One Direction - Døden

Mille er en pige på sytten år som har en stor drøm, at møde One Direction. En dag da hendes far kommer til at bestille en billet til One Direction i stedet for en billet til "Kedelig-Band" som Mille kalder det ændre det alt i hendes liv.

19Likes
10Kommentarer
3320Visninger
AA

10. Selvmordsforsøget

 

Claras synsvinkel

”Hvad har i gang i?!” Råbte jeg til Liam og Mille som sad og åd hinanden! Ej okay, jeg overdrev. Men fuck hvor var jeg sur! Liam var min! Har sagt til Mille jeg ikke kunne lide ham så godt, men det var kun for at gøre hende glad, og nu sidder hun og rå snaver med MIN kæreste, eller vi var ikke kærester, men alligevel! Min kommende mand! ”Undskyld, Clara!” Svarede Mille forskrækket til mig. ”Eh?” Sagde Liam stille. Han rødmede. Hun synes sikkert at det var virkelig pinligt, det var det vel også. ”Eller jo, faktisk så sad vi og kyssede.” Svarede Mille flabet tilbage. Jeg gav hende dræberblikket, men jeg var virkelig også sur. ”Kom, Liam.” Sagde hun og fjernede tæppet væk fra dem. ”Nej Mille!” Råbte Liam. ”Hva..” Hun nåede ikke at sige mere før hun tog tæppet op over Liam og løb væk. HAHA! Jeg kunne ikke stoppe med at grine! Liam havde fået.. ja! Fuck hvor var det bare sjovt, så kunne han lære det. Jeg gik ind på værelset med store skridt. ”Årh, fuck det hele.” Jeg kastede mig ned i sengen. ”Hvad sker der?” Spurgte Harry og løb ind på mit værelse. ”Ikke noget.” Sagde jeg stille, jeg var ved at græde. Mine tårer kom snart. Hvornår ville han gå ud! ”Hvad er der galt?” Spurgte han og gik hen til mig. ”Ikke noget gå nu bare ud!” Råbte jeg af ham og begyndte at græde. ”Hm, sig hvis der er noget galt.” Sagde han og kyssede mig i håret. ”Harry..” Sagde jeg stille og kiggede op på ham. Jeg havde sikkert make up i hele ansigtet. Fuck det. ”Ja?” Svarede han imens han vendte sig om. ”Ikke noget.” Sagde jeg og tørrede mine tårer væk og smilede. ”Okay, sig hvis det er.” Smilede han tilbage. ”Det skal jeg nok.” Han gik ud og jeg sad der med min iPhone og kiggede på den. Jeg ville gerne sove så jeg lagde mig ned i sengen.

