Rævefjæs (thg)

I denne historie følger man rævefjæs, der håber på at vinde... hun er ikke stærk, men hun er hurtig og har trods alt en hjerne...Det meste af det kommer til, at passe til bogen, men jeg har lavet et par ændringer :)

9Likes
20Kommentarer
3272Visninger
AA

5. Rudes død... (dag 6, del 3/3)

Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Mit hjerte hamre som besat i takt med min hjerne, der prøver på, at finde en løsning. Rude er gået  i min fælde. MIN. Og ingen andre er i nærheden. Det er bare mig, og hende. Det vil sige, at jeg kan dræbe hende. En modstander mindre.

Jeg træder et skridt frem mod hende. Da hun ser mig igen, skriger og og råber endnu højere på Katua. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Min hjerne fortæller mig, at jeg skal dræbe hende. At jeg skal slukke hendes lys, og gennembore hendes hjerte med min kniv. - Men mit hjerte fortæller mig, at dette bare en en lille, spinkel og hjælpeløs pige, som bare vil jeg til sin familie. Kniven er i min hånd. Klar. Det er det, den er blevet lavet til. Seere  i hele Panem sidder i dette øjeblik klistret  til skærmen. Jeg er også bare et barn, der vil hjem til min familie, ik'. Det ville da være forståeligt, hvis jeg dræbte hende. Jeg træder endnu et skidt hen mod hende, men stopper så. NEJ. Jeg dræber hende ikke. Det kan jeg ikke.                                      Jeg kravler op i det nærmeste træ, da jeg ikke har andre idéer. Hun sender jeg et taknemmeligt blik, før Katua braser ind i lysningen. Et sekund efter dukker Marvel op, og sender et spyd direkte ind i maven på Rude, der ikke skriger. Det samme gør Katua, men er hurtigt fattet igen, og sender en pil i hjertet på Marvel der falder om.

Hun begynder med spændt bue, at gå rundt om Rude imens hun taler: "Er der flere? Rude, er der flere?" Alle mine muskler er spændte, da Rude retter blikket mod mig. Hun sender mig et ulykkeligt blik, hvorefter hun svagt svarer: "Nej..."                            Da Katua sætter jeg på huk ved siden af Rude, ved jeg ikke, hvad jeg skal gøre af migselv. Rude har lige redet mig. Det behøvede hun ikke. Jeg er ældre end hende, og eftersom det var mig, der satte nettet op, er det også min skyld, at hun havnede i det.            Rude er begyndt, at mumle nogle utydelige ord, som jeg ikke kan høre. Kort tid efter begynder Katua at synge.

Deep in the meadow, under the willow                                                                                                                                                                             A bed of grass, a soft green pillow                                                                                                                                                                       Lay down your head, and close your eyes                                                                                                                                                       And when they open, the sun will rise.

Here it's safe, here it's warm                                                                                                                                              Here the daisies gueard you, from every harm                                                                                                                           Here your dreams are sweet, and tomorrow brings them true                                                                                                     Here is, the place, where i love you.

Deep in the meadow, hidden far away                                                                                                                                A cloak of leaves, a moonbeam rey                                                                                                                                             Forget your woes, and let your troubles lay                                                                                                                                                                                                                                                               And when again its morning,  they'll wash away.                                                                                                                 

Here it'safe, and here it's warm                                                                                                                                        Here the daisies gueard you, from every harm                                                                                                                           Here your dreams are sweet, and tomorrow brings them true                                                                                                     Here is, the place, where i love you.

Da jeg høre kanonen der braver over arenaen ved jeg, at hun er død. En tåre  triller ned, ad min kind, da jeg ser på hende. Der ligner blot, at hun sover. Det er min skyld, at hun er død. Jeg ville ikke have, at hun døde. Jeg ville ikke have dræbt hende.        Da jeg ser Katua gå, tager jeg et blik på Marvel. Hvor hurtigt han døde. Mon han led. Mon han bare ønskede, at komme hjem. Katua kommer tilbage med favnen fuld, af blomster. Hun er meget omhyggeligt med, at ligge blomster rundt om Rude. Det behøver hun heller ikke. Til sidst lyner hun Rudes jakke, så man ikke kan se såret. Nu ligner hun blot en, der ligger og sover i blomster marken. Katua går og jeg klatre ned. - Skal lige til, da jeg ser en blomst. En lille gul blomst. Jeg kender den. Den vokser om sommeren og er spiselig. Den bliver kaldt Rude. Jeg plukker den, og går ligeså stille hen til Rude. Sætte mig ned, og lægger blomsten på hendes hjerte. Et næsten urørligt 'Undskyld' forladder mine læber, før jeg forsvinder ind i skoven mørke.                                                                                                                                       

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...