Begravelse

Emma på 15 har lige mistet sin tvillingesøster, og eneste veninde i hele verden. Hun savner Sara rigtig meget og ved ikke, hvordan hun nogen sinde skal klare sig uden hende.

Det er en stil jeg skulle skrive i dansk. Jeg synes selv den er god, men ville lige høre hvad i synes om den :-)

5Likes
5Kommentarer
971Visninger
AA

1. Kapitel 1

 

Vi gik ud til bilen og mine forældre satte sig ind på forsædet. I stedet for at sætte mig i venstre side som var nærmest, gik jeg rundt om bilen og satte mig ind i højre side. Men det var jo lige meget, hvad for en side af bilen jeg satte mig i nu. Det havde bare altid været sådan at jeg sad i højre side og Sara i venstre. Jeg kan huske at hun altid blev sur på mig, hvis jeg satte mig på hendes plads. Hun ville helst sidde i den side. Jeg fandt aldrig ud af hvorfor.

Far startede bilen og begyndte at køre. Jeg sad og kiggede på Saras tomme plads. Hun skulle aldrig sidde der mere. Vi skulle aldrig mere sidde og fjolle omme på bagsædet, og drive far til vanvid med alt vores fnisen. Og vi skulle aldrig mere skændes om hvis tur det var til at ligge ned og sove i bilen, når vi kørte sydpå i sommerferien. Nu kunne jeg bare sidde her. Helt alene.

 

Nu stoppede far bilen. Var vi virkelig allerede nået hen til kirken? Ja, der var den, stor, fin og hvid. Vi plejede kun at komme i kirke når det var jul. Den sidste dag inden juleferien startede skulle vi altid i kirke med skolen. Sara og jeg gik i hver vores klasse, så vi var ikke så meget sammen i skolen. Men henne i kirken plejede vi altid at sætte os ved siden af hinanden, og så fik vi tiden til at gå med at sidde og grine af præstens latterlige krave. Det skulle vi heller aldrig gøre mere. Aldrig nogensinde.

 

Vi gik hen mod kirken. Der havde allerede samlet sig en masse familie. Jeg kunne også se flere lærere fra skolen og nogle af Saras klassekammerater. De kendte hende ikke en gang ret godt, for hun havde aldrig rigtig været venner med nogle af dem. Hun kunne sagtens snakke med dem og være sammen med dem henne i skolen, men uden for skolen var hun aldrig sammen med nogen af dem. Jeg havde det på samme måde. Jeg havde ikke brug for flere venner, for jeg havde jo Sara, og hun havde mig. Vi var næsten altid sammen når vi ikke var i skole. Vi var bedste venner, selvom vi var søskende, og vi kunne sidde og snakke i timevis om alt muligt. Når vi blev trætte af at snakke, spillede vi spil eller gik ud i haven. Vi kedede os aldrig når vi var sammen. Vi havde også gået til sport sammen, både fodbold, håndbold, tennis, svømning og endda ridning. Men vi blev altid trætte af det på et tidspunkt.

 

Jeg kom til at tænke på en bestemt aften for cirka et år siden. Det var før hun blev syg.

Vi lå i vores senge på vores værelse. Vi havde snakket med hinanden i lang tid og klokken var blevet ret mange. Jeg troede at hun var faldet i søvn, men pludselig sagde hun: ”Emma?”. ”Ja”, svarede jeg. ”Skal vi ikke love hinanden noget”. ”Hvad?”. ”Skal vi ikke love hinanden, at vi altid vil være der for hinanden og altid passe på hinanden”. ”Jo, det skal vi”, svarede jeg. 

 

Hvor er du så henne nu Sara? Hvorfor er du ikke her og passer på mig som du lovede?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...