Begravelse

Emma på 15 har lige mistet sin tvillingesøster, og eneste veninde i hele verden. Hun savner Sara rigtig meget og ved ikke, hvordan hun nogen sinde skal klare sig uden hende.

Det er en stil jeg skulle skrive i dansk. Jeg synes selv den er god, men ville lige høre hvad i synes om den :-)

5Likes
5Kommentarer
970Visninger
AA

4. Kapitel 4

 

Det var hårdt for mine forældre. Jeg hørte dem skændes flere gange, men jeg lod som ingenting. Det måtte de selv om. Så længe de ikke gjorde det mens Sara hørte på det. Hun havde det dårligt nok i forvejen. Hun fik faktisk lov til at være hjemme det meste af tiden. Det var dejligt, så kunne vi være sammen ligeså meget som vi plejede. Det var hårdt for os begge to i de perioder hvor hun var indlagt. Selvom jeg tog bussen derop lige efter skole, havde jeg kun få timer før jeg skulle hjem og have aftensmad og nå at lave bare nogle få lektier.

 

Det var kun os fire juleaften. Der var ikke rigtig nogen af os der havde lyst til at få en masse gæster på besøg. Vi skulle også passe på at Sara ikke blev smittet med noget. Bare en forkølelse eller sådan noget kunne måske være dødeligt for hende, fordi hendes immunforsvar var så svagt. Men vi hyggede os rigtig. Selvom det var lidt svært at nå rundt om juletræet når man kun var tre. Sara lå i sofaen, bleg og svag, og grinte af os, når vi var ved at snuble over en pakke, fordi vi ikke kunne nå ordenligt rundt om træet.

 

Efter jul begyndte hun at få det lidt bedre, og lægerne sagde at det også snart var slut med kemoen. Vinter blev til forår og jeg skulle snart til examen. Hvis ikke det havde været for Sara var jeg dumpet i det meste, fordi jeg ikke rigtig havde lavet så mange lektier. Men hun hjalp mig med at forberede mig. Det var hende der sørgede for at jeg fik læst de ting jeg skulle. Nogen gange kunne hun finde på, lige pludselig bare at tage en af mine skolebøger og begynde at stille spørgsmål, som jeg så skulle svare på. Men jeg synes selv jeg kunne mærke, at jeg blev bedre. Hver gang hun stillede mig spørgsmålene, kunne jeg svare på flere af dem. Alle de eksamener jeg havde været så bekymret for sidste år, de gik bare let som en leg, og Sara blev så glad når jeg kom hjem fra en examen og sagde at det var gået godt. Men sådan skulle det ikke blive ved.

 

Jeg var lige blevet færdig med den sidste examen og var i rigtig godt humør. For det var matematik jeg havde været oppe i, og jeg synes faktisk at det var gået ret godt, selvom jeg virkelig ikke er særlig god til matematik. Så det var alligevel være lykkedes Sara at banke noget matematik ind i hovedet på mig.

 

Jeg gik op imod parkeringspladsen. Det var meningen at mor skulle hente mig, og så skulle vi hjem og fejre, at jeg var færdig med examen. Men da jeg kom derop, sad både mor og far i bilen, og jeg kunne tydeligt se på dem at der var noget galt. Da jeg satte mig ind i bilen sagde mor, ”der er noget galt med Sara, de har lige ringet fra hospitalet, vi kører derop nu”.

 

Da vi kom derop, lå hun med en masse slanger i kroppen og kun halvt vågen. Lægen fortalte at kræften havde spredt sig og det var virkelig dårligt, for hendes krop kunne snart ikke tåle mere kemo.

 

Der gik kun et par uger, så var hun væk. Ikke engang et år efter hun havde fået konstateret kræft.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...