ERASED

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 apr. 2012
  • Opdateret: 6 jun. 2013
  • Status: Igang
Livet er hårdt, - men døden er værre. Hvert fald for 18-årige Ren, hvis skæbne allerede er forudbestemt. Shi, Lucifers trofaste håndlanger har påtaget sig den opgave at føre Ren til dødsriget, hvor han bliver tvunget til et liv efter døden. Midt i processen støder Shi på fjerne fragmenter af hendes fortid, som efterhånden gør det sværere for hende at fuldføre missionen under de iskolde omstændigheder, hun er kendt for. Hvad er det for en tungbyrdet, Ren bærer på, og hvilke konsekvenser får det for dem begge, når de finder ud af, at det ikke er første gang, de har mødt hinanden?

89Likes
244Kommentarer
7140Visninger
AA

14. Spørgsmål

Da han hørte den knirkende lyd fra døren ind til sit fredfyldte værelse, vidste Ren allerede, hvem der var på vej ind. Dog valgte han ikke at vige sit blik fra den sovende pige der lå i hans dybe seng. Den hvide skjorte han havde på, som dog ikke var så hvid længere, lod han være, men han havde næsten vasket alt det blod væk, som dækkede hendes kridt hvide ansigt. Hendes sovende ansigt. Han sad på en stol ved siden af sengen, mens han betragtede hendes åndedrag, der dog ikke så ud til egentlig at eksistere. Hun trak ikk vejret. Ikke den mindste smule, men alligevel var han sikker på, hun var i live. Hendes nøgne øjenlåg flimrede let i takt med hendes blød læber.

 

Ren mærkede en hånd på hans skulder, men vendte sig alligevel ikke om. De to 'drenge' iagttog Shi, mens hun var ubevidstløs. Kl. var allerede syv, og solen var ved at male himlen over dem i orange og røde nuancer. Lucan havde stadig sin skoleuniform på, med slipset helt fast. Der var ikke en skramme at se på ham, selv efter han lige havde været en tur hjem. Dog kunne man, hvis man anstrengte sig se en lille, måske usynlig, forandring i hans smukke drengede ansigt. Det lyse hår var faldet lidt ned, men sad stadig perfekt, som altid.

 

"Hun ser virkelig sød ud, når hun sover. Gad vide hvad hun drømmer om."

 

Lucan lod sine fingre løbe gennem sit hår, smilede mens han studerede sin brors ejendom, mens hun lå i sengen så skrøbelig som hun var. Han undrede sig over, hvad der var ved denne pige, som var så specielt. Sukkende klappede han igen Ren på skulderen, og bevægede sig derefter hen mod vinduet, trak gardinerne fra, for at der ville komme lidt mere lys ind i værelset. Det havde det også virkelig brug for, mente han. 

 

"Kender du hende?" lød det fra Ren, som vendte sit blik mod sin 'bror', der stod med ryggen til ham. "Hvem er hun egentlig? Eller jeg mener, hvem er egentlig?"

 

Et lille suk genlød i rummet mellem de fire hvide vægge. Intet svar. Det kom ikke som en overraskelse fra Ren. Han vidste, at der var noget underligt ved dem begge. Lucan som eftersigende, var en udvekslingsstudent fra Paris, kunne snakke flydende japansk fra første dag de mødtes. Lucan var aldrig hjemme om natten, og han havde aldrig set ham sove. Der var noget med den nye pige, Shiori, noget som ikke kunne udtrykkes med ord. Der var noget bekendt ved denne sære pige.

 

Aften gik med rolige skridt. Stilhed for det meste. Der var intet liv i den store luksuriøse villa, de alle befandt sig i.  Ren stirrede på en kopi af ham selv i spejlet. Langsomt knappede han sin hvide skjorte af. Der var noget sært.

Først efter et stykke tid lod han mærke til at skjorten var blevet helt hvid igen.

Ren havde besluttet sig for, ikke at stille flere spørgsmål den aften. Ikke fordi, han vidste, at der ikke ville komme noget ud af hverken Lucan eller Shiori, som stadig var ubevidstløs. 

 

Han ville selv finde ud af det.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...