunden. De kan hele tiden se de to støvskyer komme tættere på, samtidig med at solens stråler brænder mod huden. Flygtigt ser Abigail mod nord og kan se den mørke plet, hvor Haven er. De er så tæt på, så det må betyde, at dette virkelig er de sytten ryttere.

Det føles som en evighed, men endelig er de ved bunden af bjerget. James trækker i Havreys tøjle inden hesten fortsætter med at løbe lige ud. Abigail ser sig over skulderen og kan nu tydeligt se fire ryttere, der er meget tæt på. Hun fløjter efter James, der får vendt Harvey med et ryk. De udveksler blikke, hvorefter de begge nikker med et grin. Rejsen over bjerget har virkelig givet dem et forspring. De sørger begge for at holde farten i et godt tempo, men stadigvæk sådan, at de ikke sakker for langt bagud.

Selvom solen hænger lavt på himlen, er der ingen af rytterne der holder for natten. Bai slår med hovedet, men fortsætter med at galopere. Løbet er udmattende både for hesten og rytteren, men det er også med til at styrke båndet mellem de to. Abigail læner sig forover og lægger den ene hånd på hestens hals. Varmen fra hendes hånd får Bai til at vrinske højlydt. Harvey vrinsker også, da James gør det samme. Begge heste sætter farten yderligere op, så svedperlerne driver ned af deres skinnende pels. Deres åndedræt kan høres tydeligt gennem vinden.

Haven er tæt på nu. Byen er blevet pyntet med lamper, så den lyser op. Abigail kan ikke lade være med at smile. Hun er egentlig ligeglad med om det er hende eller James der kommer først over målstregen, for lige meget hvad, ville de jo dele præmien. Det er mere det, at hun næsten er i mål. Hun har bevist over for sig selv, at hun sagtens kan gennemføre det hun har sat sig for. Selvom hun er en kvinde.

Hendes smil stivner dog, da hun hører en revolver der bliver affyret. Skudet flyver tæt forbi hende, hvilket får Bai til at trække længere ud til siden. James ser sig over skulderen og griber efter sin revolver.

"Nej! Du må ikke skyde... Du ved det er imod reglerne!"

Han tøver, men griber så fat i tøjlen igen.

"Hold hovedet nede!"

De dukker begge hovederne, da endnu flere skud bliver affyret. Byen er så tæt på nu. Hun kan se, hvordan mennesker begynder at løbe rundt ved lyden af skud. Men hun kan også se, hvordan en gruppe af store mænd samler sig ved målstregen med lange rifler. Hun synker en klump og dukker hovedet endnu mere. Endnu et skud og denne gang meget tæt på James. Flygtigt ser hun sig over skulderen, og ser at de fire ryttere er meget tæt på. Hun synker klumpen i halsen og knuger fastere om tøjlerne. Endnu et skud. Et kort øjeblik lukker hun øjnene. 

Hun kan se målstregen nu.

De skal nok nå det.

Der bliver affyret flere skud på én gang og en brændende smerte breder sig i hendes venstre arm, da en af kuglerne rammer hendes overarm. Hun græder sit skrig ud, men bliver ved med at knuge om tøjlen.

"GAIL!"

Hun hører James stemme gennem tågen af smerte, men ryster på hovedet, da der lyder flere skud.

"Rid til James. Vind løbet!"

Hun råber ordene ud, selvom hun kun har lyst til at skrige af smerte. Blodet væder skjortestoffet og hun kan mærke, hvordan det klæber sig til huden. Hun bliver nødt til at give slip med den højre hånd og trykke den mod såret. Det hjælper ikke meget, men hun får samtidig tørret sine øjne, så hun bedre kan se. James rider lidt foran hende, men han ser kun over skulderen mod hende, i stedet for at se ligeud mod målstregen. Hun sender ham et opmuntrende smil og nikker med hovedet mod målet.

Der lyder endnu et skud, men denne gang kommer det fra en af de store mænd fra byen. Abigail ser lettet, at målstregen kun er få meter fra James. Der lyder et jubelråb, da han krydser linjen og endnu et, da hun kommer over som nummer to. Abigail slipper sit tag i tøjlen og glider ned fra hesten. Flere hænder griber hende inden hun rammer jorden, men det er kun James stemme der får hende til at smile.

"Gail! Hvor er du ramt? Gail, sig noget et eller andet..."

Hun ser sig omkring og opdager, at hun ligger på jorden. En ukendt mand har skåret ærmet af skjorten og er nu ved at tilse hendes sår, mens James sidder ved hendes anden side og knuger hendes hånd. 

"Det er altså kun armen, James. Jeg har det okay, det var bare lidt af et chok."

Han ryster bare på hovedet med et lille smil.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...