Ønskebarn

OBS: I må undskylde for de lange kapitler, men jeg skriver på word, og så kommer det til at fylde meget herinde. Det er ikke lavet som en novelle, men som en historie. Derfor er de så lange.

Sams liv var perfekt. En sød kæreste, en familie, man kunne leve med, og dejlige venner. - Indtil den dag, hvor alting smuldre. Sam mister alt, hun har kært, og sorgen tynger hende i lang tid. Men lige da hun er ved at være på toppen igen, bliver hun viklet ud i overnaturlige ting, som selv ikke skæbnen kan forklare. Mød Samantha.

20Likes
16Kommentarer
2231Visninger
AA

8. Signalet

Morgenens søvndyssende tågeslør hang klaustrofobisk over ham. For hans skyld kunne den godt blive hængene lidt endnu. Det var alligevel så tidligt på morgenstunden, at solen sikkert ikke engang havde overvejet, at stå op endnu. Han muggede træt for sig selv. I de længere perioder, hvor han drev alene rundt for sig selv, blev han altid ret gnaven. Det var ikke fordi, at han var selskabelig og social af natur, men efter instituttets afsæt for cirka en måned siden, hvor han blev indkvarteret med de andre, og hvor alle lever side om side, var han ligesom blevet vandt til det. Nu var det helt mærkeligt, igen at skulle se sine egne tanker i øjnene og blive ved med at finde på noget nyt og spændende at tænke på, så han ikke groede fast i det tomme hul, ensomheden kan skabe. Og det måtte for alt i verden ikke ske. Så snart han holdt op med at tænke og være på vagt, var han lige så sårbar, som var han omringet af tredive løver.

 

Han standsede pludseligt. Hvad var det? Han lukkede øjnene, trods han stod midt ude på fortovet. Koncentreret prøvede han at fokusere på den lille klokke, der ringede i hans indre lige før. Signalet. Der var det igen. Stærkere denne gang. Hun var tæt på. Meget tættere, end hun hidtil havde været. Han kiggede sig omkring. Han havde stadig ikke lært, at finde rundt i denne by endnu. Signalet kunne komme fra hvor som helst. Butikker stod lukkede på den modsatte side af gaden og en stor stenmur adskilte det fortov han stod på, fra det bagved. Dér slog det ham. Hvad var der bag stenmuren? Han nåede ikke at gennemtænke sin plan, før han adræt kravlede over den tre meter høje mur og landede på den anden side.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...