Du og jeg. - One Direction.

Jessica Maria Tomlinson, kaldet Jess, 16 år, bedre kendt som Louis Tomlinson's lillesøster, er blevet inviteret på tour med dem, en tour der vil varer 8 måneder. Hun siger med det samme, og uden tvivl, ja. Hun har været forelsket i Niall, lige siden hun så ham første gang, hun vil ikke ødelægge noget for ham, og prøver derfor med mere og minder at ignorer ham, og skjule hendes følelser for ham. Hvad Jess ikke ved, er at Niall går, og har det præcis på samme måde. Det udvikler sig til at de bliver kærester. Men er Niall nu også den eneste der har følelser for Jess? Og vil de forblive sammen?

4Likes
13Kommentarer
1334Visninger
AA

1. Kapitel 1.

Jeg kunne se den store, sort bus, dreje ind af vejen vi boede på. Jeg kunne slet ikke vente med at se drengene, det var så lang tid siden. Jeg havde et par cowboy shorts på og en hvid stram t-shirt, mit hår var sat op i en uglet sidefletning, og så havde jeg bare lidt mascara og blush på. Jeg havde ikke gjort så meget ud af mig selv, men alligevel lidt, Niall kom jo. Bussen stoppede lige ude foran vores store hvide hus, og ud kom 5 drenge, jeg næsten ikke kunne genkende. "Jess!" råbte Louis, imens han løb hen mod mig. Jeg kyssede ham på kinden, og trak ham ind til et langt kram. "Hvor har jeg savnet jer" sagde jeg højt, så de andre også kunne høre mig. Daisy og Phoebe kom løbende hen mod os. "Louis" råbte de begge højt, og i munden på hinanden. "Hej" sage Louis, og løftede dem op i hver sin arm. "Hej" sagde Niall stille, imens jeg stod og kiggede på Louis og pigerne. "Hej Niall" sagde jeg, idet jeg lige havde vent mig om mod ham. "Jeg har savnet dig" sagde han, og jeg kyssede ham på kinden, og trak også ham ind til et kram. "Jeg har også savnet dig" sagde jeg, og der formede sig et smil på hans læber. Mor og hendes  kæreste Marc stod i døren og kiggede. Niall gik op til dem, og Zayn kom hen til mig. "Hej Jess" sagde han. "Hej, jeg kan næsten ikke kende dig" sagde jeg, kyssede ham på kinden, og trak ham ind til et kram. Han havde fået ny frisure, og var derfor næsten ikke stil at kende. "Jeg har fået ny frisure" sagde han, og jeg grinede lidt. Daisy og Phoebe kom hen imod os, de har altid godt kunne lide Zayn. Præcis som jeg havde regnet ud de ville gøre, sprang de begge op på ham. Liam kom hen til mig, og krammede mig bagfra. "Hej" sagde han, jeg blev lidt forskrækket. "Hej" sagde jeg og vendte mig om mod ham, og hans dejlige brune øjne. Jeg kyssede ham på kinden, og krammede ham hurtigt. Jeg begyndte at gå op mod huset med Liam, da endnu en dreng krammede mig bagfra. "Hej" sagde en meget genkendelig stemme. "Hej Harry" sagde jeg, imens jeg vendte mig om mod ham. "Du ser godt ud Jess" sagde han med en flirtende. "Mange tak" sagde jeg og kyssede også ham på kinden.

 

Vi var allesammen gået indenfor, og sad rundt om det store bord i køkkenet. Der var lidt tavshed, men den fik Zayn hurtigt brudt. "Hva' så Marc og Jay tror i godt at i kan undvære Jess i 8 måneder?" spurgte han dem. De nåede slet ikke at svare, inden Daisy og Phoebe afbrød dem. "Vi kan i hvert fald ikke.. Vel Daisy?" sagde Phoebe, og kiggede spørgende på Daisy. "Næææh, vi vil også med. Og vi vil sove i bussen sammen med Zayn" sagde hun lidt trist, og alle begyndte at grine. Pigerner forstod ikke helt hvorfor vi begyndte at grine. "Vi har altså fået lov at mor og Marc" sagde Phoebe. "Det har i da ikke" sagde mor, og lignede et spørsmålstegn. "Hvad har du sagt det dem?" sagde hun, og kiggede spørgende på Marc, imens hun grinede. "Jeg har da ikke sagt noget" sagde han, og alle begyndte at grine igen. "Bliver i og spiser?" spurgte Lottie Louis. "Det ved jeg ikke.. Gør vi det?" svarede han hende, og kiggede spørgende på drengene. "Din mors mad er ikke noget man får hver dag. Selvfølgelig bliver vi og spiser" sagde Niall glad. Det overaskede mig da lidt at han ikke havde sagt, at de skulle spise på Nando's. "Jaaa!" råbte Daisy og Phoebe i kor, og vi begyndte alle at grine igen. 

