One Direction - Døden

Mille er en pige på sytten år som har en stor drøm, at møde One Direction. En dag da hendes far kommer til at bestille en billet til One Direction i stedet for en billet til "Kedelig-Band" som Mille kalder det ændre det alt i hendes liv.

19Likes
10Kommentarer
3320Visninger
AA

12. Liam forlader mig

 

Milles synsvinkel 

Da jeg vågnede lå jeg og kiggede ind i den hvide væg. Jeg lå i Liams arme. Jeg elsker ham. Jeg gad ikke vende mig om, jeg var bange for at vække ham. Jeg lå der i 5-10 minutter og kiggede ind i væggen. Kunne han ikke snart vågne, jeg vil ikke ligge her mere. Min mave rumlede, jeg var sulten. Vil bare ned og have noget at spise. Jeg kom i tanke om min drøm, eller det var nu mere et mareridt. Tobias.. Hvad nu hvis det hele var sandt? Altså at han var væk, død. Ikke det med at Clara havde slået ham ihjel og at han lå i stuen, det kunne ikke lade sig gøre. Jeg begyndte stille at græde. Jeg prøvede at stoppe, jeg prøvede på at lade være med at tænke på det, men det kunne jeg virkelig ikke. ”Skat, hvad er der?” Spurgte Liam bagved mig og var ved at sætte sig op i sengen. Jeg fik et chok. ”Nej, undskyld. Det var ikke meningen.” Sagde han hurtigt. ”De-det okay..” Græd jeg stille. ”Fortæl mig hvad der er.” Sagde han til mig stille og nussede mig på hånden. ”Jeg havde mareridt i nat..” Sagde jeg stille. ”Ja, det ved jeg. Det ved vi alle.” Grinte Liam stille. Jeg kiggede hurtigt op. ”Hvad? Hvordan?” Sagde jeg. ”Tja, du skreg og græd så alle kom ind og kunne ikke få dig til at holde mund. Du blev ved med at tro det var virkeligt. Til sidst bedte du dem om at gå ud også lå vi og nussede i 10 minutter indtil du faldt i søvn.” Sagde han. ”Ej, hvor pinligt.” Sagde jeg stille.. ”Men søde, det sker aldrig. Skal vi gå ned og få noget at spise?” ”Ja, det kan vi godt. Skal lige have tøj på først.” Sagde jeg og rejste mig op. ”Okay. Jeg går nedenunder.” ”Nej, Liam. Vent.” Sagde jeg hurtigt. ”Hvad?” ”Må jeg låne en trøje?” Sagde jeg og grinte lidt. ”Her.” Grinte han og gav mig en hvid T-shirt. ”Tak.” Sagde jeg og kyssede ham på kinden. Jeg tog ham i hånden og gik nedenunder. Da vi var kommet ned af trappen kunne jeg høre de andre snakke, så de var også vågen. ”Godmorgen.” Sagde jeg da jeg kom ind. ”Godmorgen.” Svarede Harry og Clara i munden på hinanden. ”Er du okay?” Spurgte Zayn. ”Ja, det er jeg vel.” Sagde jeg og kiggede rundt i huset. Jeg var tæt på at græde igen, men det måtte ikke ske. ”Zayn..” Sagde Liam stille. ”Hvad?” Svarede han og kiggede op på ham. ”Kom lige med.” Sagde Liam og kiggede ud mod døren. ”Okay så.” Jeg kyssede Liam på munden og gav slip på hans hånd. Jeg satte mig ned og kiggede på dem indtil de var væk. ”Hvad skulle de?” Spurgte jeg. ”Det ved jeg ikke.” Svarede Niall. ”Hey, Mille?” Sagde Louis, jeg kiggede over på ham. ”Ja?” ”Har dig og Liam noget kørende?” Grinte han. Clara, Niall og Harry grinte også. ”Måske.” Svarede jeg flabet. ”Sig det!” Grinte han. ”Næ.” Sagde jeg og begyndte at smøre en bolle. ”Årh, hvor du kedelig.” Sagde han med en trist stemme. ”Tja, sådan er jeg.” Smilede jeg. Liam og Zayn var kommet hen til os igen. ”Hvad skulle i?” Spurgte jeg hurtigt. ”Vi skulle bare snakke.” Sagde Liam. Jeg kunne se Harry og Clara sidde og hviske og grine, men jeg ved ikke om hvad. Det var som om de hele tiden kiggede på mig. ”Dem der hvisker lyyyver.” Sagde Zayn. Vi grinte lidt af det også var det, det. ”Mille?” Spurgte Clara. ”Ja, hvad er der?” Sagde jeg og smilte. Men da jeg kiggede over på hende så hun sur ud. ”Hvordan går det med Tobias, altså din bror?” Grinte hun. Det der, det gjorde hun med vilje! Jeg var så tæt på at græde. Jeg savnede Tobias og hvis han havde forsøgt at begå selvmord så gjorde det, det hele meget værre. ”Fuck dig..” Mumlede jeg. ”Hvad sagde du?” ”Ikke noget..”  Sagde jeg stille. ”Fuck dig selv.” ”Hold nu op, hvad sker der piger?” Sagde Louis hurtigt. Jeg begyndte at græde lidt. ”Tudefjæs.” ”Skrid nu, Clara!” Græd jeg. ”Nej. Jeg må godt være her.” Svarede hun flabet. ”Stop!” Råbte Niall. Liam sad og aede mig på hånden under bordet. ”Jeg er her for dig.” Hviskede han. ”Mille du er klam.” ”Hvad helvede har jeg gjort dig?!” Skreg jeg imens jeg græd. ”Alt.” Jeg skulle til at gå da hun tog fat i min arm og væltede mig. Jeg tog mig til knæet og begyndte at træde endnu mere. ”Skal du ikke hjem til Tobias?” Sagde hun og gav mig en lussing. ”Nårh, nej. Han er jo ved at dø.” ”Stop så Clara!” Råbte Liam og skubbede hende væk fra mig. ”Du er ikke min far! Du skal ikke bestemme over mig!” Råbte hun tilbage. ”Stop nu..” Sagde jeg stille og græd. Liam gik hen imod Clara. ”Du skal fandme ikke tale sådan til min kæreste! Er du med?!” Råbte han. ”Rolig!” Svarede hun. ”Niall tag Mille ind på mit værelse og se om hun er okay.” Sagde Liam til Niall. Jeg havde det ikke særlig godt. Jeg var bange og ked af det. ”Kom.” Sagde Niall stille og hjalp mig op. Jeg haltede lidt, så det var lidt besværligt at komme op af trappen, men til sidst lykkedes det. ”Er du okay?” Spurgte han. ”Ikke rigtig. Men det går.” Sagde jeg stille imens jeg græd lidt. Han tørrede mine tårer væk fra min kind. ”Hvorfor er Clara sådan?” Græd jeg. ”Det ved jeg ikke. Læg dig ned og slap af. Skal jeg hente noget til dig?” ”Liam..” Græd jeg og smilte på samme tid. ”Haha, okay. Så gør jeg det.” Grinte han stille. ”Tak.” Sagde jeg og lagde mig ned i sengen. Jeg havde ondt i mit hoved og knæ. Jeg havde ondt i hovedet for da Clara væltede mig hamrede mit hoved ned i gulvet. Jeg kunne høre De alle sammen skændtes. Det lød som om.. at Harry var med Clara.. Fuck ham.. ”Hvad så, skat? Er du okay?” Sagde Liam og nussede mig i håret. ”Av.. Stop..” Sagde jeg stille. ”Hov, undskyld.” ”Det gør ikke noget.. Jeg vil bare gerne sove.. Med dig.” Sagde jeg. ”Okay skat. Så læg dig, jeg skal lige ned og rydde op.” Sagde han og kyssede mig. ”Okay.” Sagde jeg.  

