Bai

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 maj 2012
  • Opdateret: 10 jun. 2012
  • Status: Færdig
Historien udspiller sig omkring 1700 tallet i USA (Det Vilde Vesten). Det forgår hovedsagligt i de to fiktive byer: Haven og Lil'Town.
Abigail(Abby) er den yngste af tre piger. De to ældre søskende Diana og Elizabeth er meget interesseret i at finde sig en ægtemand. Abigail, der altid har været deres fars yndling, er mere interesseret i livet og gøre, hvad der passer hende. Dette gør, at hendes mor er meget streng overfor hende, mens hendes far(John) opmuntrer hende.
Da hun får en hest: Bai, til sin 18 årige fødselsdag, er moren(Louisa) ved at gå ud af sit gode skind, for nu vil Abigail deltage i væddeløbene. Problemet er bare, at løbene kun er for mænd. Så hvad gør Abigail for at deltage og undgå sin mors vrede? Hun klæder sig ud som en mand, men vil det nu også virke?

28Likes
90Kommentarer
3734Visninger
AA

5. Det første løb

Der er ikke kun ét løb, men fem forskellige. Løbene er opdelt således, at man skal deltage i mindst ét af de fire første, hvis man gerne vil med i det femte løb - som er det egentlige løb - skal man komme i top ti, i ét af de fire første løb. På den måde har man en chance for at deltage flere gange, hvis man taber i et af de første løb. Publikum får også mulighed for at danne et indtryk af hestene og deres rytter, så de på den måde kan satse deres penge på en mulig vinder.

De fire første løb, går alle ud på det samme. Rytterne starter i Haven, hvorefter de skal ride ud til en post, der er placeret et stykker fra byen. Ved posten er der nogle sandsække med et nummer på, rytteren skal samle den sandsæk op, hvor hans nummer står på. Herefter gælder det om at komme tilbage til start og være iblandt de ti første. På den måde vil der til sidst være fyrre ryttere og heste, der skal kæmpe om den store præmiesum.

Det femte løb er mere krævende. Her skal deltagerne ride over et større areal, hvor de skal forbi tre forskellige byer og i hver by indsamle en sølvmønt med deres nummer, for at bevise, at de har været der. Det gælder om at være hurtig , men det er ikke let, for de skal ride gennem ørkendalen, hvor der sjældent regner. Og gennem Rødstensslugten, der hovedsageligt består af røde sten, sand og meget lidt beplantning. 

 

Abigail spænder bæltet omkring kjolen og føler sig utilpas. Men hun er nødt til det. Dette er den eneste måde hun kan overbevise sine forældre. Hun sætter tålmodigt det lange, mørke og tynde hår op i en fyldig frisure, som er den eneste hun kan finde ud af at lave. Da hun er tilfreds, tager hun en dyb indånding og går ud i køkkenet. Hendes mor er ved at bage noget brød, mens hendes far sidder ved bordet og har skilt sin rifel for at rense den. De ser begge op, da hun træder ind i rummet.

Hun skubber nervøst en forvildet hårtot om bag øret, hvorefter hun får øjenkontakt med sin far. 

"Far, mor... Jeg har længe samlet urter for Gerda, men jeg bliver nødt til at udvide mit område. Derfor beder jeg om jeres tilladelse til at rejse vestpå, så jeg kan undersøge områderne og måske finde nye urter."

Nu er det sagt. Enten får hun lov og på den måde dække for fraværet  hun får, mens hun rider i løbet, eller også gør hun ikke. Hendes mor rynker brynene, så der kommer dybe furer i hendes pande.

"Hvorfor spørger du om tilladelse? Det gør du aldrig, så hvorfor nu?"

Abigail blinker forvirret et par gange inden hun svarer.

"Jeg... Jeg ville være væk i længere tid, og så vil jeg ikke gøre jeg bekymrede. Jeg har aldrig været væk i mere end en eller to dage..."

Hendes far bryder ind.

"Hvor lang tid taler vi om? Og rejser du alene?"

"Et par uger måske, jeg er ikke sikker. Ja, jeg vil rejse alene ligesom jeg altid gør."

Der kommer et udbrud fra hendes mor, der har taget et skridt frem.

