Love Triangle ♥1D♥SHINee♥

One Direction skal til at promote i Asien. De får tilbudet om, at synge på scenen med en af Sydkoreas største popgrupper, og det takker de ikke nej til. Louis vil selvfølgelig gerne have sin kæreste med, som er halv koreaner som kan være deres tolk. Det går bare ikke, som ønsket, da hun får små følelser for forsangeren, Jonghyun, fra den koreanske gruppe, SHINee. Hun elsker Louis mere end noget andet, men hun er også en smule interesseret i den interessante puppysaur, Kim Jonghyun.

156Likes
89Kommentarer
11462Visninger
AA

7. Fans i Sydkorea

               Så denne Jonghyun var SHINees anden ældste, og åbenbart Sydkoreas bedste sanger? Meget interessant. Jeg gad godt høre ham synge, bare for at høre stemmen af den bedste sanger i hele landet. Jeg vidste at tidens syvende bedste sanger var en mand i Japan, hvor afdøde sangere også talte med, som Michael Jackson og Elvis. Ham her var dog nulevende, og i sin bedste alder, så der var nok noget om asiatere og deres stemmer.

               ”Aish…” sukkede Louis lavt, da vi gik rundt udenfor, bare mig og ham, omkring S. M. Entertainment bygningen. Han havde brug for en lille pause.

               ”Hvad er der galt, honey?” spurgte jeg forsigtigt og tog hans hånd i min. Han så på mig med et bekymret blik, men det blev straks til et smil.

               ”Ikke noget, princess… Jeg er bare ikke vild med den nyhed, som vi fik…” sagde han lavt. Jeg så en smule ned og nikkede.

               ”Vi håber, at I kan enes, fordi manglen på hotelværelser har forsaget, at I skal deles om SHINees lejlighed… Ha’ det sjovt!”

               Det var den dårlige nyhed, som Simon kom med, som han havde skjult for os i flyet, og nu var mit mareridt blevet virkeligt. Jeg kunne udmærket forstå, at Louis ikke ville have, at jeg skulle bo sammen med ti fyre. Det havde jeg heller ikke selv lyst til. Jeg ville bare bo hos Louis?!

               ”Det skal nok gå, honey,” sagde jeg blidt og strøg Louis’ kind. Han sukkede dybt og lukkede sine øjne i.

               ”Det er heldigvis kun en uge,” mumlede han. Jeg smilede og nikkede til ham og kyssede blidt hans læber. Et kys, som han straks gengældte, og lagde sine arme omkring livet på mig, i et trygt kram.

               ”Okay, lad os bare få det bedste ud af det,” sagde Louis og kyssede helt blidt min pande. Det var rart at være alene med ham, nu hvor vi havde været sammen med de andre uafbrudt i lige godt et døgn.

               Vores rolige øjeblik blev dog straks afbrudt, da vi hørte nogle piger skrige høj, og Louis så sig straks omkring, i frygt for, at det var nogle Directioners, for så kunne vi ikke være alene. Det var det dog ikke, pigerne så slet ikke den vej som vi stod.

               ”Oppa! Oppa!” skreg pigerne og løb efter en fyr, på den anden side af vejen, som forsøgte at ignorere dem. Han havde en hue på, et par solbriller og et halstørklæde som dækkede det nederste af hans ansigt. Hvordan kunne pigerne genkende ham?! Han var jo fuldkommen skjult væk.

               ”Oppa! Giv mig din autograf!” sagde en af pigerne, og straks kom der en masse andre piger, som begyndte at flokke sig omkring ham. Han satte dog bare farten op, og lod som om han ikke kendte dem. Jeg betragtede ham i noget tid, og han så ud til ikke at være i humør til noget som helst.

               ”Mærkelig fyr…” mumlede jeg lavt. Hvis denne person var kendt, med pigerne løbende efter sig, hvorfor ignorerede han dem så bare? Kunne han for guds skyld ikke bare give dem en autograf? Han virkede slet ikke til at kunne li’ sine fans.

               ”Det siger du ikke?” sukkede Louis og tog min hånd i sin, hvorefter vi forsvandt indenfor igen, for at komme væk fra den larm af skrigende piger. Hvor højrøstende.

               ”Key ummaaaa~ Taeminnie gider ikke dele værelse med nogen…” sagde Taemin, som stod lige indenfor sammen med Key, og surmulede kært som et forkælet barn.

               ”Taemin, tag dig sammen… Du er nitten år,” sagde Key og uglede Taemins lange hår. Taemin fortsatte bare med at surmule.

               ”Det her er nederen,” sukkede Harry da han joinede mig og Louis. Vi nikkede bare begge to i enighed. Liam, Zayn og Niall så heller ikke ud til at være helt så tilfredse med, at dele lejlighed med fem fremmede fyre. Altså det kunne jo være, at de blev gode venner, men det var svært, når kun én af dem, kunne tale og forstå engelsk, imens de andre lignede spørgsmålstegn når man spurgte dem hvad de lavede, eller hvordan de havde det.

               Onew og Minho kunne meget, meget lidt engelsk, men ikke nok til at føre en samtale. Minho kunne fordi han havde gået på modelskole, skuespillerskole og så videre, og derfor skulle. Onew kunne bare en smule. Hvorfra, vidste jeg ikke.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...