Liam kom tilbage efter noget tid. Men han var også sammen med en anden, Harry. ”Hvad laver han er?” Sagde jeg stille. ”Hvad fanden har jeg nu gjort?” Svarede Harry surt tilbage. ”Du fik Clara til det! Jeg hader dig! Gå!” Råbte jeg. ”Du skal slet ikke tale sådan til min bedsteven!” Råbte Liam til mig. ”Liam! Stop!” Sagde jeg da jeg så han havde en kniv ved siden af sig. ”Nej! Ingen skal tale sådan til min bedsteven!” Råbte han. ”Liam! Stop! Jeg mente det ikke!” Råbte jeg. ”Mille!” Råbte Liam. Jeg vågnede med et sæt. ”Liam..” Græd jeg. ”Kom her.” Sagde han og tog mig ind til ham. ”Jeg har det fint.” Græd jeg. ”Nej, stop.” Han tog mig helt ind til sig og der lå vi og nussede i noget tid. ”Mille?” Sagde Liam lige pludseligt. ”Mhm?” Mumlede jeg. ”Mig og drengene skal interviews om en time. Så dig og Clara skal selv lave mad til i aften. Tror du at du kan klare det?” Nej, nej, nej. Det mente han bare ikke! Være alene med hende! ”Ja, det kan jeg godt.” Løj jeg. ”Sig hvis der er noget.” Sagde han og kyssede mig. ”Jeg klare det, lad nu bare være med at tænke på mig.” Sagde jeg stille. ”Jeg tænker hele tiden på dig, smukke.” Hviskede han i mit øre. ”Hvor du sød.” Sagde jeg og vendte mig om så jeg kiggede ham i hans øjne. ”Det er du også. Men jeg må hellere klæde om.” Sagde han og aede mig på kinden. ”Du vil gerne gøre mig glad, ikk?” Spurgte jeg. ”Jo, altid.” Sagde han. ”Skift foran mig.” Grinte jeg. ”Okay. Alt for dig.” Sagde han og lavede en kysmund. ”Haha, hvor er du sjov.” Grinte jeg. ”Ja, jeg ved det.” Han begyndte at tage sin trøje af. ”Skat, kom herhen.” Sagde jeg. Han kom hen til mig og jeg satte mig op og lagde mit hoved på hans mave. ”Dejligt.” Sagde jeg. Han grinte bare af mig og gik hen og tog tøj på. ”Jeg elsker din mave, Liam.” Sagde jeg. ”Jeg elsker også min mave.” Sagde han og klappede sig selv på maven. ”Du er skør.” Sagde jeg og lagde mig ned under dynen.

”Mille! Vi tager af sted nu!” Råbte Liam nedenunder, jeg var åbenbart faldet i søvn. Nej! De kører!  Det må de ikke! Vil ikke være alene med Clara! ”Liam! Nej vent!” Råbte jeg. Jeg var lige ved at græde. ”Kom herned så.” Jeg tog min dyne rundt om mig og løb ned til ham. Jeg krammede ham hårdt. ”Jeg kommer til at savne dig.” Sagde jeg og der faldt en tåre ned ad min kind. ”Kig på mig, Mille.” Jeg kiggede op på ham. ”Jeg elsker dig! Og du skal nok klare det, jeg har min mobil ved mig hele tiden.” Sagde han og kyssede mig på munden. ”Kommer du Liam?” Spurgte Louis. ”Ja, jeg kommer nu.” Sagde han. ”Vi ses.” Sagde jeg. ”Ses, søde.” Sagde han og lukkede døren.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...