"Det kommer ikke på tale! Hvordan kan du overhovedet tænke så langt? Du er en kvinde og der er vildmænd derude, hvordan har du tænkt dig at beskytte dig selv?"

Spørgsmålet er egentlig ligetil, men hun tøver alligevel.

"Jeg har min kniv, og... Og jeg håber far vil lade mig låne sin revolver."

Ud af øjenkrogen ser hun sin mor begynder at sprutte af protester, men Abigail ser blot sin far i øjnene, for at overbevise ham om, at hun godt kan det her. Hendes far har altid haft et svagt punkt for sin yngste datter og kan ikke lade være med at efterkomme hendes ønsker. Han sænker opgivende hovedet og hun ved, at hun har fået hans accept, og det er nok.

Hendes mor er vred og vil ikke sige farvel, da Abigail skal til at tage afsted. I tasken har hun pakket alt tøjet hun skal bruge til sin udklædning, samt padderokke udtræk blandet med pileblade, som hun skal drikke for at holde sin menstruation under kontrol. Urterne skal hældes i varmt vand. Te-blandingen vil virke som en blodstandsende drik, så hendes månedlige blødning vil standse. Hun er ikke sikker på hvordan, men det virker. I bæltet har hun placeret hylsteret og nu kan hun sætte revolveren på plads. Hun giver sin far et langt knus inden hun springer op på Bai og rider mod vest for derefter at vende mod syd, så hun kommer til Haven.

 

Hun sidder på en af de mange kasser der er stillet frem til publikum. Larmen er overdøvende så det er svært at høre dommeren, der prøver at forklare reglerne. Folk er dukket op fra alle steder, nogle er fint klædt på, andre er bare kommet i deres almindelige tøj. Krostuerne har åben og nyder tilstrømningen af de mange tørstige gæster. Bai er bundet fast til den nærmeste kro, få meter fra der hvor Abigail sidder. 

"Sidder der nogen her?"

Hun kan ikke lade være med at smile af den store mand med de brune øjne og det rødbrune hår. Han er klædt i et par mørke bukser, en hvid skjorte med en tilhørende vest. Cowboyhatten er trukket lidt tilbage så den stadigvæk skygger for solen men giver frit udsyn. Hun ryster på hovedet, hvorefter han sætter sig på kassen ved siden af hende. Hun har selv grå bukser på og er iført en falmet hvid skjorte. 

"Du deltager ikke i de første løb?", spørger James efter lidt tid.

"Nej, jeg vil gerne have et overblik og se, hvordan det hele fungerer."

Han nikker og ser over mod dommeren, der stadigvæk taler til den larmende mængde. Hun kan ikke se nogen fordel i at kaste sig ud i det første løb, for hun vil ikke have nogen idé om, hvad hun skulle gøre, ud over det hun har hørt, så hellere se på første gang og se hvad de andre gør.

Rytterne sadler op og stiller sig klar ved start positionen. Et øjeblik er der helt stille, hvorefter startskuddet lyder og alt bliver dækket af en støvsky efterfulgt af hujende tilråb fra både ryttere og tilskuere. Abigail hoster og tørre øjnene, der er løbet i vand. James klapper hende hjælpsomt på ryggen og sender hende et smil. På den modsatte side står Mogens og er i dyb snak med en anden kroejer. 

"Mogens er egentlig et mærkeligt navn."

"Ja, han er heller ikke herfra. Jeg ved ikke helt præcist, hvor han er fra, men i hvert fald fra Europa."

Sætningen er fulgt af en lille latter og et suk. Abigail ser over mod Mogens. Hun kan ikke rigtig forestille sig, at han ikke er her fra egnen, men fra et helt andet land på den anden side af havet. Prøv og tænk, hvor langt hjemmefra han er. Hun kan slet ikke forholde sig til det. Nok er hun selv væk hjemmefra, men der er ikke et stort hav, der skiller hende fra at tage hjem. Hun sukker dybt.

Efter et stykke tid dukker de første ryttere op igen, alle med en taske med deres nummer. Der lyder begejstring fra tilskuerne og der bliver skudt med revolvere mod himlen af de første ryttere. Abigail dukker hovedet ved hvert skud, men hun kan ikke lade være med at føle sig spændt. Hun vil deltage i det næste løb, og hun vil være en af de ti første, der kommer i mål.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...