One Direction - Døden

Mille er en pige på sytten år som har en stor drøm, at møde One Direction. En dag da hendes far kommer til at bestille en billet til One Direction i stedet for en billet til "Kedelig-Band" som Mille kalder det ændre det alt i hendes liv.

19Likes
10Kommentarer
3296Visninger
AA

8. Clara.

 

Jeg vågnede af, at jeg ikke kunne rykke mig. Jeg åbnede øjnene og kiggede hen på Liam. ”Liam!” Råbte jeg. Han fik åbenbart et stort chok, så kan faldt ned af sengen. ”Nej! Undskyld!” Råbte jeg nærmest og hoppede ud af sengen for at hjælpe ham op. ”Det er okay.” Sagde han og gav mig elevatorblikket. ”Nej kig væk!” Skreg jeg. Han grinte. ”Jeg går ned og spiser, du kommer bare, okay?” Jeg nikkede til ham og var i gang med at finde tøj. Jeg tog en top og et par shorts på. Så gik jeg ud på badeværelset og satte mit hår i en stor rodet knold. Jeg fjernede min make-up. ”Jeg orker ikke at tage noget nyt på.” Sagde jeg til mig selv, og hang mig henover håndvasken så jeg kiggede mig selv ordenligt i spejlet. Jeg gik langsomt nedenunder, men da jeg kunne høre Zayn, Liam og Clara snakke stoppede jeg op. ”Hvorfor er du så sur, Clara?” Kunne jeg høre Zayn sige. ”Clara svar os.” Sagde Liam efter noget tid hvor ingen havde sagt noget. ”Jeg.. Jeg er bare sur, okay?!” Råbte Clara og trampede væk. Jeg gik stille ned til dem. De kiggede hurtigt på mig. ”Hvad er der med Clara?” Spurgte jeg stille. ”Hun.. er bare lidt sur på os.” Svarede Liam og smilede lidt. ”Hvorfor dog det?” ”Det forklare jeg senere, nu skal vores dag ikke ødelægges.” Jeg blev lidt ked af det, for jeg ville gerne vide hvorfor Clara var sur. Jeg vidste jo ikke om hun var sur på mig eller om det var rigtigt, at hun var sur på dem. ”Er der mad?” Råbte Niall inde fra stuen af. ”Du må komme ind og se.” Svarede jeg ham. ”Årh. I er da også så irriterende.” Sagde han. Lidt efter kom han herind. ”MAD!” Råbte han og nærmest løb hen til sin stol. ”Rolig nu.” Sagde Harry som også var kommet ned. ”Men hvordan går det så, Mille?” Spurgte Harry. ”Med hvad?” Spurgte jeg, hvad mente han? Skulle der være noget i vejen? ”Ja, er Clara ikke pisse sur på dig?” Spurgte han og kiggede op fra sin mad. Clara, er hun sur på mig? Hvad har jeg gjort? ”Er hu..” Jeg blev stoppet af mine egne tårer. ”Flot Harry.” Kunne jeg høre Liam sige. Jeg løb væk, men der var en der tog fat i min hånd så jeg ikke kunne løbe længere. ”Søde.. Bliv her.” Sagde Liam. ”Lad mig være.” Svarede jeg. Han slap min hånd og jeg gik hurtigt ovenpå. Ud af øjenkrogen kunne jeg se Liam give Harry dræberblikket. ”Heey. Hvad sker der?” Spurgte Louis som var på vej ned ad trappen. ”Alt!” Råbte jeg, måske lidt for højt. ”Louis kom lige herned.” Råbte Zayn op til ham. ”Jeg er her for dig hvis der er noget du har brug for at tale om, husk det.” Sagde Louis og gav mig et kram. ”Tak..” ”Jeg kommer nu.” Råbte han ned til de andre. Jeg gik stille hen ad gangen. Jeg kunne ikke høre Clara, hvor var hun egentlig? ”Clara?” Råbte jeg stille så drengene ikke hørte mig. Men jeg fik intet svar. Jeg gik nedenunder og kiggede i stuen, der var hun heller ikke. Hun var heller ikke på badeværelset, eller udenfor. ”Hvad leder du efter?” Spurgte Zayn. ”Ved i hvor Clara er?” Tårende løb stadig ned af mine kinder. ”Hun er gået.” Sagde Liam og kiggede væk. Gået? Men hvorhen? ”Nå..” Sagde jeg trist og kastede mig nærmest ned i sofaen. Jeg kunne ikke lide at græde foran dem, jeg kender dem jo nærmest ikke. ”Undskyld.” Sagde en trist stemme bag mig. Det var Harry. ”For hvad?” Spurgte jeg og tørrede mine tårer væk fra min kind. ”Jeg skulle ikke have sagt det, undskyld.” ”Jeg skulle jo have det af vide på et tidspunkt, det okay.” Svarede jeg og krammede ham. ”Er du sikker?” Sagde han, jeg kunne høre at han var blevet gladere. ”100 % sikker.” Sagde jeg og smilede. ”Godt.” Smilede han. ”Men ved du hvor Clara er gået hen?” Spurgte jeg. Han kiggede op fra gulvet. ”Hun gik en tur. Hun kommer nok snart tilbage.” Svarede han og smilede til mig. Jeg kunne ikke andet end at smile tilbage, han er så sød når han smiler. ”Er alt okay igen?” Kom Zayn ind og spurgte. ”Ja.” Svarede Harry. Jeg nikkede bare til ham. ”Godt så. Drenge de er okay.” Råbte han ind til dem. ”Skal vi ikke se den film?” Forslog Niall. ”Jo.” Råbte vi alle i kor. ”Titanic!” Råbte Niall. ”Jaja.” Svarede Louis og satte Titanic på. Jeg sad ved siden af Liam, eller lå på ham. Jeg lå med min hoved på hans skød så vi fyldte en 3 mandssofa. ”I fylder meget.” Sagde Zayn som om han havde læst mine tanker. Vi grinte bare. Jeg er så glad for at ligge her, i Liam fra One directions skød. Det er helt uvirkeligt. Men jeg ligger her, jeg ligger virkelig i hans skød. Jeg synes ikke rigtig at filmen var god så jeg lå bare og dagdrømte, om mig og Liam. Vi skulle blive gift også have 2 eller 3 børn. Også bare leve som en normal familie, selvfølgelig hvis One Direction stadig findes til den tid, så skal han da have lov til det. Liam sad bare og aede mit hår. Det var en dejlig følelse. Lige pludselig lukkede mine øjenlåg sammen jeg var, faldt i søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...