Regnvejr

...

0Likes
0Kommentarer
804Visninger
AA

2. Tilbage

 

Blodet blander sig med mine tårer. Mine tårer blander sig med regnen. Regnen adskiller os, selvom vi går så tæt. Han ser mig ikke. Han kigger ned på sine fødder, de røde gummisko. Dem har jeg købt til ham for et halvt år siden. Dengang så han på mig, ja, han smilte faktisk til mig. Vi var lykkelige. Tror jeg.

Vi går forbi et grønt hus. Huset har stået tomt længe, og ser forfaldet ud. Det føles underligt at gå forbi det igen. Gå op ad havegangen, op til den store brune dør. Dengang så den så indbydende ud, nu ligner den dødens øje. Nedstirrer os, lader os ikke komme ind. Den er låst. Lige meget hvor mange gange han tager i det sorte håndtag er døren låst. Det gør ham vred.

Jeg er bange. Endelig ser han på mig, vildskaben og vreden kan tydeligt ses i de tågede øjne. Man fortalte mig engang, at øjnene er vinduet ind til sjælen. Jeg ved ikke om jeg tør tro det. Når jeg ser ind i hans øjne ser jeg kun mørket og vreden. De stjerner der lyste så klart for et halvt år siden, er slukkede. Det skræmmer mig. Han hæver hånden over mig. Nu sker det. Igen. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...