One Direction - Døden

Mille er en pige på sytten år som har en stor drøm, at møde One Direction. En dag da hendes far kommer til at bestille en billet til One Direction i stedet for en billet til "Kedelig-Band" som Mille kalder det ændre det alt i hendes liv.

19Likes
10Kommentarer
3299Visninger
AA

2. Hov!

"Mille!" Det var min mor. Jeg kiggede på klokken. "Seriøst, mor? Det er lørdag og du vækker mig klokken halv syv?" Jeg gav hende dræberblikket. "Jaja, undskyld så. Men hvorfor har du ikke gjort noget ved det spejl?" Sagde hun og pegede på det. "Fordi jeg ikke har haft lyst." Svarede jeg flabet. "Nå, men se at få det gjort." Sagde hun smilende. Rend mig. Men alligevel stod jeg op og tog tøj på og begyndte at samle stykkerne fra spejlet op og støvsugede det bagefter. Da jeg havde ryddet det op gik jeg ud og tog makeup på og satte mit hår i en høj knold. "Sådan." Sagde jeg og kiggede på mig selv i spejlet. Jeg var ret sulten, men hvis far var oppe havde jeg i hvert fald ikke lyst til noget. Hvorfor er jeg egentlig så sur på ham? Kan godt forstå hvis han synes det er for langt at rejse helt hen til London når vi bor i lille bitte Danmark. Jeg er ligeglad, jeg vil med. "Kommer du ned og får noget morgenmad?" Råbte min mor nede fra stuen af. "Er far der?" Råbte jeg tilbage. Jeg kunne hører et suk fra hende. "Han sidder i stuen." Jeg gik ned og tog to boller fra skuffen og varmede dem. Det tog noget tid, men endelig var de færdige. Jeg skar dem over og tog smør og pålægschokolade i. Da jeg havde spist dem satte jeg mig ind i stuen selvom min far var der. Han sad og så et eller andet kedeligt noget så jeg tog bare fjernbetjeningen ud af hånden på ham. "Jeg gider ikke se det." Sagde jeg og skiftede kanal. "Skift så om, du har selv et fjernsyn." Sagde han. "Næ." Sagde jeg koldt. Han slog hånden ned i bordet. "Så stopper du med at være sådan! Du kan ikke komme til den koncert ligemeget hvad! Gå op på dit værelse!" Råbte han. Min mor kom løbende ud til os. "Rolig! Hvad sker der?!" Skreg hun næsten. Jeg løb bare op på mig værelse og lagde mig i sengen. "Fuck min far, fuck alt. Han kan rende mig. Dø i helvede." Og sådan blev jeg ved. Jeg vågende efter 2 timer, jeg var åbenbart faldet i søvn.

Der var helt stille nede i stuen. Jeg kunne ikke høre min far eller mor. Jeg ved ikke helt om jeg tør at gå derned, hvad nu hvis far stadig er sur på mig. Det var egentlig ikke meningen at blive uvenner med ham. Jeg synes bare det er unfair, Anne fra min klasse, hun skal med. Og så må jeg ikke. Fuck min far. "Mille, kom lige herned." kaldte far nede fra stuen af. Han lød ikke sur mere så jeg gik stille ned til ham. Han så på en måde.. Skuffet ud. "jeg kom til at bestille en forkert billet." "Tillykke. Det skulle jeg vide fordi?" Svarede jeg flabet. "Det er til One Direction." svarede han. Jeg kiggede op på ham. Mit smil blev meget større. "Må jeg få? Må jeg få?!" Råbte jeg som et lille barn der vil have en is. "Overvejer at afbestille den." Svarede han og nu var mit smil væk igen. "Det gør du ikke!" jeg var ved at græde. Stor tude. "Vi får at se." Sagde han. Jeg gav ham dræberblikket. Jeg gik ud i køkkenet og kiggede i køleskabet. Og som en normal teenager så Kiggede jeg i køleskabet uden at tage noget at spise. Jeg stod nok der i 5 minutter. "Mille!" Kaldte min far. "ja far?" "Jeg har en gave til dig." Smilede han. 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...