Bivirkninger ved venskab 2 - One Direction

Zayn er forsvundet, Liam og Danielle har slået op, Lucie og Anita's forældre skal skilles, og Louis skal vælge mellem Eleanor og Anita. Her for tiden, er ingen just glade. Medierne går amok, Lucie kan ikke stoppe med at græde, og One Direction mister fans. Det hele er noget kaos, og det hjælper jo heller ikke, at Sebastian muligvis kommer tilbage. Vil de nogensinde finde Zayn? Finder Louis og Anita nogensinde sammen? Og hvordan har Lucie og Harry tænkt sig, at klare alt dette? Forholdene sættes på en prøve. En hjerteknusende, ond og stressende prøve. Desuden, skal One Direction snart optræde for Barack Obama. Og det hjælper ikke spor på situationen.

43Likes
243Kommentarer
10651Visninger
AA

19. ✵

”Smil,” grinte Zayn, hvorefter han tog et billed af os billed. Vi lavede mærkelige ansigter, i stedet for at smile, selvom vi vel også smilede lidt. Vi var inde i et shoppingcenter, fordi Zayn simpelthen insisterede på, at jeg skulle have en ny, formel kjole. Han lød hemmelighedsfuld, men jeg gjorde hvad han sagde, selvom jeg godt kunne få ham til at holde mund, da jeg jo var fødselsdagsbarnet. Vi gik ind i en kæmpe butik for damer, som Zayn fandt yderst interessant. Frækt undertøj og tynde piger med oceaner af makeup i fjæset, tændte ham åbenbart. Vi gik hen i afdelingen for de lidt mere fine kjoler, hvor jeg fandt en masse smukke kjoler, men hver gang jeg kiggede på Zayn, så han ikke just glad ud. Han blev ved med at kigge rundt, som om han følte, at der var nogen der udspionerede ham. Jeg fandt dog ud af, at grunden til han så sådan ud, var fordi der var noget synligt ved hans krop, som han ikke brød sig om. Der var en stor bule i hans bukser. Jeg fniste som en normal teenagepige, da bemærkede noget sjovt. Jeg gik dog videre, kiggede på kjolerne, men stadig fnisende, og Zayn bemærkede det selvfølgelig. ”Hvad griner d..” Han stoppede selv med at tale, før jeg noget at tysse på ham, fordi noget dramatisk skete udenfor butikken. En mand havde kastet en kniv på jorden, men på mindre end to sekunder, tog han kniven igen, og truede en anden mand, med at myrde ham. Jeg fik kvalme, og ikke kun fordi, jeg aldrig havde oplevet sådan noget før. Manden med kniven, lignede en tyv på grund af hans sorte tøj. Manden der blev angrebet, så helt normal ud. Han var nok midt i trediverne, men så var han vel også halvgammel. Der gik dog ikke lang tid før der kom en masse mænd, der prøvede at få manden med kniven. En af mændene tog straks kniven, mens de andre holdte manden der lignede en tyv. De sidste hjalp offeret på rette vej. ”Glem det, Lucie. Det er ovre nu. Lad os bare fortsætte din fødselsdag,” prøvede Zayn at opmuntrer mig med at sige. Han kendte mig åbenbart godt nok til, at jeg blev skræmt, når sådanne voldsomme ting skete. Jeg gjorde hvad han sagde, altså fortsatte med at kigge efter kjoler. Lige i dét øjeblik, at jeg hørte et skrig i mit hoved, havde jeg fundet den perfekte kjole. Den så stram ud, men det var fint nok. Den var blodrød, havde en smuk flænse i ryggen, som var meningen den skulle være der, og den fik absolut ikke min kavalergang til at se forkert ud.

”Hvorfor skal vi allerede hjem? Nej vent, hvorfor er vi på vej hjem til dig?” Man kunne hører og se på mig, at jeg var dybt forvirret. Jeg troede vi skulle købe lækkert, usundt mad, tage til forlystelsesparker, og se en film i biografen, men vi skulle åbenbart hjem til Zayn, som om hele festen var slut. Det var ikke fordi, jeg havde troede han ville lave noget stort ud af det, hvis han lige var kommet tilbage. Jeg stilte mig bag ham, da vi var kommet til døren, fordi han skulle låse op. Da der blev låst op, tog vi vores overtøj af, hvorefter vi gik ind i stuen. Døren var lukket, men da jeg skulle til at åbne den, insisterede Zayn på, at han nok skulle åbne den. Da han åbnede døren, mødte et chok mig. En masse mennesker som jeg elskede sprang frem, og råbte ”tillykke!”, alle med et kæmpe smil på læben, som dog ikke var større end mit. Stuen var dækket med normale, men dyre fødselsdags dekorationer. På sofabordet var der en tallerken fyldt med muffins, faktisk var den halvfyldt, eftersom Niall vidst havde været i aktion. Der i stuen, stod alle de mennesker jeg elskede. Næsten alle i hvert fald. Mine forældre var der ikke, men Niall åd vidst en chokoladebar, Liam så stadig en smule trist ud, efter ham og Danielle havde slået op, og Louis gramsede løs på Anita. Nu var noget af det bedste sket, så der manglede kun to ting tilbage, som faktisk ikke var ting. Min mor kom selvfølgelig ikke, og min far havde jeg allerede set. Jeg krammede drengene hårdt, især Zayn. Derefter gav jeg mig til at kigge rundt i stuen. Alt var fint dekoreret, men det var ikke det jeg ledte efter. ”Han er her ikke, Lucie.. han kommer heller ikke. Det er jeg ked af.” Jeg troede virkelig han ville være der. Jeg troede virkelig, han bare gemte sig for mig, så jeg blev mere overrasket. Men han var der ikke. Han havde ikke lyst til at være der. Han havde travlt. Han havde vigtigere ting og lave, end at være sammen med mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...