Rævefjæs (thg)

I denne historie følger man rævefjæs, der håber på at vinde... hun er ikke stærk, men hun er hurtig og har trods alt en hjerne...Det meste af det kommer til, at passe til bogen, men jeg har lavet et par ændringer :)

9Likes
20Kommentarer
3308Visninger
AA

1. Så er det nu... (dag 1)

Jeg venter på, at gongong-en lyder. Jeg står ved siden af pigen fra 12 og drengen fra 8. Det er nu. Jeg er ikke bange, men heller ikke glad. Jeg er med i det 74 dødsspil. Jeg er 16 år. 

Det første jeg lægger mærke til er skoven. Den er god. Jeg kan gemme mig i den. Det andet jeg lægger mærke til er den store sø. Der kan jeg hente vand imens ambisonerne sover. Det tredje jeg lægger mærke til er en stor mark, der er to meter høj. Det kan jeg gemme mig, hvis det bliver nødvendigt. Jeg kan vinde det her. Jeg er klog. Ikke som de andre idioter. Nej. Jeg er klog, hurtig og smart. 

Overflødighedshornet ligger ca. fyrre meter væk. Omkring det ligger alle våbnene, og jo længere man kommer fra hornet, bliver de værdigfulde ting ikke meget vær. Tæt på mig ligger der en rulle forbinding. Lidt længere væk ligger der en lille rygsæk. Den går jeg efter. Jeg behøver ikke meget, da jeg kender alt til naturen.

Da gongong-en lydder løber jeg ligesom de andre efter tingene. Jeg for fat i tasken og fortsætter hen imod skoven. Jeg ser mig ikke tilbage men løber bare. Da jeg når skoven ser jeg mig med adrenalinen pumpende i mig tilbage. Clove en af ambisonerne har lige kasten en kniv efter drengen fra ni. Han var ikke særlig kvik, og fik hun et fem tal. Jeg opdager pigen fra seks løbe hen imod mig, men stopper fem meter fra mig. Hun ser ned ad sig selv, og gør en grimasse, da hun ser spydet. Hun falder, og jorden omkring hende bliver farvet rødt. Bag hende står Marvel. Ups. Jeg løber længere ind i skoven med det samme. Jeg ser mig hele tiden tilbage. Irh. Jeg hader blod. Det er derfor jeg har besluttet mig for ikke at dræbe... "Av." Da jeg bliver ramt af noget hårdt tror jeg i starten, at det er et træ, men da jeg ser op stivner jeg. Det er pigen fra 12. Jeg kan ikke huske hvad hun hedder, men hun fik et ellevetal. Hun fik også fat i en rygsæk. Jeg kan ikke se nogen våben på hende, og spekulere et øjeblik på, om hun vil dræbe mig. Det håber jeg ikke. Jeg kan ikke kæmpe.                                          Men nej. Hun ser ligeså skræmt ud som mig, og vi ender med at løbe i hver vores retning.

Jeg løber videre gennem den skov, der ligner en helt normal skov. Det for mig til at tænke på engang, da jeg så et klip fra et gammelt dødsspil. Det var vist det halvtredsende dødsspil. Der var en kæmpe skov, med smukke blomster og saftige bær. Det viste jeg dog, at næsten at var giftigt. Det var det år, hvor der skulle trækkes dobbelt så mange sonere, som normalt. Tyve døde på førstedagen og femten døde af, at have spist noget giftigt. Det var første og eneste gang, at en fra distrikt 12 vandt. En der hed Hamitch var i 'finalen' med pigen fra 2. De var begge halvt døde, og han vandt hun da han faldt forover. Pigen havde lige kastet en økse mod ham. Da øksen røg forbi ham og videre ramte den enden af arenaen og blev sendt tilbage mod hende selv. Den snydepels. Jeg hader folk der snyder.

Da det er aften har jeg fundet en tæt busk. Jeg lægger mig ind i den, og det eneste jeg bliver irreteret over er mit hår. Det er rødt, og lyser nærmest selv op.  Da nationalsangen begnder kikker jeg om mod himlen. De dødes ansigter kommer til syne:

Først er der pigen fra 3... (så deltagerne fra 1 og 2 overlevede) så kommer drengen fra 4... drengen fra mit distrikt (5)... begge fra 6 og 7... drengen fra 8 og begge fra 9... Det er tolv døde på førstedagen... Elleve tilbage...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...