Ønskebarn

OBS: I må undskylde for de lange kapitler, men jeg skriver på word, og så kommer det til at fylde meget herinde. Det er ikke lavet som en novelle, men som en historie. Derfor er de så lange.

Sams liv var perfekt. En sød kæreste, en familie, man kunne leve med, og dejlige venner. - Indtil den dag, hvor alting smuldre. Sam mister alt, hun har kært, og sorgen tynger hende i lang tid. Men lige da hun er ved at være på toppen igen, bliver hun viklet ud i overnaturlige ting, som selv ikke skæbnen kan forklare. Mød Samantha.

20Likes
16Kommentarer
2248Visninger
AA

6. For sent

 

Han havde forfulgt hende i flere dage nu, men hun blev konstant væk fra ham. Komisk nok befandt hun sig altid de samme steder, så det burde egentlig være let nok for ham at finde hende, men hendes signal var bare så meget anderledes i forhold til de andre. Han håbede bare på, at han ikke var den eneste, der havde svært ved at finde hende. I modsat fald ville han ikke have meget tid, før de fandt hende. Han bebrejdede den lille mængde træning han havde fået for lidt over et år siden, da han kom dertil, før han blev sendt ud på missoner, men han vidste også, at han var en af de dygtigste på holdet, og at størstedelen af holdet var meget professionelle. Desuden havde han jo brugt sine evner hele sit liv, bare i en lidt anden form end nu. Dette var målrettet og havde et formål. Det andet var bare børneleg.

 

Han nåede hen til den gule murstensbygning, som tydeligt var hårdt medtaget af hærværk i form af graffiti. Han parkerede den tilfældige bil, han havde fundet, på parkeringspladsen og bevægede sig op imod skolens hoveddør. Tvivlen blev større, jo tættere han kom på bygningen. Signalet af hende blev svagere, men han var dog sikker på, at det var det rigtige sted, da signalet af hende stadig var markeret svagt. Ligesom hvis du konstant går rundt med en utømmelig bøtte maling med hul i bunden. Lige meget hvor du går, vil malingen efterlade spor fra dig. Jo flere gange du er på et sted, desto mere maling vil der være.

Det er rene guldspor for sådan nogle som os. Desværre også for dem.

Kun nogle få stod ude på gangen ved deres skabe. De andre elever gættede han på, havde time. En blond pige med lyserøde læber og bøger i armene fik øje på ham og gik frejdigt hen til ham.

”Hej, er du ny her? – For altså hvis du er, så kan jeg sagtens vise dig rundt eller noget? Jeg hedder for resten Sophie.”

Han smilede venligt til hende, men bad i sit inderste om, at dette ikke ville komme til at tage for lang tid.

”Mh, jeg skulle egentlig bare finde én.”

”Jeg kan sagtens hjælpe dig med at finde personen, hvis det skulle være. Jeg kender ret mange her på skolen!”

Hendes lyserøde læber fyldte næsten hele ansigtet, da hun storsmilende talte.

”Det ville faktisk være rigtig dejligt. Jeg er ikke så bekendt her.”

”Jo da, selvfølgelig. Men altså, personen har nok time nu, skal du lige regne med, men du kan jo altid bede læreren om, at han må gå et øjeblik. Bare det ikke er Mr. Hanson, som underviser, så kan det nok gå an.”

”Mange tak, det er rigtig pænt af dig.”

”Nå ja, det var da så lidt. Øhm, hvem er det så, du skal finde?”

”En Samantha Ellwood, siger det dig noget?”

”Åh, så det er en pige? Sam Ellwood siger du? Ja, hende kender jeg godt, men altså, hvis du vil høre min mening, så er hun ikke noget at spilde sin tid på. Hun er kun blevet populær på grund af sin kæreste, men han varer sku ikke ved. Hun er blevet vildt underlig, efter en eller anden i hendes familie døde, og jeg har hørt, at hun faktisk har været Benjamin utro! Er det ikke forfærdeligt?!”

”Godt at vide, men jeg skal stadig finde Samantha Ellwood.”

De lyserøde læber lavede en underlig rotation, men satte sig straks op i det henlagte smil igen.

”Men, hvad skal du egentlig med hende? Sådan en flot fyr som dig? ? Jeg har altid haft en svaghed for høje fyre, vidste du godt det? Og se de muskler, træner du, eller hvad?” Og se de muskler, træner du, eller hvad?”

Han var ved at blive godt utålmodig og hans høflighed var ved at blive brugt op.

”Hør, jeg skal bare finde Samantha, tak.”

Hun spidsede de lyserøde læber.

”Godt så. Men bare til din information, så kan du ikke finde hende her. Hun har allerede fået fri.”

”Hvad? Hvorfor det?” Spurgte han pludselig oprevet.

”Tja, hvad ved jeg. Noget psykopatisk psykolog-halløj, måske.”

Han bankede arrigt hovedskallen ind i væggen. ”Shit!”

”Hvorfor er det overhovet så vigtigt? Du kan sku da bare tage hjem til hende?”

Nej, det var netop det, han ikke kunne. Hvis han fulgte efter hende til hendes hjem, der, hvor hun opholdte sig allermest, ville det være det rene mord. Han ville lokke dem direkte til hende. Han stønnede dybt og kiggede pludselig meget alvorligt på hende. Hun mødte forskrækket hans blik, da han sagde med en hæs og næsten uhørlig stemme: ”Denne Samantha kan meget vel have gjort noget meget, meget dumt, som hun vil fortryde resten af livet.”

Og så var han væk. Sophie nåede ikke at ænse det, før han var forsvundet. Som havde han aldrig været der.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...