Rævefjæs (thg)

I denne historie følger man rævefjæs, der håber på at vinde... hun er ikke stærk, men hun er hurtig og har trods alt en hjerne...Det meste af det kommer til, at passe til bogen, men jeg har lavet et par ændringer :)

9Likes
20Kommentarer
3334Visninger
AA

2. Ambisonerne... (dag 4)

Det sidste par dage et der ikke sket så meget. Kun en er død, og hun døde også på førstedagen. - Pigen fra 8. Jeg har holdt mig tæt ved ambisonernes lejr, da jeg henter vand ved den store sø om natten. Om dagen er jeg for det meste på udkig efter mad. Der var ikke meget i den taske jeg fik fat i. En tom drikkedunk, en pakke tørret kød, noget jod, en sovepose og en lille kniv. Det er enlig fint nok for mig. 

Jeg går gennem skoven. Jeg har ikke noget fast sted, da det er en dårlig idé. Hvis nogen fandt min taske, ville de vide, at jeg var lige i nærheden. Da jeg ser en busk stopper jeg op. Der hænger en masse små bær på den, der bare ligner helt almindelige almindelige blåbær. Faktisk så meget, at hvis jeg ikke havde mast dem mellem mine fingre, ville jeg have spist dem... og derefter være faldet død om. Det er natblokkere. Farlige bær, der vokser i hele Panem... selvfølgelig lige bortset fra i Capitol.                                                                                                                                                                                   "Hørte du lige drengen fra 10`" En skinger stemme for mig til, at skynde mig op i det nærmeste træ. Få sekunder efter ser jeg Glimmer (pigen fra 1) Marvel (drengen fra 1) Clove (pigen fra 2) Cato (drengen fra 2) ,pigen fra 4 og drengen fra 12 komme brasende ud ad buskaset. Jeg fatter ikke, hvad de vil med ham fra 12. "Så du lige hans ansigt?" Man skulle tro, at Glimmer var ved at dø af grin.  Det håber jeg hun er. Irh. Jeg hader ambisoner. De ser det som en ære, at være med i dødsspillet. En leg.                                                                                                                                                                            Cato griner også. "Ja... dem fra 10, 11 og 12 er altid så forudsigelige... " Jeg ser til imens jeg laver en molog af ham der vist skulle forstille, at være drengen fra 10. "Vent... dræbt mig ikke... jeg kan... jeg kan... " Han sukker dramatisk, og for dem alle sammen til, at bryde ud i endnu en latter. Jeg ville have spyttet på dem, hvis ikke de var så mange.                                            Mine øre fanger lyden af et plask, et sekund før dem. En soner. En dum soner. Hvem finder på, at springe i vandet, så alle og enhverkan hører, at man er der. Ambisonerne begynder, at gå derhen, men jeg bliver oppe i træet et par minutter endnu.                                                                                                                                                                                                                             Så ser jeg det. I starten tror jeg at det er et egern. Men nej. Det er større. Ligesom et menneske. Et lille menneske. Der kommer jeg i tanke om det. Rude! Pigen fra 11. Hun er kun tolv år. Utroligt, at hun ikke døde under blodbadet og stadig væk fik fat i en taske. Men helt ærligt. Træer. Var det det hun lavede for spilmestrene. Plat. Hun fik et syv tal og jeg fik otte. Hvis jeg nogensinde kommer ud, vil jeg klage.

Da jeg høre lyden af stemmer igen, for det mig til at fare sammen.                                                                                                  "Hvordan står det til med jer?" Stemmen lyder glad... I arenaen... jeg spidser øre, som en ræv og lytter efter.  Denne gang er det en mande stemme... Marvel eller Catos. "Udemærket... og hvad med dig?" Jeg forstår ikke, hvad der sker. Jeg kan ikke se noget, men det lyder som om, at det har været venner i evighedder. - Så høre jeg pigestemmen igen: " Det har været lidt varmt efter min smag..." Det forvirre mig, "Luften er meget bedre heroppe... hvorfor kommer i ikke herop?"                                          Min smarte hjerne har vist fået regnet det ud. Jeg tror for at være ærlig, at de har lokket hende op i et træ. Jeg ved ikke hvem der er der har fordelen der. Ambisonerne er store, stærke... og vejer meget. Det kan nok ikke klatre op i et træ... men de kunne nok sagtens skyde 'pigen' ned. Bare jeg vidste hvem det var.                                                                                   Senere kan jeg  høre nogle underlige lyde. Først en gren der knækker. Så en latter efterfulgt at nogle vrede lyde. Jeg beslutter mig for at blive her, så jeg kan følge med i, hvad der sker.

Da det er blevet aften finder jeg ikke ud ad meget mere. Jeg høre et bump... nogle der skriger... og derefter endnu et bump. Der er så stille et stykke tid, indtil jeg høre en stemme igen. Den er høj og lyder meget panisk.                                                 "Hvad tænker du på... op med dig Katua... Løb..." Jeg er lige ved, at falde ned. Var det pigen fra 12! Nogle hårde skridt mod jorden under mig, for mig stille at spidse øre igen. Det er Cato. Han er helt våd, og har et stort sværd i hånden. Jeg håber ikke, at han får øje på mig. Han fortsætter gennem skoven, og når til drengen fra 12. Jeg mener, at han hedder Peeta.                                                                                                                                                                                                                          Jeg ser til imens Cato langsomt går hen mod Peeta. Der er had i hans øjne. I Peetas er der frygt, og han bakker langsomt tilbage. I det sekund jeg kikker væk, høre jeg en forfærdelig lyd. Lyden af metal der gennembore kød. Jeg tror i starten, at Peeta er død, men da jeg ikke høre nogen kanon vender jeg mig om. Cato er gået, hvorimod Peeta ligger på jorden. Der er et enormt sår i han lår, der giver mig kvalme.

Da det er blevet aften har jeg stadig ikke flyttet mig. Jeg ligger i den lille sovepose, og kikker op mod himlen, da nationalsangen begynder. De viser først Glimmer. Jeg gad godt vide, hvordan hun døde. Så kommer pigen fra 4, og drengen fra 10. Derefter bliver alt stille. Vi er kun ni tilbage... Jeg kan godt vinde det her.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...