Gamle minder og søde hemmeligheder

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 maj 2012
  • Opdateret: 30 apr. 2012
  • Status: Færdig
En sød historie, fortalt af Mia, en normal 14 årig pige. Titlen passer ikke helt til historien, men det var det første jeg tænkte på, da jeg så billedet! One-shot, lavet til en billed udfordring af TheFrog :)

5Likes
10Kommentarer
1467Visninger

1. Hos mormor

Det var varmt. For en gangs skyld, havde sommeren i Danmark været så varm, at det været u-udholdeligt. Hvordan de voksne ude på terrassen kunne holde ud, det vidste jeg ikke. Jeg nød bare, at sidde i loftsværelset. Dog blev det mere eller mindre (mest mere) kedeligt at bare ligge der. Fortumlet rejste jeg mig op, svimmel af varmen og af at ligge ned i så lang tid. Af mangel på bedre at lave og af dovenhed for at gå ned, besluttede jeg mig for at undersøge værelset. Det var mormors barndomshjem, så mon ikke jeg kunne finde små skatte i form af vintage tøj eller søde, gamle smykker? Jeg bukkede mig ned til natbordet, for at åbne den nederste skuffe, da jeg slog hovedet mod bordkanten.

"Arrgh," slap det ud af mine læber. Stadig fortumlet af slaget mod hovedet og varmen, lagde jeg mig ned på det kølige tæppe. Det var dejligt koldt mod mit forslåede hoved. Jeg stirrede ned i mørket, under den hvide træseng.

Jeg rakte ud efter noget, en æske, så satte jeg mig op på sengen, hovedet lidt mere klart. Der var en lille sølv lås på, men nogen, og jeg havde en mistanke om hvem denne nogen var, havde glemt at låse den, og den gik let op. Kassen, boksen, æsken -hvad end du vil kalde det, var ud af træ, og malet hvidt. Man kunne se hvor malingen skallede af. Det indre af den havde været mere heldigt, og var velopbevaret. Den lyserød/hvide silke som var for, så stadig så god som ny ud. I den lå der to rækker af små bøger. Min mormor havde vist været meget flittig til at fylde dagbøger og scrapbøger ud. I mellem dem lå der tre nøgler, en glasbeholder og diverse andre ting. Jeg lagde de to bunker bøger på det lyserøde patchwork tæppe, der prydede sengen, og bredte tingene imellem dem.

Jeg åbnede forsigtigt en af bøgerne. Det var tydeligvis en scrapbog, for den var fyldt med billeder, postkort, entré billetter til biografen og  andre ting der tydede på dejlige minder. Jeg bladrede lidt i den, og fandt de mange sort/hvid fotografier fortryllende. Der var specielt et billede, af en dreng og en pige, der meget vel kunne have været mormor, der holdt om hinanden, og kiggede hinanden intenst i øjnene.

Jeg tog en anden bog, der hang en ugle ud, som højst sandsynligt var blevet brugt som bogmærke. Men lige da jeg ville åbne den, så jeg den enorme bronze lås, der forhindrede mig i det. Jeg tog den største af de tre nøgler og prøvede så. Det virkede desværre ikke, men ved andet forsøg, klikkede det, da jeg tog den midterste nøgle. Den klikkede op, og jeg slog op på en tilfældig side. Med lidt hovedregning af datoen der var skrevet i sirlig skrift oppe i hjørnet, regnede jeg mig frem til at hun nu var 17. 2 år ældre end mig. Selv havde jeg dog kun forsøgt mig med nogle få, mislykkede forsøg på at skrive dagbog i de små klasser. Men man kunne nemt se at jeg og 17 årige mormor ikke meget havde tilfælles. Bare ved at se på mig, der virkede malplaceret i det pastelfarvede værelse med mine sorte, ripped shorts og Nirvana top. Jeg lagde mig i sengen og begyndte at læse lidt i den . Jeg nåede dog kun at opsnappe noget med et møde og en fyr, før jeg hørte trin på gangen. Jeg frøs, og så til hvordan min mormor kom ind ad døren.

Hun så hvordan jeg lå på sengen. Jeg satte mig hurtigt op og sagde en smule genert:

"Æh.. Det var ikke meningen.. Jeg ville ikke...." Og kiggede opgivende på bunken med tingene fra boksen.

Hun smilte dog bare, og satte sig på kanten på sengen.

"Det er da ganske forståeligt. Tænk, jeg havde næsten glemt alt om den æske..."

Hun så smilende på den tørre grankogle, og tog den op med sine rystende, gamle fingre.

"Din bedstefar gav den til mig. En skovtur. Første date, ville du nok kalde det." Hun så smilende på den, og jeg kunne nærmest se minderne fare frem og tilbage i hovedet på hende.

"Han var en sød mand.. så betænksom..." Nu var der noget andet i øjnene. Sorg. Bedstefar døde 8 år siden, hjertestop. Men dybere nede, vidste jeg at den gamle dame foran mig ikke fortrød et sekund.

"Kompasset gav han mig samme dag." Hun hentydede til det bronze kompass, der lå ved siden af en halskæde.

"Her." Hun rakte mig halskæden. Det var en gylden kæde, med en rund messingplade hængende derpå. Der var indgraveret noget, et lille træ. Det var smukt. Jeg tog imod det, og smilede.

"Tak".

"Kan du ikke fortælle om dengang du og bedstefar mødtes?" Jeg ville vide mere. Som et lille barn, krøllede jeg mig sammen i hendes skød, med halskæden knugende i min hånd.

Hun smilede.

"Jo, selvfølgelig." Hun tog fat i dagbogen, og bladrede lidt i den, før hun lagde den på sengen.

"Men så går vi ned, jeg kom bare for at sige at der er banana split nede."

Den gamle dame smilede, så alle hendes smile rynker kom til synes, og jeg kunne lige forestille mig hvordan bedstefar blev forelsket i den 17 årige, med sit lange blonde hår, ligesom mor.

Så lukkede jeg øjnene, og lod bedstemor fortælle.

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...