Rævefjæs (thg)

I denne historie følger man rævefjæs, der håber på at vinde... hun er ikke stærk, men hun er hurtig og har trods alt en hjerne...Det meste af det kommer til, at passe til bogen, men jeg har lavet et par ændringer :)

9Likes
20Kommentarer
3282Visninger
AA

7. Festen (dag 11)

De første stråler begynder, at vandre hen ad sletten, da jeg gør klar til at løbe. Jeg sidder inde i Overflødighedshornet. Jeg er genial. Min plan er simpel. Alle sonerene ligger klar derude et sted, men ligeså snart taskerne kommer til syne snupper jeg min og løber. Jeg ved, at ingen vil følge efter mig, fordi de selv vil have fat i deres. Bagefter klatre jeg op i et tre meget tæt på, fordi mine modstandere formenelig tror,  at jeg er længere væk.

Det giver et lille gib i mig, da bordet blive hævet op. Det har også kun så stået stille i et millisekund, før jeg har snuppet tasken, og er på vej ind i skoven. Mit hjerte banker, da jeg kravler op i det nærmeste træ og nu har frit udsyn til festen. Katua, pigen fra 12 er begyndt, at løbe hen mod bordet, men jeg ved, at hun ikke når det, før det sker. Clove kaster en kniv mod hende og rammer hende i panden, så blodet strømmer ned over hendes ansigt. Jeg ville tro, at det gjorde ondt, men hun lader sit åbenbart ikke mærke, og fyrre en pil af som rammer Clove i armen. En kuldegysning løber gennem mig, da jeg forstiller mig pilen i mit bryst.

Clove angriber igen, og ligepludselig ligger hun over på Katua. De snakker lidt, men jeg kan ikke høre hvad. På et tidspunkt råber hun "Peeta" Så højt, at selv Cato ville kunne høre det. Bagefter bliver hun slået på struben. Så  sker det forfærdelige meget hurtigt. Clove begynder, at skære i Katuas ansigt, men bliver flået væk, at drengen fra 11. Han holder hende om halsen, og hun hænger 30 cm. over jorden. Han er vred og råber op og Rude, før han slår en sten i hoved på hende og hun ligger stille. Katua tager sin taske og løber. 

Drengen fra 11 tager både sin og Catos taske, før han forsvinder ind i marken. Jeg er i chok, da jeg et øjeblik er øde. Så dukker Cato frem, fra skoven, skræmmende tæt på mig, og spurter hen til Clove. Selv herfra han jeg høre hvordan han tigger hende om, at blive ved sig. Men det er forsent. Kanonen brager sekundet efter, men Cato bliver liggende og holder om hende. Jeg har ikke lyst til, at se det, og hopper ned fra træet, hvorefter jeg løber dybt ind i skoven.

Jeg stopper ikke før, mine ben knækker under mig, og mit bryst hæver og sænker sig uhyggeligt hurtigt. Jeg kan ikke lade hver med, at stønne lidt hver gang jeg trækker vejret. Jeg ser mig omtåget omkring. Jeg sidder i noget blødt mos, og solen skinner på mig. Så kommer jeg i tanke om tasken, og åbner den forsigtigt. Det første jeg ser er en lille seddel, hvor der står: "Du klare det flot. Et par dage endnu og så er du hjemme." Jeg smiler jeg tænker på min mentor, Jane. Hun støttede mig hele tiden. Jeg kan ikke dø nu. Jeg er nødt til at vinde. Jeg trækker langsomt ting op af tasken og smiler hver gang. Det ligger overraskende mange ting. Et skål kød, en skål frugt, en skål ris og en skål brød. Jeg spiser halvdelen af kødet og risen og gemmer resten. Et par dage endnu og så er jeg hjemme. Jeg kan godt klare det her. Jeg kan godt vinde the hunger games

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...