One Direction - Døden

Mille er en pige på sytten år som har en stor drøm, at møde One Direction. En dag da hendes far kommer til at bestille en billet til One Direction i stedet for en billet til "Kedelig-Band" som Mille kalder det ændre det alt i hendes liv.

19Likes
10Kommentarer
3439Visninger
AA

11. God aften blev til en dårlig nat.

 

Liams synsvinkel

Mille havde lige været nede og fortælle om Tobias, hvor er det synd for hende. Han virkede som en god bror. Og nu er han bare.. væk. Nu sidder Mille og Zayn oppe på værelset. Hvad laver de overhovedet? ”Mille!” Råbte jeg op til hende. ”Jeg kommer nu..” Jeg kunne høre hun græd. ”Hvad er der?” Hun havde make up i hele ansigtet. ”Kom.” Sagde jeg til hende og satte hende på mig skød. Det var dejligt at have hende tæt ind mod mig. Hun er så skøn. ”Jeg skal fortælle dig noget.” Sagde jeg imens hun lå med sit hoved ind mod min mave og græd. ”Hvad er det så?” Snøftede hun. ”De andre drenge tager Clara med hen til et interview.” Sagde jeg. ”Skal jeg så være alene?” Sagde hun og begyndte at græde igen. ”Nej, selvfølgelig skal du ikke det. Jeg bliver hjemme hos dig. Så skal vi rigtig hygge os.” Sagde jeg og smilede stille til hende. ”Du er så dejlig, Liam.” Sagde hun og krammede mig. ”I lige måde.” Jeg kyssede hende i håret og lod hende ligge i mit skød og græde. Jeg sad bare og nussede hendes hår, det havde hun fortalt at det synes hun var dejligt. ”Sover hun?” Spurgte Louis. ”Ja. Det tror jeg.” ”Okay, men vi smutter nu. Vi ses, vi er nok hjemme ved 10 tiden i aften så i skal selv finde noget at spise.” ”Okay, jeg finder ud af det. Ses.” Jeg hørte hoveddøren smække i. Så var det kun os to tilbage. Mig og Mille. Hvor skønt. Jeg tog min iPhone op af lommen og kiggede på den. Jeg tog et billede af mig og Mille imens hun sov. Hun ser så sød ud når hun sover. ”Jeg elsker dig.” Hviskede jeg i hendes øre. ”I lige måde.” Mumlede hun. ”Jeg troede du sov.” Sagde jeg genert. ”Det gjorde jeg også.” ”Undskyld søde.” Sagde jeg og kyssede hende på kinden. ”Hvor lang tid har vi egentlig været her?” Spurgte hun. ”3 uger snart.” ”Okay. Hvor er de andre?” Spurgte hun og vendte sig om og kiggede op på mig. ”De er jo kørt. De kommer først hjem klokken 10.” ”Nårh ja.” Smilede hun. Vi havde siddet og snakket i et par timer. Det var hyggeligt at sidde alene med hende og snakke. Jeg fik meget mere af vide om hende. Hun har det ikke helt så let derhjemme. ”Jeg er sulten.” Klagede hun. ”Så bestiller jeg noget at spise. Hvad vil du gerne have?” Spurgte jeg. ”Pizza.” Sagde hun stille. ”Okay, jeg går ind og bestiller pizza så.” Smilede jeg og rejste mig op. Jeg gik ind på mit værelse og tog min mobil og indtastede pizzerias nummer. ”Hej. En stor hjerteformet pizza, tak.” Jeg gik ind til Mille igen. ”Men skal du så hjem, eller?” Spurgte jeg stille for ikke at gøre hende ked af det igen. ”Hvorfor skulle jeg det?” Spurgte hun glad. Pis, hun tænkte nok ikke på det lige nu. ”Ehm, ikke noget.” Sagde jeg og kyssede hende i håret. ”Hvad er klokken?” Spurgte hun og kiggede rundt, nok for at finde et ur. Jeg tog min iPhone op af lommen og kiggede på klokken. ”Halv 7.” Sagde jeg. ”Så kommer de snart hjem.” ”Om 3 timer ca.?” Grinte jeg. ”Jaja.” Hun havde lige lagt sig ned i mit skød, men så ringede det på døren.