Milles synsvinkel

”Årh, undskyld søde.” Sagde jeg og gav Liam hundeblikket. ”Jeg vidste det jo ikke.” Grinte jeg. ”Det er okay.” Svarede Liam. ”Det var godt.” ”Skal vi fortsætte, eller?” Spurgte han med et lusket smil. Jeg grinte bare af ham og lagde mig ovenpå ham. ”Fortsætte.” Sagde jeg og kyssede ham blidt på munden. Pludselig hørte vi et bump. ”Hvad var det?” Spurgte Liam hurtigt. ”Jeg tror det var Clara!” Jeg kunne høre Harry kom løbende ind til Clara. ”Hvad sker der?” Spurgte han. ”Ikke noget.” Svarede Clara, det lød som om hun skulle til at græde. ”Hm, sig hvis der er noget galt.” Sagde Harry. ”Harry..” Sagde Clara. Og mere hørte jeg ikke fra dem. ”HEEEJ!” Råbte Zayn, Niall og Louis imens de løb til os og hoppede i sengen. ”Årh skrid!” Råbte jeg til dem og kastede en pude i hovedet på Niall. ”Det gjorde ondt!” Skreg han og græd, som et lille barn. ”Årh, undskyld lille skat. Kan en slikpose hjælpe på hovedet?” Spurgte jeg. ”JA!” Råbte han og løb hen til mig. ”Jeg har bare ikke nogen slikpose, desværre.” Sagde jeg og lavede en kysmund til ham. ”Vi ses, vi skal ud og løbe.” Grinte Liam og tog Zayn og Louis i hånden. ”Det er godt i er sprunget ud som bøsser!” Råbte jeg til dem inden de smækkede døren i. ”Hvad skulle de andre?” Spurgte Harry som kom ind med en sandwich i hånden. ”MIIN!” Råbte Niall og løb hen og tog hans sandwich. ”Hey!” Råbte Harry af ham. Jeg grinte bare af dem og lagde mig under min dyne. ”De skulle ud og løbe.” Svarede jeg. ”Yearh, right. Tror du selv på det?” Spurgte han mig. ”Egentlig ikke.” Grinte jeg. Mig og Harry havde snakket i en time og han havde endda lagt sig ved siden af mig, bare ikke under dynen. Jeg kunne høre hoveddøren blev åbnet, men det var ikke rigtig noget jeg sådan lagde mærke til. ”Hey!” Sagde Harry pludselig. ”Hvad?” Spurgte jeg og kiggede underligt på ham. ”Kan du lide Liam?” ”Hvad?” Sagde jeg. ”Du rødmer!” Råbte han. ”Mille kan lide Liam. Mille plus Liam.” Råbte Harry. ”Av forhelvede, Harry!” Råbte Zayn. ”Hvad sker der?” Råbte mig og Clara på samme tid. Clara gav mig dræberblikket. ”Undskyld..” Sagde jeg stille til hende. Hun gik bare forbi. Efter vi havde snakket og spist og Zayn og Harry var blevet okay igen gik jeg ind på mit værelse. Jeg smed mig i sengen og lå bare og kiggede op i loftet. ”Åh..” Sagde jeg stille. Jeg hadede virkelig at være uvenner med nogen, især min bedsteveninde, Clara. Hun betød jo alt for mig. Jeg ved egentlig ikke hvad det er hun er blevet så sur over. Hun burde jo bare respektere at jeg kan lide Liam liidt mere end de andre. Men næ nej, i stedet for at respektere at jeg har andre venner, så bliver hun pisse sur på mig. ”Fuck det hele. Jeg vil bare hjem.” Sagde jeg og begyndte at græde. Jeg savnede min far. ”Søde, hvad er der i vejen?” Spurgte Liam og kom gående stille hen til mig. ”Ikke noget..” Græd jeg. ”Jo, jeg ved der er noget. Jeg hørte dig sige det der. Er det noget jeg har gjort? Er jeg for meget?” Spurgte han, hans stemme var blevet mere.. trist. ”Nej, du har ikke gjort noget.” Sagde jeg og begyndte at græde endnu mere. ”Kom her.” Sagde han og tog mig ind til ham. Mit hoved var mod hans mave, det var dejligt. Især når han havde bar overkrop. ”Fortæl.” Sagde han og nussede mig i håret. ”Okay.. Clara er pisse sur på mig og jeg ved ikke hvorfor og jeg har..” Jeg nåede ikke at sige mere. ”Mille, rolig. Fortæl det roligt.” Jeg tog en dyb indånding og begyndte. ”.. og jeg har mistet min mobil så kan ikke ringe til nogen eller komme i kontakt med nogen. Jeg savner min far jeg ville..” Han stoppede mig igen. ”Her.” Sagde han og smilede. Han gav mig hans mobil og jeg tastede min fars nummer. ”Hej far.” Sagde jeg stille. ”Årh, Mille. Jeg har været så bekymret.” ”Min mobil er død. Ringer senere.” ”Men skat..” Sagde han stille. ”Ja, hvad er der?” Spurgte jeg. ”Tobias har prøvet på at begå selvmord.” ”Nej! Nej!” Råbte jeg. ”Far jeg ringer senere!” Skreg jeg ind i telefonen. ”FUCK ALT!” Jeg råbte. ”Hvad er der?” Spurgte Liam hurtigt. ”Nej! Fuck det!” Skreg jeg. Jeg satte mig ned på gulvet og begyndte at græde. Jeg ville ikke mere. Tobias var min lillebror. Han betød alt for mig. ”Hvad sker der?!” Louis, Zayn, Niall, Harry og Clara kom løbende ind på mit værelse. ”Liam, din.. Har du gjort noget ved hende. Er hun gravid?!” Spurgte Clara surt. ”Nej jeg ved ikke hvad der er med hende!” Råbte han. ”Jeg vil ikke..” Græd jeg. ”Tobias..” Sagde jeg stille. ”Hvem helvede er Tobias?” Spurgte Liam surt. ”Hendes bror.” Svarede Clara. ”Hvad er der med ham?” Spurgte Louis. ”Jeg vil ikke. Gå!” Råbte jeg. Jeg græd. Havde grædt i en halv time, ingen turde at gå ind til mig. Lige pludselig bankede det på døren. ”Mille?” Spurgte Zayn og stak hovedet ind. ”Ja?” Svarede jeg med tårende ned af kinderne. ”Må jeg vide hvad der er med ham der Tobias?” ”Jeg.. jeg kommer snart ned og fortæller det..” Græd jeg. ”Okay. Du kommer bare når du er klar.” Sagde han og gav mig et svagt smil.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...