Du og jeg. - One Direction.

Jessica Maria Tomlinson, kaldet Jess, 16 år, bedre kendt som Louis Tomlinson's lillesøster, er blevet inviteret på tour med dem, en tour der vil varer 8 måneder. Hun siger med det samme, og uden tvivl, ja. Hun har været forelsket i Niall, lige siden hun så ham første gang, hun vil ikke ødelægge noget for ham, og prøver derfor med mere og minder at ignorer ham, og skjule hendes følelser for ham. Hvad Jess ikke ved, er at Niall går, og har det præcis på samme måde. Det udvikler sig til at de bliver kærester. Men er Niall nu også den eneste der har følelser for Jess? Og vil de forblive sammen?

4Likes
13Kommentarer
1364Visninger
AA

3. Kapitel 3.

"Go' morgen smukke.. Vi tager afsted til interview nu. Du får bare James til at køre dig der ned, når du er færdig, han ved hvor det er" sagde Harry, imens jeg vendte mig om. "Go' morgen..  Jeg skynder mig" svarede jeg ham, og kyssede ham på kinden. "Det godt" råbte han på vej ud af døren. Jeg skyndte mig at går i bad, glatte mit hår, lægge noget mascara, og så tog jeg en hvid sommer kjole på, solen skinnede og der var vildt godt vejr. Jeg gik ned af trappen, og ud mod bussen "Go' morgen.. Harry sagde at du ville køre mig hen til dem.." sagde jeg, og smilede til James. "Go' morgen.. Det skal jeg nok, der er ikke så langt" svarede han, og ganske rigtig, var der ikke særlig langt. Jeg steg ud af bussen, og gik hen mod en stor bygning. Jeg gik ind og en dame sidst i 40'erne kom gående hen imod mig. "Hej.. Du må være Jessica?" sagde hun, og kiggede spørgende på mig, imens hun rakte hånden fram imod mig. "Ja, det mig" sagde jeg, og vi gav hinanden hånden. "Følg med mig, så skal jeg vise dig hvor drengene er" sagde hun, og jeg gik med hende. Drengene sad i en sofa, og talte med en mand i 30'erne. De grinede, og jeg begyndte også at grine. Niall fik øje på mig, og begyndte at smile, hvilket jeg også gjorde. Han havde cowboy bukser, og hans grønne 'Free Hugs' t-shirt på. Han så sød ud, jeg kunne mærke at jeg rødmede, så jeg kiggede den anden vej. 

 

Drengene havde siddet og snakket i interviewet i snart en time, jeg var begyndt at blive sulten, da jeg ingen morgenmad havde fået. Endelig, efter en evighed, kom drengene hen til mig, jeg krammede, kyssede dem alle på kinden, og sagde hej. "Er jeg den eneste der er sulten?" sagde Niall, og kiggede spørgende på os allesammen. "Nej! Jeg er ogs'.. Jeg har ingen morgenmad fået" sagde jeg, og smilede til Naill. "Hvorfor har du ikke det? Vi havde lagt juice og muffins til dig på bordet" sagde Niall, og jeg begyndte at grine. "Det havde jeg slet ikke set. Undskyld" sagde jeg, og kiggede ned i gulvet. "Det ligemeget" sagde Niall, imens han gik ud af rummet vi stod i. Der gik ikke lang tid, så var han tilbage, med 6 sandwiches. "Lækkert!" råbte Liam, og tog en af dem ud af Niall's hånd. Han gav mig en, og jeg sagde tak. Da vi var færdige med at spise vidste vi ikke helt hvad vi skulle. "Skal vi tage på Nando's?" spurgte Naill glad os allesammen. "Nej Niall, vi har lige spist" sagde jeg, og smilede. "Jamen, jeg er sulten" sagde han irreteret. "Naill.. Vi skal ikke på Nando's nu!" sagde Louis, og kiggede på ham. "Hvad skulle vi ellers?" spurgte Niall, og prøvede at overtale os. "Vi skal ikke på Nando's" sagde Louis til ham igen. "Hvorfor ikke det?" svarede Niall, og kiggede lidt surt på ham. "Vi er i Frankrig" sagde Harry gald, og kiggede rundt på os. "Og..?" sagde Zayn, og kiggede spørgende på ham. "Vi skal ind og se eiffel tårnet" sagde han, og der formede sig et smil på Louis's læber. Mærkeligt. "Jess, Liam, og Harry køre med James.. Zayn, Niall, og jeg tager en taxi" sagde Louis, og kiggede bestemt rundt på os. "Hvorfor køre vi ikke bare allesammen med James?" spurgte jeg Louis, og kiggede spørgende på ham. "Fordi.. Det gør vi bare ikke" sagde han, og kiggede lidt surt på mig. "Du overlever nok uden din bror i 15 minutter" sagde Liam, og lagde en arm rundt om mig. "Hmm" sagde jeg, og kiggede underligt på drengene. Hvad havde de gang i?

 

Harry, Liam, og jeg gik ned til bussen, og sagde til James at vi skulle til eiffel tårnet. "Kærlighedens tårn" sagde han, og kiggede på mig. Det slog mig straks hvad der var sker aftenen før. Fik jeg mon afvide hvad det var de sådan havde råbt om nu? Jeg satte mig i sofaen, Harry satte sig ved siden af mig, og Liam satte sig i den anden sofa. "Du har ikke fortrudt at du tog med endnu.. Eller?" sagde Harry og kiggede spørgende på mig. "Nej da" sagde jeg, og fik hurtig et svar. "Godt godt" sagde Harry, og smilede. "Må jeg spørge jer om noget?" sagde jeg, imens jeg kiggede ned i gulvet. "Hvad som helst" svarede Liam glad, og kiggede på mig. "Igår aftes.. Jeg vågnede ved at jeg kunne høre jer råbe lidt.." sagde jeg, og med vilje lidt trist. Der gik lang tid før de svarede. "Hvor meget hørte du?" sagde Liam, som havde sat sig ved siden af mig. "Ehm.. Louis lød lidt sur.. Og Niall skulle fortælle noget" sagde jeg, og kiggede stadig ned i gulvet. "Fuck!" råbte Harry, og kiggede på mig. "Det var ikke meningen du skulle høre det. Vi troede du sov. Det bare fordi Niall..." sagde han, men blev afbrudt, da Liam slog ham hårdt i hovedet. "Hold nu kæft.. Han fortæller hende det selv" sagde Liam, og kiggede surt på Harry. "Det tør han sq da ikke!" råbte Harry, og bussen stoppede. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...