Milles synsvinkel

Jeg havde lige lagt mig ned på Liams skød da det ringede på døren. ”Nå, tak for det.” Sagde jeg surt. ”Kommer om lidt, jeg går lige ud og åbner.” Sagde han imens han grinte lidt. Jeg var virkelig sulten. ”Liiiam, hvornår kommer du?” Klagede jeg. ”2 sekunder.” Sagde han. ”Her, tag det for øjnene.” Han kom hen med et sort tørklæde. ”Eh, okay.” Jeg bandt det for mine øjne, nu kunne jeg ikke andet end at vente. Det tog såå lang tid. Han måtte godt snart blive færdig. Men hvorfor skal jeg have bind, eller et tørklæde, for øjnene når han bare bestilte den pizza? Måske har en overraskelse. ”Hvad sidder du og smiler af?” Spurgte han imens han grinte. ”Ikke noget.” Svarede jeg. Jeg kunne mærke at jeg blev rød i hovedet, hvor var det pinligt. Hvor lang tid havde han lige stået der?! Så havde jeg bare siddet der og smilt imens han havde stået og kigget på det, ej hvor pinligt. Men nu er det glemt, håber jeg. ”Må jeg tag tørklædet af nu?” Spurgte jeg ham. ”Om lidt.” Sagde han og klappede mig på hovedet. ”Nej, ej Liam! Nu ødelagde du mit hår, tak for det!” Sagde jeg surt. ”Årh, slap af.” Sagde han. Det grinede jeg lidt af, for det lød så sødt. ”Nu må du tage det af.” Sagde han. ”Endelig!” Råbte jeg ret højt. Nej! Wow! Fuck! Fuck, fuck, fuck! ”Jeg ved ikke hvad jeg skal sige.. det er så.. sødt!” Råbte jeg og krammede ham så jeg landede ovenpå ham. ”Kan du lide det?” Spurgte han imens han grinte. ”Om jeg kan! Man kunne ikke forstille sig en bedre kæreste end dig!” Råbte jeg uden at tænke. ”Kæreste?” Spurgte han. ”Nej, undskyld. Mente ven, bedsteven.” Jeg rødmede. Fuck, hvorfor lige nu! Han grinte lidt og aede min hånd. Vi satte os op. Jeg kiggede på bordet. Der var stearinlys, hjerteformede pizzaer, chokolade, alt var der. ”Du er så dejlig, Liam.” Sagde jeg og kiggede lige ind i hans flotte øjne. ”I lige måde.” Smilte han. Klokken var nu halv 10 og vi havde spist færdigt, snakket og ryddet op. Så nu mangler resten af flokken bare, troede jeg. ”Mille..” Sagde Liam. ”Ja?” Han lød glad og.. kan ikke forklare det. ”Vil du være min kæreste?” Spurgte han. Jeg rødmede. Jeg græd, jeg græd af glæde. Åh.. min mand. ”Ja!” Råbte jeg, nok lidt for højt. Han kyssede mig på munden. ”Du er fantastisk.” Hviskede jeg i hans øre. ”Ja du er.” Hviskede han tilbage. Klokken var nu kvart i 10 og vi havde sat en film på.

