One Direction - Døden

Mille er en pige på sytten år som har en stor drøm, at møde One Direction. En dag da hendes far kommer til at bestille en billet til One Direction i stedet for en billet til "Kedelig-Band" som Mille kalder det ændre det alt i hendes liv.

19Likes
10Kommentarer
3324Visninger
AA

9. Kysset

 

”Mille. Vågn nu op.” Sagde en velkendt stemme og ruskede i mig. Jeg åbnede mine øjne lidt. ”Clara!” Råbte jeg da jeg så at det var hende. ”Mhm..” Mumlede hun. ”Hvad er der?” Spurgte jeg. ”Undskyld.” Svarede hun stille. ”Glem det søde. Kom vi går ud til de andre.” Sagde jeg og tog hende hånd. Det kunne være lige meget nu, jeg gad ikke være uvenner med nogen nu. ”See.” Sagde jeg og slap Claras hånd. ”Hej..” Svarede de stille. ”Vi er okay igen.” Sagde jeg og tog hendes hånd. ”Jaa. Nu vi alle glade.” Råbte Niall som en lille dreng, vi grinte. ”Mille er du sulten? Du har ikke fået noget siden i morges.” Sagde Liam. ”Hvad er klokken da?” Spurgte jeg og gik over mod ham. ”Halv 7.” Svarede han og lagde sin iPhone ned i lommen igen. ”Og i havde ikke tænkt jer at vække mig?” Spurgte jeg surt, selvfølgelig for sjov. ”Undskyld, kan du tilgive mig?” Spurgte Liam og satte sig ned på knæ foran mig og lavede hundehvalpeblikket. Jeg grinte bare af ham og krammede ham. ”Sæt jer om i sofaen og se tv, så laver jeg noget mad.” Sagde Clara. Lidt efter sad vi alle undtagen Clara i sofaen. ”Hvad skal vi se?” Spurgte Harry og tog fjernbetjeningen. ”Det ved jeg ikke, kig lidt rundt på kanalerne.” Sagde Zayn. Efter 5 minutter hvor drengene havde skændtes om hvad vi skulle se, havde de endelig bestemt sig. ”Her er virkelig koldt.” Stammede jeg. ”Vent lidt.” Sagde Liam og gik. Lidt efter kom han tilbage med et tæppe. ”Hvor du sød.” Sagde jeg og smilede til ham. Han spredte tæppet udover os. Lige pludselig gjorde han noget som jeg ikke havde regnet med han ville gøre. Han tog min hånd og flettede vores fingre sammen. Jeg kiggede på ham og smilede. Jeg lagde mig hoved på hans skulder. ”Så er der mad.” Sagde Clara og kom hen imod os med pizzaer i hånden. ”PIZZA!” Råbte Niall. Vi grinte af ham og begyndte at spise. ”Jeg er virkelig mæt nu.” Sagde jeg og slog min hånd på min mave. ”Det er jeg også.” Sagde Zayn og Clara i kor. ”Det er jeg ikke.” Sagde Niall og kiggede hen på mig. ”Det er du aldrig.” Jeg havde det helt dårligt. Det var jo så usundt. ”Jeg kommer om lidt.” Sagde jeg og gik ud mod toilettet. Jeg lukkede og låste døren og satte mig på badekarets kant. Lidt efter jeg havde tænkt lænede jeg mig henover toilettet og stak to fingre i halsen på mig selv og brækkede mig, med vilje. Jeg børstede tænder og gik ud til de andre igen. ”Hvad skulle du?” Spurgte Louis. ”Bare på toilet.” Smilede jeg. ”Men vi hørte sådan en mærkelig lyd?” Sagde Harry og kiggede hen på mig. ”Jaja.” Sagde jeg og lagde mig op af Liam. Jeg tog hans hånd. ”Du er sød.” Hviskede han i mit øre. ”I lige måde.” Årh, han er virkelig sød. Seriøst, jeg vil giftes med ham. ”Hvad smiler du af?” Spurgte Harry. Jeg vågnede op fra mine tanker og så at alle sad og kiggede på mig. ”Ikke noget.” Grinte jeg. ”Jo, hvad?” Sagde Liam og puffede til mig. ”Jeg siger det senere.” Sagde jeg. Jeg håber virkelig at de har glemt det senere. ”Jeg går altså op i seng.” Sagde Clara og gabte. ”Det gør jeg også.” Kom det var Louis. ”Samme her.” Sagde Harry. ”Okay, godnat.” Sagde jeg og smilede. ”Godnat.” ”Jeg går i bad.” Sagde Niall og løb ind på sit værelse, nok efter tøj. Så sad jeg her, alene med Zayn og Liam. Jeg kiggede pludselig på Zayn og Liam da jeg så de sad og lavede tegnesprog til hinanden, det vidst noget de selv har lavet, for jeg forstår det ikke. ”Nå, jeg går ovenpå. Jeg har vel noget jeg skal have lavet.” Sagde Zayn. ”Eh.. Okay.” Svarede jeg stille. ”Ses.” Sagde Liam. ”Fik du ham til at gå?” Spurgte jeg Liam og satte mig op. ”Nejda.” Smilede han. ”Jaja, så siger vi det.” ”Mente du det du sagde før?” Spurgte han. ”Hvilket?” ”Det med at du synes jeg er dejlig.” Grinte han. Var det bare for sjov han havde sagt det, så jeg skulle være til grin? Fuck ham så! ”Mille?” ”Hov, ja.” Svarede jeg hurtigt uden at tænke. ”Hvor du sød.” Sagde han og smilede. Han tog min hånd og kyssede den. ”Du rødmer.” Sagde han stille. Jeg kunne mærke jeg blev helt rød i hovedet, hvorfor skulle han sige det? Så ville jeg sku da rødme endnu mere! Han lænede sig frem mod mig og lukkede øjnene, jeg gjorde det samme og så mødtes vores læber. ”Hvad har i gang i?!” Var der en der spurgte bag ved mig og vendte mig om og så et surt ansigt af…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...