Bai

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 maj 2012
  • Opdateret: 10 jun. 2012
  • Status: Færdig
Historien udspiller sig omkring 1700 tallet i USA (Det Vilde Vesten). Det forgår hovedsagligt i de to fiktive byer: Haven og Lil'Town.
Abigail(Abby) er den yngste af tre piger. De to ældre søskende Diana og Elizabeth er meget interesseret i at finde sig en ægtemand. Abigail, der altid har været deres fars yndling, er mere interesseret i livet og gøre, hvad der passer hende. Dette gør, at hendes mor er meget streng overfor hende, mens hendes far(John) opmuntrer hende.
Da hun får en hest: Bai, til sin 18 årige fødselsdag, er moren(Louisa) ved at gå ud af sit gode skind, for nu vil Abigail deltage i væddeløbene. Problemet er bare, at løbene kun er for mænd. Så hvad gør Abigail for at deltage og undgå sin mors vrede? Hun klæder sig ud som en mand, men vil det nu også virke?

28Likes
90Kommentarer
3825Visninger
AA

3. At være en mand

Hun stikker sig i fingeren endnu en gang og en masse eder slipper ud af hendes mund. Bai vrinsker og slår med hovedet, som om hun morer sig.

"Det er ikke morsomt... Den skal være perfekt, hvis det skal virke."

Fåreskindet mellem hendes hænder, skal sys, så det passer perfekt til hendes hoved. Men det er svære end det ser ud til. ikke nok med at hun stikker sig hele tiden, så vil det slet ikke samarbejde. Hun sukker træt og kører hånden henover ansigtet. Bai stepper ved siden af hende og vrinsker endnu en gang - Denne gang opmuntrende. Til sidst får hun den til at passe, nu kommer hun så til den næste del - Håret.

 Ideen med parykken er egentlig, at hun stadigvæk kan være kvinde herhjemme, men mand når hun er ude. Hun kunne sikkert købe en paryk hos barberen, men det vil være for afslørende. Hun sukker endnu en gang og smider den halvfærdige paryk i græsset. 

Bålet er ved at gå ud, så hun lægger noget mere træ på. Bai, der tøffer lidt rundt og gumler på noget græs, vifter fornøjet med halen. Abigail fnyser, "hyg du dig bare med dit græs..."

Okay, det vil måske være lettere, at købe en paryk, istedet for at lave en selv.

 

Det havde faktisk været lettere at få fat i en paryk, end hun havde troet. Hun var redet til Haven og havde købt en paryk som gave til hendes skaldede far, hvilket selvfølgelig er løgn. Nu mangler hun så bare tøjet. 

Mændene har oftest brune bukser og en hvid skjorte på. Det er en form for standard herude. For at undgå en masse vorderende blikke, går hun ind i en af de mindre besøgte butikker. Abigail leder gennem noget brugt tøj hos skrædderen og vælger lidt forskelligt ud. Hun finder endda en mørkebrun hat, der vil være en god accessories. Hos skrædderen køber hun også en meter hvidt stof, et rødt tørklæde og en lidt for stor herre vest.

 

Derhjemme gemmer hun det nye tøj i sin kiste og venter til mørket er faldet på, før hun åbner den og hiver det frem. Først vikler hun det hvide stof omkring brystkassen, så hendes bryster bliver mindre synlige. Herefter trækker hun i et par brune bukser og en løs, lidt for stor hvid skjorte. Rundt om livet sætter hun et bælte med tilhørende pistolhylster, selvom hun ikke ejer en pistol. Hun kan godt skyde, men har aldrig fået lov til at bære en af sin mor. 

Det brune hår sætter hun op i en flad frisure, så parykken kan dække det. Et kort øjeblik efter, sætter parykken perfekt og hun er blevet korthåret. I det lille spejl på komoden kan hun se en ung knægt, der er alt for spinkel i forhold til andre fyre på hendes alder. Ansigtet har feminine træk, men øjnene er præget af et stædigt blik. Hun griber målrettet ud efter hatten og sætter den på hovedet. 

Jo, det kan godt gå an.