Jeg vågnede af en masse larm. ”SHH!” Sagde Liam. ”Årh! Undskyld! Sover hun?” Spurgte Zayn. ”Nej, ikke mere..” Sagde jeg stille og gabte. ”Du må du virkelig undskylde.” Sagde Harry. ”Det er okay.” Svarede jeg. ”Var det godt?” Spurgte jeg. ”Ja, det var meget fint.” Svarede Niall. ”Vi kan se det i morgen.” Sagde Louis. ”Jeg går altså i seng nu.” Sagde Niall. ”Også mig.” Sagde Clara, Louis, Zayn og Harry i kor. ”Hvad med jer?” Spurgte Niall. ”Jeg går også i seng nu. Kommer du med, skat?” Sagde jeg og kyssede Liam på munden. ”Uuuh, hvad er der sket imens vi har været væk?” Spurgte Niall drillende. ”Meget.” svarede jeg bare og tog fat i Liams arm og rev ham med op på vores værelse. ”Godnat!” Råbte vi til hinanden. Mig og Liam lå nu i sengen kun iført undertøj. Det var på samme tid en rar følelse, men også en underlig følelse. ”Godnat, prinsesse.” Sagde Liam og gav mig et kys. ”Godnat.” Svarede jeg tilbage. Og så faldt jeg i søvn.  

Min mobil ringede. Jeg tog den. ”Hej, Mille. Tobias er død. Han er væk. For altid. Du vil aldrig i dit liv komme til at se ham igen. Han er væk!” Var der en dyb stemme i telefonen der sagde. ”Nej! Hvem er du?!” Råbte jeg tilbage. ”Det er for sent nu.” Også lagde personen på. Jeg begyndte at græde. Telefonen ringede igen. ”Ha-hallo.” Sagde jeg stille. ”Det var mig, Clara.” Jeg smed telefonen fra mig og løb ud i stuen. Der var blod overalt. ”Nej! Nej! Nej!” Jeg skreg. Jeg skreg som jeg aldrig havde skreget før. Tobias lå der på gulvet! Død! Nej! Det kunne ikke passe! Han var min bror! Hvem kunne finde på sådan noget. Jeg faldt sammen på gulvet og græd.

”Mille! Mille stop!” Det var Liam. Han lå lidt ovenpå mig for at få mig til at holde mund. ”Nej! Nej! Tobias er død! Han er væk! Han ligger død ude i stuen! Jeg vil ikke mere.” Jeg græd virkelig meget lige nu. ”Hvad sker der?!” Råbte Zayn som stod i døren, sammen med Louis, Harry, Niall og Clara. ”Jeg tror hun havde mareridt.” Svarede Liam hurtigt. Jeg lå bare der og græd og skreg. Jeg ville ikke. ”Nej! Han er væk!” Græd jeg. ”Mille..” Sagde Clara stille. Hun sad på sengekanten. ”Det var dig! Jeg hader dig! Skrid!” Råbte jeg til hende og skubbede hende væk. ”Mille slap af!” Råbte Niall. ”Niall det hjælper ikke!” Skreg Liam til ham. Først nu indså jeg at det var en drøm, Tobias var ikke død. Jeg lagde mig fladt ned på sengen og kiggede op i loftet imens tårende strømmede ud af mine øjne. ”Mille?” Spurgte Harry stille. ”Mhm?” Mumlede jeg. ”Du havde mareridt.” Jeg begyndte at græde endnu mere. Jeg lagde mig tæt ind til Liam. ”Det okay.” Sagde han stille og nussede mig i håret. ”Det er okay, bare gå.” Sagde han til de andre. ”Undskyld, Clara..” Græd jeg. ”Det er okay, jeg forstår dig.” Sagde hun stille og krammede mig. Nu var det kun mig og Liam der lå her tilbage i rummet. ”Jeg passer på dig.” Sagde Liam til mig. Jeg kiggede op på ham. Jeg lignede sikkert noget der var løgn. Jeg smilte stille til ham. ”Jeg vil gerne sove igen.” Sagde jeg. ”Okay, jeg er vågen til du falder i søvn. Det lover jeg.” Sagde han og kyssede mig i håret. ”Tak fordi du gider mig. Godnat.” Sagde jeg til ham. ”Godnat søde.” Sagde han og der lå jeg så. Tæt ind til ham og græd en smule. Pludselig faldt mine øjne sammen og jeg sov.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...