Bivirkninger ved venskab 2 - One Direction

Zayn er forsvundet, Liam og Danielle har slået op, Lucie og Anita's forældre skal skilles, og Louis skal vælge mellem Eleanor og Anita. Her for tiden, er ingen just glade. Medierne går amok, Lucie kan ikke stoppe med at græde, og One Direction mister fans. Det hele er noget kaos, og det hjælper jo heller ikke, at Sebastian muligvis kommer tilbage. Vil de nogensinde finde Zayn? Finder Louis og Anita nogensinde sammen? Og hvordan har Lucie og Harry tænkt sig, at klare alt dette? Forholdene sættes på en prøve. En hjerteknusende, ond og stressende prøve. Desuden, skal One Direction snart optræde for Barack Obama. Og det hjælper ikke spor på situationen.

43Likes
243Kommentarer
10650Visninger
AA

13. ✯

”Åh, jeg har det helt forfærdeligt. Hvad skete der dog i går?” Jeg vågnede op fordi Harry også var vågen. Jeg satte mig op, og kiggede på ham. Hvis jeg fortalte ham, at han havde kastet op til et interview, og sagt jeg var grim, ville han måske føle sig pinligberørt. Jeg kyssede ham hurtigt kinden, derefter fortalte jeg ham hvad der var sket. ”Det må du undskylde, Misser! Jeg var fuld, jeg mente det ikke! Du er smuk, med og uden makeup. Undskyld, undskyld, undskyld!” undskyldte Harry, med et strejf af skyldfølelse i øjnene. Jeg fik det dårligt, men alligevel glad for, at jeg havde prøvet at tilgive ham der om aftenen. Jeg havde tilgivet ham nu, men jeg værdsatte at han sagde undskyld. ”Hey..” jeg tog fat i hans hånd, ”jeg har tilgivet dig. Jeg ved godt du ikke mente det, og hvis du gjorde..” Han afbrød mig, ”men det gør jeg ikke!” Jeg smilte kort, hvorefter jeg fortsatte, derfra hvor jeg slap. ”Hvis du gjorde det, ville jeg prøve ikke at tage det tungt. Udseendet er jo ikke alt.” Han smilte, men hans smil blegnede, da Anita kom brasende ind ad døren. Hun rødmede pludselig, da hun så at jeg og Harry.. åh, hun havde misforstået det. ”Undskyld, det var ikke min mening at afbryde jer i.. ja, du ved hvad jeg mener.” Nu rødmede jeg også, hvilket jeg kunne se Harry også gjorde. Han så så sød ud når han rødmede. Han klemte min hånd på en dejlig måde. ”Du har ikke afbrudt os i noget,” han smilede til mig, ”hvad er det du vil?” Anita så smilende på os begge.

”Morgenmaden står klar nedenunder, hvis I har lyst til pandekager. Hvor langt tid skal du egentlig være her?” hun hentydede til Harry, ”fordi hvis du bliver, tænkte jeg, at så kunne Louis vel lige så godt komme herover.” Det at hun bragte Louis på banen, fik mig til at tænke på noget, Eleanor havde skrevet til mig. Hvordan hun havde fået mit nummer, vidste jeg ikke. Måske havde hun spurgt Louis, med en sukkersød stemme? Jeg havde i hvert fald tilføjet hende til mine kontakter, så jeg vidste det var hende der skrev til mig. Hun havde skrevet til mig, at senere i dag, ville Sebastian prøve at komme over, og hvis jeg ville have han ikke skulle gøre det, skulle jeg få Anita til at slå op med Louis, hvilket var noget jeg ikke ville. De skulle ikke skilles ad, da de jo var skabt for hinanden. De passede meget bedre samen, end Louis og Eleanor gjorde. ”Jeg bliver, så du kan godt invitere ham herover,” svarede Harry smilende, og klemte min hånd en smule. Atter rødmede jeg, uden egentlig at vide hvorfor. Harry var så sød, at det gjorde ondt, men det blødgjorde mit hjerte. Noget tid efter Anita var gået, rejste mig og Harry os op. Jeg gik ud på toilettet, redte mit hår, børstede tænder, hvorefter jeg gik ind på mit værelse kun iført undertøj, hvilket Harry viste mig han godt kunne lide ved at pifte, og hen til mit klædeskab for at finde noget tøj. Harry var nød til at tage det tøj på, han havde haft på dagen før, og det var han ikke glad for. Tøjet lugtede nemlig forfærdeligt meget af bræk. ”Lugter jeg så meget, at du ikke vil kysse mig?” surmulede Harry mens vi gik nedenunder, for at spise noget morgenmad. Jeg fniste som en normal forelsket teenager-pige, hvilket drev mig til vanvid. Jeg hadede når jeg fniste, rødmede og smilede. Jeg lød dum når jeg fniste, og jeg så dum ud når jeg rødmede og smilede. Jeg var bestemt ikke tilfreds med mit udseende, faktisk var jeg ikke tilfreds med mig selv. Jeg ville ønske jeg havde enormt meget selvtillid, men stadig ville være menneskelig. Jeg ville ikke være en dulle eller snob, især fordi at hvis jeg blev det, ville Harry sikkert droppe mig med det samme. ”Jeg har altid tid til at kysse dig,” svarede jeg smilende, og lavede en kyssemund. Det var en vane at smile. Lige som jeg havde det fantastisk godt, trådte mig og Harry ind i stuen, og en stemme begyndte at tale.

”Zayn Malik, en af medlemmerne i boybandet One Direction, blev fundet imorges, men er åbenbart blevet kidnappet nu. Det siges at han er blevet kidnappet af en blond udlænding, som er omtrent hans egen alder.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...