Langtfra Forbi

Her var lunt. Hendes lille pejs i hjørnet var tændt, men alligevel mærkede jeg ikke meget til den. Hvad skulle jeg gøre nu? Jeg ...
"Matt, der er lagner og dyner og ekstra pude betræk derovre i dét beige-farvede skab - altså i gangen" lød en stemme i det store nymoderne køkkken oplysende. Han kiggede sig omkring forvirret. Hvor var det nu henne, tænkte han.

"I gangen" tilføjede Vioelle. En pærer lyste så kraftigt over hans hoved, så den nærmest sprang. Han fandt skabet i hendes sandfarvede, men hyggelige lejlighed og formåede at skabe en hyggelig sofa alligevel. "Jeg kom jo her for at snakke med hende. Ikke for at sove sammen med hende - eller hos hende". Han kunne hører hendes sko klingre ned på gulvet og toilettet der blev trukket ud. Stilletter, tænkte han. De giver ondt i hovedet, selvom det var rimelig frække til hende. Men for at afslutte hans vildfarende tanker, men i det han prøvede fór hans tanker et andet sted for hun kom ud af badeværelset iført undertøj..

0Likes
0Kommentarer
885Visninger
AA

3. "Sæt dig ned, skat"

Langtfra Forbi - "Sæt dig ned, skat"

Hvad? Siden hvornår stod hun her, tænkte jeg tåbeligt. Hun var jo derovre ligefør. Jeg så ikke engang på hende - jeg var ikke engang sikker på, om jeg overhovedet kunne høre hvad hun sagde. "Nej? Okay! Det er jeg ked af. Det skal aldrig ske igen" besvarede hun sit eget spørgsmål. "Hvad tænker du på? Matt ville aldrig snakke med mig igen efter hvad jeg havde gjort imod ham.." mumlede hun, mens hun gik målrettet over til et andet bord. Vinden, som hun efterlod sig duftede mildt af hendes parfume - hvis det altså var hendes parfume eller bare hendes naturlige duft var, som en sommerbrise, der overvældede mig. Britney Spears. Curious. Som altid. Den duft havde sat som et permanent minde i min hukommelse 

Hvad gjorde jeg nu? Hun havde lige været oppe for at spørge om hun kunne få sin kaffe latté som way-to-go istedet for. "Øhm.." jeg hostede for at afbryde tavsheden. Hendes opmærksomhed var fanget og hendes hurtige vild-farne blik vendt direkte mod mig. Pludselig blev hun forstyrret i et smil hun sendte mig, da vores tjener rakte hendes brandvarme way-to-go kaffe latté. Hun fandt sin ildrøde pung, hun muligvis bar, som tilbehør til sin røde kjole. "Merci" sagde hun blot tavst. Hun lød lidt ked af det. Var det min skyld eller havde den været dårlig i forvejen?

"Matt Fleur!" udbrød jeg midt i den pinlige tavshed. Jeg kunne ikke lade hende gå. Fuck. Tænk jeg ikke engang kan mit eget efternavn. "Pfleur! Øh, ja. Jeg mente Pleur.." jeg kiggede rundt i caféen, som havde jeg optrådt for alle de få gæster der var her idag. Hendes forbløffede blik smilte til mig. "Virkelig?" hun nærmest hviskede det til mig. Mig. Ja, mig. Matt Pleur. Vi havde en samtale igang. "Er det virkelig dig?" virkede hun overrasket. Elevatorblikket fik mig til, at føle mig nøgen. Typisk. Men det gjorde ikke noget. At hun så mig nøgen. Det havde hun jo set før, da vi var kærester. Lidt akavet tanke. Hun kendte mig jo ikke mere og jeg kendte hende jo heller ikke mere på den måde, som nogle år siden. Mon hun var kommet videre? 

Hun gik overmod mig. Hendes stabile og balancerede skridt kom imod mig. Pis! Hvad gør jeg og hvad helvede skal jeg sige? "Hey Matt" sagde hun mildt til mig. Jeg rejste mig, gav hende et lille knus og hun kyssede mig blidt på kinden. "Sæt dig ned, skat" sagde jeg til hende som en selvfølge. Ups, sagde jeg virkelig det? Hvordan tager hun det, tænke jeg meget på. Hun kiggede på mig og troede nok, at jeg tog pis på hende. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...