Take care


Ever er lige fyldt sytten og bor ved siden af den store rideskole, Walendmore. Hun har altid haft stor kærlighed til heste, men hendes forældre mener at skolen er det vigtigste lige nu. Men Ever er uenig og en dag får hun et fantastisk tilbud. Men er det nu klogt at sige ja til, og er det nu også så næmt at omgås heste når man aldrig har prøvet det før?

3Likes
3Kommentarer
652Visninger
AA

1. Waldenmore rideskole

 

 Det var fredag eftermiddag og Ever var lige kommet hjem fra skolen. Med besvær fik hun mast sig igennem alt rodet, der lå i gangen og smed sig taske fra sig i køkkenet. Det havde været regnvejr og overskyet det meste af ugen, men de sidste par dage havde det var virkelig godt vejr. Det var endelig begyndt at blive forår. Knobber spirerede overalt og de fleste enge var dækket af mælkebøtter bellis. Selv naboen, som ellers aldrig plejede at være ude, havde fundet sine shorts og T-shirt frem og lagt sig i den lune forårssol.

Ever var ikke hjemme ret lang tid før hun smuttede ud af hoveddøren igen. Hendes forældre var ikke hjemme så selv om hun ikke måtte gik hun over til Waldenmore. Det var en kæmpe rideskole, som lå på den anden side af vejen. Det var jo egentlig virkelig latterligt at hun ikke måtte gå derover. Det var kun på grund af at Evers forældre selv var utrolig bange for heste. De mente at der ikke var noget godt ved sådan nogle usle væsener og at et spark fra sådan en kunne gøre forfærdelige skader. Men Ever var ligeglad. Når de jo alligevel ikke var hjemme kunne de jo heller ikke bestemme over hvad hun lavede. Hun var jo snart 17 år så helt ærligt! Ever havde fra lige siden hun var helt lille syntes godt om heste og forholdet til dem hvar bestemt ikke blevet mindre. Nej, snarere tværtimod. Jo ældre hun blev jo mere betød hestene for hende og lige for tiden var hendes største ønske at få sin egen vallak.

Ever stilte sig foran hegnet og kiggede få de flotte heste, som blev reddet af profesionelle ryttere. Hver fredag var der træning og Ever elskede at komme over for at kigge på. Hestene satte i flot gallop efter hinanden og løb flere omgange inden de gik over i trav.

"Er de ikke smukke?" Ever fik et chok da en lige pludselig sagde noget til hende. Hun vendte sig forbavset om og så en høj dame i ridetøj.

Ever nikkede. "Jov. De er vildt flotte. Hvordan lærer man at ride så godt?" Ever så lidt usikkert på den høje dame, men hun smilede venligt.

"Det kræver lang tids træning," svarede hun køligt og fortsatte: "For det første skal hesten og rytteren have det godt med hinanden. Kan du se den hope der? Den med sort manke og den brune sadel." Ever nikkede. "Den har det godt med sin rytter. Se hvor den adlyder." I det samme sprang den over et højt spring og fik et venligt klap af sin rytter.

"Det er også vigtigt at man er lidt bestemt. Hesten skal vide at det er dig der bestemmer og har magten over den ellers kan det gå grueligt galt." Damen holdt en lille pause i sin snakkestrøm inden hun sagde: "Forresten hedder jeg Haley." Haley smilede. "Jeg er en af ridelærerne her på Wolden." Ever nikkede.

"Jeg er Ever." mumlede Ever genert og pegede over på den anden side af vejen. "Jeg bor lige der."

Da aftenen nærmede sig og Ever og hendes far og mor sad om spisebordet i den lille stue blev der ikke sagt et ord. Ever havde aftalt med sig selv at hun ikke fortalte noget om Woldenmore, så derfor holdt hun bare helt mund. Så kom hun i hvert fald ikke til at sige noget forkert eller noget, som kunne afsløre noget. Evers far og mor sad også tavse. Faktisk var det kun vandhanens drypen, som brød stilheden.

   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...