Rævefjæs (thg)

I denne historie følger man rævefjæs, der håber på at vinde... hun er ikke stærk, men hun er hurtig og har trods alt en hjerne...Det meste af det kommer til, at passe til bogen, men jeg har lavet et par ændringer :)

9Likes
20Kommentarer
3373Visninger
AA

4. Mine modstandere... (dag 6, del 2

Jeg stopper ikke med, at løbe før jeg er dybt inde i skoven. Adrenalinen pumper i mig, da jeg forpustet kravler op i et træ. Jeg ville ønske, at jeg kunne kommer højere op, men jeg kan ikke. Jeg er forfærdelig til, at klatre. Det er utroligt, at jeg ikke blev opdaget. Jeg har aldrig mødt en person der var så uintelligens, som ham.

Da jeg høre en kæmpe eksplosion, er jeg lige ved, at falde ned fra træet. Mit blik vandre rundt i skoven, indtil jeg ser en masse røg. Underligt. Røgen kommer fra ambisonernes lejr. Måske er de alle døde. Jeg lytter efter et kanonskud i et par minutter, men da der ikke kommer noget sukker jeg,  og begynder, at klatre ned.                                                                                                        Det resultere så, at jeg falder ned fra træet, da jeg høre et kanonskud. Heldigvis slår jeg kun mit ben, så jeg skynder jeg længere ind i skoven i en fart.                                                                                                                                                           Jeg er ikke gået langt, før min mave begynder, at knurre. Jeg overgiver mig, og tager et af de æbler jeg tog ved overflødighedshornet. Så kommer jeg i tanke om fælden... Måske har jeg fanget et dyr. Jeg kunne godt bruge noget kød. Det har jeg ikke fået noget af siden vi var i Capitol. Jeg begynder, at smålunte imens jeg spiser mit æble. Det er underligt. Fuglene opføre sig slet ikke normalt. Det er pludselig begyndt, at synge det samme igen og igen. Det er noget enkelt. På 4 små toner. 3 lyse og 1 mørk. De andre sonere i arenaen, ville nok ikke bemærke det, men det gør jeg. En... eller måske flere sender en form for beskeder til hinanden netop nu. Det for mig til, at være opmærksom på mine omgivelser igen. Jeg er i dødsspillet. Der er 8 tilbage, og de ni er højtsandsyneligt stærke eftersom... ja det giver jo sig selv, - at de er blandt de sidste.                                        Nu da jeg tænker over det, er det enlig en meget speciel samling, der er tilbage. 

Rude: Den lille 12-årige pige, der burde være død forlængst. Hende frygter jeg bestemt ikke, men hun er hurtigt. - Men jeg er hurtigere.

Thresh: Jeg mener, at han er 17 år. Ham burde jeg frygte. Ham er stor, stær og ikke helt ringe med et våben. Underligt, da han er fra et af udedistrikterne...

Kattua og peeta: Endnu nogle fra et udedistrikt. Dem frygter jeg ikke. Selvom Kattua fik et 11-tal, tror jeg ikke, at det var noget særligt. Hun dør sikkert snart.

Clove og Cato: Dem frygter jeg. De er store, stærke, farlige, onde, mordere... men... de er ikke særlig smarte. Den lille fordel har jeg... og den lille fordel kan blive deres død...

Marvel: Selvom han er en ambison frygter jeg ham ikke. Ligesom Glimmer, har han mange ulemper: Han er langsom, ubegavet og tænker med øjnene. Den eneste fordel han har er, at han er god med et spyd. Det og så (hvilken jeg ikke synes) at han har en 'fantastisk' humoristisk sans.

Lige før jeg trædder over på den anden side, for at se fælden høre jeg en skrig. Tæt på. Et barneskrig. Så råber hun Kattua, at sine fulde lungers kraft. Jeg ser forsigtigt hen mod nættet. Min krop er lammet.

I MIT næt ligger Rude. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...