One Direction - Døden

Mille er en pige på sytten år som har en stor drøm, at møde One Direction. En dag da hendes far kommer til at bestille en billet til One Direction i stedet for en billet til "Kedelig-Band" som Mille kalder det ændre det alt i hendes liv.

19Likes
10Kommentarer
3437Visninger
AA

3. Gaven

Min far havde lige givet mig et brev. Feeed gave, sikkert. Jeg åbnede forsigtigt brevet.

 

Hej smukke skat.

Jeg ved at vi har skændes og råbt meget af hinanden fortiden og det er jeg virkelig ked af at vi har. Troede ikke at One Direction betød så meget for dig. Men som sagt, så har jeg en gave til dig. Hvis du kigger i konvolutten igen kan du se et papir. Læs hvad der står derpå. Elsker dig. Kys far. 

Jeg kiggede ned i den. Og der lå den. En billet, en billet TIL ONE DIRECTION!!! "Far! Tak tak tak tak!" råbte jeg. "Det var så lidt." smilte han. Nu var der gået en uge og det var nu. Jeg havde fået lov til at tage en med og jeg valgte min bedsteveninde, clara. "Er du klar?" Spurgte hun. Jeg kiggede over på hende og nikkede ivrigt. "Looouizzzzz." grinte jeg. Clara kiggede underligt på mig, men begyndte så at grine. "Liaaam." råbte clara. Hun er så sød. Da vi havde taget vores kuffer ud i bilen gik jeg hurtigt ind igen. "Hvad skulle du?" Spurgte Clara imens hun kiggede på det jeg havde i hånden. Jeg viste hende billedet at Louis. "Årh. Selvfølgelig." Grinte hun. Jeg kiggede ondt på hende og begyndte at kysse billedet, og selvfølgelig begyndte hun, at grine mere, den nar. "Omg. Han er jo lækker." Sagde jeg snobbet. Og hun grinte, igen. Jeg kastede hendes bamse i hovedet. "Endelig." Sukkede jeg da hun endelig holdte op med at grine. Jeg sad og kiggede ud af vinduet. Pludselig stoppede bilen hårdt op. Jeg fik et kæmpe chok. "Fuck." Kunne jeg høre chaufføren sige. Jeg kiggede ud af forruden. Der lå en bil, som var vendt på hovedet. Jeg kunne se lidt blod på vejen. Clara sov. Jeg var ved at græde. Tårene pressede på. "Ring 112!" Råbte chaufføren. Jeg skyndte mig og ringe og efter 5 minutter var de her. Vi kørte stille videre. Jeg sad bare og kiggede ud af vinduet og tænkte på hvad der var sket. "Så er vi her." Sagde han, altså chaufføren
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...