ERASED

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 apr. 2012
  • Opdateret: 6 jun. 2013
  • Status: Igang
Livet er hårdt, - men døden er værre. Hvert fald for 18-årige Ren, hvis skæbne allerede er forudbestemt. Shi, Lucifers trofaste håndlanger har påtaget sig den opgave at føre Ren til dødsriget, hvor han bliver tvunget til et liv efter døden. Midt i processen støder Shi på fjerne fragmenter af hendes fortid, som efterhånden gør det sværere for hende at fuldføre missionen under de iskolde omstændigheder, hun er kendt for. Hvad er det for en tungbyrdet, Ren bærer på, og hvilke konsekvenser får det for dem begge, når de finder ud af, at det ikke er første gang, de har mødt hinanden?

89Likes
244Kommentarer
7215Visninger
AA

24. Hold nu op

Nætterne op til endte jeg med at tilbringe på gaden. Den hede damp, de svedige hænder der viklede sig om min ankel og den gnavende sten, der af ukendte grunde var havnet i min sko. Det gjorde mig slet ikke noget. I nat var jeg igen bare en af de mange vandrende sjæle i dette ondsindede rige. Råb om hjælp, og øredøvende gråd fandt vej igennem mit ene øre, og sivede ud af det andet.

 

En af reglerne lød på, at man fik tre fridage efter at have 'slagtet' et offer, men for det meste overså jeg min valgfrie semi-ferie, da der aldrig var noget at lave. Andet end at nedstirre fordømte skabninger på vejene, mens de sled deres slatne kroppe op, hvertfald. Bare kedsomhed, som burde forhindres for enhver pris. Men de her dage, besluttede jeg mig for at bakke ud. Få mine tanker ledt ind i vildnisset i stedet for at flagre i min nuværende situation.

 

Den første dag sad jeg i flere timer på gulvet foran tv’et,  mens sorte og grå partikler flimrede rundt på skærmen. Jeg lod den skramlende lyd stå tændt, fordi den fik hele min tilværelse til at gå op i en højere enhed. Det gjorde den bare.

 

I starten fik jeg den der følelse. Den kom i en kort stund, og så gik den igen. Sådan en regelmæssig følelse af at blive stukket i navlen med en nål. Den kom og så gik den igen som den ville. I starten var det noget af en irritation, men efterhånden var mit 'navlepilleri' blevet til en vant mekanisme. 

 

“Du må enten have en utrolig stor trang til at ruinere alt på min vej, eller også er du den sygeste stalker.” Han børstede sone sod-belagte hænder  mod hinanden og en sky af støv sværmede sig rundt om de velkendte håndled. 

 

Det var bare så absurd. Selvfølgelig havde det været en naturlig ting, hvis det havde været en hvilken som helst anden person. En tilfældig dreng i tv’et der var blevet kørt ned af en pølsevogn på vej hjem fra skole. Det ville have været ligegyldigt, fordi han bare var en ud af mange, der var omkommet i en tragisk ulykke. Om det så var en isvogn eller en pølsevogn, det hele kunne være lige meget. Men nu var det Takaya Ren, vi taltle om.

Takaya Ren, hvis liv var blevet drænet fra sit legeme, hvis sjæl var blevet slæbt ned til helvede, idømt en evig straf i dette ultra uhygiejniske rige lige under ‘den virkelige verden’. Og jeg så ham blive trukket afsted, jeg så dørene blive lukket efter ham, SLAM, og der blev stille igen. Jeg så det hele for mine øjne, og jeg det var klargjort i mit sind, at piskeri ville være en del af hans dagligdag og at han efter et par uger,  slet ikke ville kunne fortsætte med at arbejde eller bare leve, hvis ikke han fik din daglige dosis piskeri. Han ville blive vant til det, han ville blive sort i huden, mager. I stedet stod han lige for øjnene af mig. Sorte negle og kinderne let dækket af sod. Her var han alligevel, og han så stadig drønende malplaceret ud. Og pæn.

 

“Nej. Det mener du ikke,” jeg sukkede højlydt og hvilede min pande på hans skulder. 

 

Hvorfor var jeg så lettet? Hold nu kæft, Shi. Var du blevet forelsket? I et menneske? Endda i et menneske hvis skæbne var mere lortet end du kunne forestille dig? Et offer? Vent, er du blevet forelsket i dit ARBEJDE? Hold nu op. Hold nu op.

 

Det var hvert fald ikke en særlig professionel situation, jeg befandt mig i. Men i det mindste indrømmede jeg det.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...