Rævefjæs (thg)

I denne historie følger man rævefjæs, der håber på at vinde... hun er ikke stærk, men hun er hurtig og har trods alt en hjerne...Det meste af det kommer til, at passe til bogen, men jeg har lavet et par ændringer :)

9Likes
20Kommentarer
3294Visninger
AA

8. Thresh's død (dag 13)

DumDumDum. Hvordan kan jeg være så dum? Det er kun to dage siden, at jeg fik de nye forsyninger, og jeg har allerede spist det hele. Hvorfor gjorde jeg det? Fordi jeg var sulten. Jeg sukker lavt, og fortsætter gennem skoven. Jeg har vandret formålsløst rundt i de sidste to dage, hvorimens jeg enlig bare havde hået på, at de andre ville slå hinanden ihjel, men nej. Der er ingenting overhoved sket. Det undre mig faktisk lidt, at spilmestrende ikke har skabt noget spændene endnu. Det m betyde, at et eller andet sted i arenaen, sker der noget der ¨benbart er mere interesant, end at sætte ild til børn, eller hvad de nu har tænkt sig.                  

Da jeg når til et vandløb, der fortsætter omkring 800 meter længere hen, omgivet at store sten, kan jeg pludselig høre stemmer, og er ikke mere end et par sekunder om, at gemme mig bag en af stenene. "...Jager os nu," høre jeg en drengestemme sige. Det må være Peeta, og hvis jeg ikke tager meget fejjl så må Katua... "Men hvis kan er såret..." Jeg smiler til mig selv, og hvor hurtig jeg var til, at regne det ud. Det må have været dem, der var så spændene. Uden at bevæge mig, spidser jeg øre som en ræv, og lytter stille efter til hvad de siger: "Det er lige meget", siger Peeta. "Hvis han kan bevæge sig, så gør han det. " Hvid det er Cato de mener, så tager han roligt fejl. Siden Cloves død, har han ikke bestilt andet, end at sidde med sit sværd i hånden, og stirret ind i skoven. - Jo altså lige borset fra, da han slog Thresh ihjel.

(Tænker tilbage) Efter at have sidet ved Clove i mindst en time, (og jeg ved det. Jeg gik, men kom senere tilbage) rejste Cato pludselig sig op med mord i ansigtet. Uden at tøve, tog han sit sværd, og kniv og sin jakke med hætte, og gik over mod marken. Uden at vide, hvorfor fulgte jeg efter. Jeg vidste, at jeg måtte være forsigtig. I den verden han var i lige der, ville han på ingen tid kunne dræbe alt der bevægede sig. Dræbe! Han er sikkert ude efter Thresh.                                                                                       Forsigtigt fulgte jeg efter med omkring 100 meters afstand, indtil vi nåede Marken. Den bestod af halvanden meter høje, halmfarvede strå, der fortsatte ud i det uendelige. Thresh er klog. Det ville være næsten umuligt at finde ham derinde, medmindre man ville opdages. - Som cato åbenbart ville. Uden tøves hævede han sværdet, og begynde at hukke sig igennem stråene. Ud fra hans bevægelser at dømme, virkede han meget vred. Flere gange kom han med vredesstøn, og jeg kunne ikke lave være med, at træde et skridt længer væk.                            

Efter næsten en halv time skete der pludselig noget. Cato opfangede det ikke, men jeg så stråene til vensre for ham, svagt bevæge sig mod ham. Det var tegn til, at jeg ikke skulle komme nærmere, og jeg dukkede mig forsigtigt længere ned i stråene. Pludselig hukkede Cato ind i stråene i en helt anden retning, og blev belønnet med et smærtefulgt skrig. I mellemtiden havde Cato hukket så meget halm af, at der var kommet et større arial omkring ham, der gav ham frit udsyn. Nu kom Thresh til syne, med den ene arm dryppende af blod. Han så ikke kampklar ud. Bare bange og overasket. Uden tøven angreb Cato igen, med et højt brøl, der blandede sig med et torden, hvorefter regnen begyndte at piske ned omkring dem.                                                       Thresh fik dog hurtigt undviget og trak selv sit sabellignende sværd, tydeligtvis til sig egen forsvar. Hurtigt angreb Cato igen, men også denne gang, fik Thresh undviget og fik ramt Cato i benet. Ikke noget alvorligt, men alligevel svækker det ham nok til, at han mister sin balance.                                                                                                                                                                 Da et lyn ligepludselig slår ned omkring en meter fra mig, kommer jeg ved et uheld til, at give et skrig fra mig. Hurtigt tager jeg hænderne op til munden, men ingen ad dem har opdaget mig. Cato har smidt sit sværd, og istedet kastet sig over Thresh med hele sin kropsvægt, så de begge tumler om på jorden. Thresh er tydeligvis den stærkeste, og give Cato en knytnæve på kæben, så mørkerøt blod begynder at sive ud fra hans munde. Cato bliver tydeligvis rasende, og slår knæet i maven på ham, sammentidlig med, at han slår ham hårdt på halsen. Det slår al luften ud ad Thresh, der et øjeblik bare ligger helt stille, og prøver på at fokusere. I mellemtiden har Cato lagt hænderne om hans hals og klemmer til imens han mumler vredt: "Du tog mim Clove fra mig. Du dræbt hende. Du... du... JEG ELSKEDE HENDE." Jeg kan tydeligt se, at han nu klemmer til, at før jeg når at opfange det, har Thresh åbnet sine øjne igen, og er rullet om på siden, så han sidder oven på Cato, mens det nu er hans tur til at snakke: "JA, det gjorde jeg, men kun fordi hun prøvede at dræbe Katua, der havde prøvet at beskytte Rude, der blev dræbt at jer Ambisoner!" Han spytter det sidste ord ud, og jeg kan tydeligt se vreden i hans ansigt. Vrede der ligepludselig forvandler sig til forvirring, som om at han lige pludselig var vågnet fra en drøm. Så ser han på Cato der ligger helt stille og ser på ham. Jeg kan ikke tyde hans ansigt, og det irretere mig. Så taler han ligepludselig: "Du vil ikke det her. Du vil ikke dræbe mig. Jeg kender dig. Du er et godt menneske. Lad mig nu bare gå, så kan vi mødes i finalen, uden alt det had indeni os, ik?" Jeg blev tydeligt overrasket over det der kom ud ad hans mund, og det samme gjorde Thresh, der fik blandede føleser i ansigtet, hvorefter han langsomt rejser sig, og går væk.                                                                                                                               Cato er lynhurtigt oppe at stå, og i det øjeblik opdager jeg kniven i hans hånd. Thresh ligger slet ikke mærke til det, men jeg har set det. Uden at tøve, springer Cato på ham, og borre kniven ind mellems hans skulderblade. Da kanonen brager, ser Cato et øjeblik med et ondt blik ned på Thresh, hvorefter han siger: "Ja Thresh. Du er et godt mennekse. - Men sagen er den, at det er jeg ikke."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...