 

Da vi havde spist hjemmelavet pizza og tzatziki, sad jeg oppe på mit værelse med Lottie. Jeg havde sagt til hende at hun måtte sove på mit værelse imens jeg var væk, og det var hun blevet overlykkelig over, det var nemlig mig der havde det største værelse. "Jeg kommer til at savne dig" sagde hun stille, og så lidt  trist ud i ansigtet. "Jeg kommer da også til at savne dig.. Jeg kommer til at savne jer allesammen" sagde jeg, og aede hende i håret. "Ikke Louis" sagde hun og grinede. "Nej, det gør jeg nok ikke" sagde jeg, og vi begynde begge at grine. Drengene var kommet ovenpå, og ind på mit værelse, de havde sat sig i sengen. "Jeg har virkelig aldrig forstået, hvorfor mor gav dig det store værelse" sagde Louis lidt irreteret. "Piger har brug for mere plads.. Og det ved mor godt, da hun jo selv er en pige" sagde jeg, og Louis rullede med øjnene. "Piger" sagde Liam og lød også irreteret. "Hvad er der galt med jer?" sagde Felicite, og kiggede spørgende på drengene. "Hvad der er galt med os? Det da jer der er noget galt med" sagde Liam imens han gik hen imod Felicite. Han begyndte at kilde hende, enhver vidste at hun var kilden overalt. "Nej!" skreg hun, og grinede højlydt imens.

 

Klokken var 9 da mor kom op og sagde at vi nok skulle til at afstede. Drengene tog mine mange tasker og kufferter med nedenunder, imens jeg slet ingenting tog. "Gentlemens" sagde jeg, da de havde lagt dem alle ud i bussen. "Ja vi ved det" sagde Harry. "Det godt" sagde jeg, og grinede lidt. Vi var alle gået udenfor til bussen. "Farvel. Før i ved af det er jeg hjemme igen" sagde jeg og krammede mor, Marc, og pigerne. "Hyg dig nu. Og du ringer eller skriver bare hvis der er noget" sagde mor, og jeg sendte dem alle et luftkys. Pigerne vinkede imens jeg gik ind i bussen. "Nu passer i på hende!" råbte Marc til drengene. "Selvfølgelig gør vi det" sagde Niall og Zayn i munden på hinanden. "Hej" sagde en mand, jeg ville gætte på at han var midt i 40'erne. "Jeg hedder James" sagde han, og rakte hånden frem. "Hej. Jeg hedder Jessica, men du kan bare kalde mig Jess" sagde jeg smilende, og vi gav hinanden hånden. Jeg fulgte efter drengene som gik helt ned bag i bussen. Harry trak et forhæng fra. "Her sover vi så når vi ikke er på et hotel, men bare rolig, det er vi det meste af tiden" sagde han og nikkede ind mod de 3 køjesenge. Jeg smilede, og Zayn åbnede en dør bag mig. Jeg stak hovedet ind, der var et toilet, en håndvask og en okay stor bruser. "Badeværelset gætter jeg på" sagde jeg, og Zayn nikkede. I midten af bussne var der 2 små sofaer og en stor fladskærm overfor. Drengene havde lagt min tasker og kufferter på den ene af sofaerne. Længest væk fra køjesengene lå et mellemstor køkken. Jeg åbnede køleskabet, og det var helt fyldt, hvilket ikke overaskede mig. Niall var her jo. Bussen kørte, jeg vinkede til mor, Marc og pigerne, og de vinkede igen. "Så er der ingen vej tilbage" sagde Niall, som også stod og vinkede. "Nej.. Jeg overlever nok, jeg har jo dig" sagde jeg, og der formede sig et smil på hans læber. "Ja.. Hvad skulle du dog gøre uden mig?" sagde han, og vi begyndte begge at grine.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...