Bai

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 maj 2012
  • Opdateret: 10 jun. 2012
  • Status: Færdig
Historien udspiller sig omkring 1700 tallet i USA (Det Vilde Vesten). Det forgår hovedsagligt i de to fiktive byer: Haven og Lil'Town.
Abigail(Abby) er den yngste af tre piger. De to ældre søskende Diana og Elizabeth er meget interesseret i at finde sig en ægtemand. Abigail, der altid har været deres fars yndling, er mere interesseret i livet og gøre, hvad der passer hende. Dette gør, at hendes mor er meget streng overfor hende, mens hendes far(John) opmuntrer hende.
Da hun får en hest: Bai, til sin 18 årige fødselsdag, er moren(Louisa) ved at gå ud af sit gode skind, for nu vil Abigail deltage i væddeløbene. Problemet er bare, at løbene kun er for mænd. Så hvad gør Abigail for at deltage og undgå sin mors vrede? Hun klæder sig ud som en mand, men vil det nu også virke?

28Likes
90Kommentarer
3661Visninger
AA

12. Den sidste by

Hun ligger på maven i det varme sand, hvor de få græsstrå der er, kilder hendes nøgne hud. James sidder ved siden af og ser ud over det sidste stykke af ødemarken mellem oasen og den sidste by Channing. Han har trukket sin bukser på og er nu ved at banke sandet ud af støvlerne. Abigail smiler fjollet, og mærker hvordan hendes kinder brænder. Det hun og James lige havde gjort, havde hun aldrig regnet med at skulle prøve. Hun forstår nu, hvorfor hendes søstre er så ihærdige efter at finde en mand. 

James vender hovedet ned mod hende, så den milde vinde blæser hans mørke hår ind i øjnene på ham. Han børster det væk og gengælder hendes fjollede smil. Hun er ikke sikker på, at hende og James vil få en fremtid sammen, men lige nu er det hele perfekt, så hun vil ikke ødelægge nuet med fremtidstanker. 

Et sted inde fra Rødstensslugten lyder der et øresønderrivende brag, som lyden af et skud, der er blevet affyret i et meget lille rum. Hurtigt klæder Abigail sig på og får håret samlet under parykken, mens James samler deres ting sammen og sadler hestene. De er blevet forsinket, men ikke meget. Ingen andre har overhalet dem, hvilket må betyde, at der stadigvæk er sytten ryttere foran dem. Der lyder endnu et skud, men der er de allerede i sadlen. Abiagil klikker med tungen og Bai sætter i galop efterfulgt af Harvey. Begge heste har fået samlet kræfter og kan nu ride til.

De har fået redet et godt stykke, før der dukker nogle nye skygger op henne ved oasen. Abigail ser sig over skulderen, og ser en af rytterne falde af hesten, da en af de andre affyre sin revolver. James ser det også og et bekymret udtryk glider hen over hans ansigt. Byen kommer nærmere, mens solen bevæger sig længere mod vest. Målet er at nå byen før rytteren bagved kommer for tæt på. 

"Vi skal ikke ride så tæt!" 

Hun hører James stemme og nikker samtykkende, samtidig med at hun trækker lidt væk fra ham og Harvey. Et nyt skud flænser luften, så Abigail dukker hovedet. Rytteren er stadigvæk for langt væk til at kunne sigte ordentligt, men det gør ikke de affyrede skud mindre farlige. 

"Kom nu, kom nu," bliver hun ved med at hviske mellem sine sammenpressede læber.

Hestene er godt klar over faren, der er bag ved dem. For dem er det en naturlig ting at komme så langt væk fra det farlige, så derfor sætter de farten yderligere op. Abigail kan se byens små huse og ånder lettet op. Byens befolkning er allerede ude på gaden for at se rytterne. Ekkoet fra skudende kan stadigvæk høres, så indbyggerne har sørget for at ingen vil stå i vejen.

 

Kroen er lille, men alligevel er der mange mennesker. James og Abigail klemmer sig ind mellem mængden og kommer op til kroejeren. De viser hurtigt deres sølvmønter, da larmen er for høj til, at nogle af dem kan høre noget. kroejeren sender dem begge et smil og mimer ordene held og lykke. Få øjeblikke senere er de allerede henne ved smeden og få tjekket sko. James bliver ved smeden, mens Abigail henter forsyninger. Da hun træder ud af den lille butik, ser hun den rytter, der har skudt efter de komme ridende ind i byen. Ingen af indbyggerne hilser på ham.

Hun kan se det vilde udtryk i hans øjne, og er klar over, at hende og James må væk i en fart. Nu gælder det om at komme tilbage til Haven, men hun er ikke sikker på de kan nå at vinde. Vejen til Channing er med vilje så lang ellers ville det være for let. Turen tilbage til Haven er valgfri, man må selv bestemme, om man vil ride tilbage ad samme vej eller følge en anden rute.

James betaler smeden, hvorefter de begge rider ud af byen med kursen mod nord. Hun er ikke så sikker på, hvilken vej de skal ride, da hun aldrig har været så langt væk hjemmefra før. Endnu engang priser hun sig lykkelig for, at hun mødte James. Hestene har fået et lille hvil, mens de var i Channing, så de starter med at ride i hurtigt galop for at komme så langt væk fra galningen bag dem.

 

"Hvis vi krydser igennem ved bjergene vil vi indhente de andre på få dage."

James tegner med en pind i sandet, mens han prøver at forklare sin rute.

"Jeg har redet denne vej flere gange, det er meget lettere end at krydse udenom."

"Men vil de andre så ikke ride den samme vej?"

Han smiler bredt og blinker med det ene øje.

"Nej, for de vil gerne undgå indianerne."

Abigail stirrer på ham med store øjne. Indianer. Hun har aldrig mødt de vilde før. James griner over hendes forfærdede udtryk.

"Bare rolig, jeg kender stammens høvding. De er fredelige og faktisk meget bedre mennesker end nogle af os andre. De har en helt unik forståelse for naturen. Jeg tror faktisk, at du vil synes om dem. Mange af deres kvinder arbejder med urter og medicin, så du vil kunne lære en masse af dem."

Hun er stadigvæk skeptisk men går dog med til at rejse gennem bjergene. 

 

Kulden er anderledes jo højere man kommer op. Heldigvis har de fået skudt nogle ulve og har dermed fået lavet en pels hver, de kan tage på. De er ikke kønne, men de kan gå an og holder på varmen. Bai og Harvey ser ud til at nyde at være oppe i højderne. Der er også mere beplantning, og de har lettere ved at finde vandløb. Det giver mening, at indianerne bosætter sig her.

De har rejst i flere dage og er nu kommet over halvvejs gennem bjergens forhindringer. Hun må indrømme, at det går meget hurtigere end hun har forventet. Selvom hun stadigvæk frygter et møde med indianerne, kan hun nu nyde turen mere. De har også lettere ved at finde og fange mad, da dyrene også er søgt op i bjergene. Abigail er fuldstændig fascineret af skiftet mellem ørkens ødemark og bjergens befrugtede natur. 

James ser sig over skulderen med et lille glimt i øjet. 

"Når vi er færdige med løbet, så kunne det være, at du ville med herop igen?"

Hun ser ham direkte i øjnene, og prøver at forestille sig, hvordan det ville være, at tage herop sammen med James igen. Straks begynder rødmen at dannes på hendes kinder, hvilket får James til at klukke. Han sender hende et frækt smil, hvilket får hende til at grine. Hun nikker med hovedet, og ser hvordan hans mørke øjne fyldes med en intens varme, der giver hende en kildrende fornemmelse i maven.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...