Nu skal hun bare gå som en mand og opføre sig mere som en. Selvom hun er en meget atypisk kvinde, er hun stadigvæk en kvinde. Hun spreder benene lidt og går lidt mere tungt og tilbagelænet. Det virker forkert og ser sikkert dumt ud. Hun øver sig længe og har til sidst opnået en nogenlunde gangart, der minder om en mands.

 

Hun kravler ud af vinduet og løber over til stalden, hvor Bai står. Først ser Bai nervøst på hende, men kan så genkende hendes lugt. Abigail kæler lidt for hendes bedste ven og sadler hende så op. De rider ikke ud af stalden, det vil være for afslørende. I stedet tager Abigail fat i tøjlen og trækker Bai ud med den frie hånd over hendes mule. Da de er kommet et godt stykke væk, placerer Abigail den ene fod i stigbøjlen og svinger sig op. Få sekunder efter sætter Bai i galop med Haven som målet.

 

Haven om natten er anderledes i forhold til om dagen. Fulde mennesker vakler ud fra baren og flere samles omkring slagsmålene, der bliver udkæmpet på gaderne. Abigail lægger beroligende en hånd på Bai's hals og klapper hende. Bai slår med hovedet og bevæger sig længere ind i byen, væk fra slagsmålene. Abigail får øje på kroen med det fantasiløse navn "Kroen" og ser, at flere heste - af en finere stand - står udenfor.

"Måske det er her?"

Hun svinger sig ned fra Bai og binder tøjlen løst fast til bommen foran "Kroen". Latterudbrud og lyden af klirrende glas kommer ud fra den åbne dør. Et kort øjeblik kommer hun i tvivl, men ryster så de tvivlsomme tanker af sig. Hun er kommet her for én grund. 

Det første hun lægger mærke til, er den ramme dunst af øl og i det hele taget alkohol. "Kroen" er tydeligvis delt op. I højre side er de finere herre og i venstre de knap så fine herre. I midten af det hele er baren, hvor en trappe ved siden af fører op til værelserne ovenpå. Abigail går målrettet hen til baren. 

En smudsket mand med et olieglinsende overskæg stirrer på hende med små griseøjne fra den anden side af baren. Han polerer det snavsede glas mellem sine hænder med en alt for snavset klud. Der kommer et grynt fra ham, og det går op for Abigail, at han taler til hende.

"Hvad laver en ung knægt som dig herinde? Smut hellere hjem til din mors skørter."

Han vender sig demonstrativt med siden til og koncentrerer sig om glasset. Abigail stirrer på ham med et løftet øjenbryn. 

"Jeg er er for at melde mig til Løbet"

Manden hoster og vender sig forbløffet om mod Abigail.

"A'hva er du? Du er jo ikke andet end en knøs... Og du har da slet ikke råd til at deltage."

Hun hiver den brune læderpose op med det præcise beløb, der skal til for at deltage. Manden glor olmt på sækken.

"Lad nu drengen deltage Mogens."

Det giver et lille gib i Abigail, da en stor mand læner sig ind mod disken med blikket udover selve kro-stuen. Mogens vrisser og ser på den nytilkomnes nakke.

"Bland dig uden om James..."

James drejer hovedet lidt, sådan så han stadigvæk kan se ud over kro-stuen.

"Det kan jeg ikke rigtig... Trend brødrene og Peterson slænget kommer snart op at toppes ... Jeg ville lige informere dig om det."

Han drejer hovedet helt og blinker en gang til Mogens. 

"Skriv nu knægten på, det er godt med noget ungt kød."

Mogens mumler,, men tager så lædersækken og hiver en sort bog frem.

"Navn?"

Abigail, skal lige til at sige sit rigtige navn, men retter sig selv inden.

"Gail Johnson."

"Alder?"

"18"

"Navn på hest?"

"Bai"

Han rækker hende blokken, "skriv under her, hvis du ikke kan skrive så sæt et 'X'"

Hun skriver sit nye navn og sender endda Mogens et muntert smil. Der lyder et råb og rabalder fra et sted bag hende. Hun vender sig om og ser flere mænd have rejst sig med hånden på revolveren. Der er total stilhed i kro-stuen, men så på en gang brydes stilheden og alt er kaos. 

Abigail prøver at slippe ud til Bai, men af en eller anden grund får hun et slag i baghovedet, og hun går ud som et lys. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...