Bivirkninger ved venskab 2 - One Direction

Zayn er forsvundet, Liam og Danielle har slået op, Lucie og Anita's forældre skal skilles, og Louis skal vælge mellem Eleanor og Anita. Her for tiden, er ingen just glade. Medierne går amok, Lucie kan ikke stoppe med at græde, og One Direction mister fans. Det hele er noget kaos, og det hjælper jo heller ikke, at Sebastian muligvis kommer tilbage. Vil de nogensinde finde Zayn? Finder Louis og Anita nogensinde sammen? Og hvordan har Lucie og Harry tænkt sig, at klare alt dette? Forholdene sættes på en prøve. En hjerteknusende, ond og stressende prøve. Desuden, skal One Direction snart optræde for Barack Obama. Og det hjælper ikke spor på situationen.

43Likes
243Kommentarer
10809Visninger
AA

10. ✪

At stå alene udenfor døren til mit værelse, og lytte til hvad Anita hviskede til mig, var ikke just noget jeg havde lyst til. Det var blot det hun sagde, jeg ikke ville hører. Det var egentlig ret enkelt, det hun fortalte mig. Eleanor var kommet, og hun var virkelig vred på Anita, så Anita ville have mig ved hendes side, fordi jeg var hendes søster, så jeg skulle være der for hende. Kunne hun ikke bare ringe til Louis? Efter alt det jeg havde læst om Eleanor, havde hun ændret sig siden Anita og jeg kom på banen. Åbenbart, troede Eleanor i al hemmelighed, at mig og Louis havde en affære, men så kom Anita, og så var det eneste hun kunne tænke på, tanken om Anita og Louis sammen. Hun var tydeligvis paranoid, hvilket jeg også ville være, hvis jeg var i hendes sted. Mig og Anita gik nedenunder til Eleanor, men vi var begge rædselsslagne. ”Lucie,” nikkede Eleanor koldt, da jeg og Anita var kommet tilbage. Jeg kunne mærke, at jeg sved lidt overalt. Jeg var tydeligvis bange for Eleanor, uden rigtigt at vide hvorfor. Vi satte os alle på sofaen, som om det der skulle til at ske, virkelig var alvorligt, hvilket det sikkert også var. ”Hvad laver hun egentlig her?” spurgte Eleanor koldt Anita, som bare smilede skævt tilbage. Jeg kunne mærke mine kinder blusse op, hvilket skete ret tit. At rødme og græde meget, var virkelig nogle evner som jeg havde fået foræret. ”Ligemeget..” sagde Eleanor koldt, fordi Anita ikke svarede hende. ”Jeg vil godt snakke med dig, Anita, om Louis. For det første, hvem tror du lige du er? At komme rendende og stjæle min kæreste fra mig? Æh nej, det kan du ikke bare. Vores forhold gik så godt, indtil du kom og ødelagde det hele.” Jeg kiggede væk, for at skjule at mine øjne næsten løb i vand. Jeg havde det på samme måde som børn har det, når deres forældre skændes. Jeg havde lyst til at spille højt musik i mine øre, så jeg intet kunne hører. Jeg havde lyst til at skrige og græde. Jeg ønskede de bare ville holde mund, men intet af det var en mulighed.

”Jeg kan ikke gøre for det, desværre. Du kan lige så godt glemme at give mig skyldfølelse, så jeg slår op med Louis, eller hvad fanden det nu er du prøver på.” Jeg kiggede ned, derefter hen på Eleanor, som var helt rød i hovedet. Hun var rasende, og det var Anita vist også. ”Jeg kan også bare fortælle ham om Sebastian, hvis det skal være sådan,” truede Eleanor drillende, som om hun troede hun virkelig havde ramt et ømt punkt. For det første, vidste Louis vel alt om Sebastian, så der var intet Eleanor kunne sige. ”Hvad mener..” Anita blev afbrudt af Eleanor, der sad og tippede lidt, ”han er kommet tilbage, Anita.” Jeg kunne mærke et stik i mit hjerte. Jeg var overrasket over at Eleanor overhovedet kendte til Sebastian. Måske havde Louis fortalt hende om ham? Nej, det var ikke engang en mulighed. ”Han er kommet for at se dig, eftersom han åbenbart er helt vild med dig. Han er på et hotel i dette minut, klar til at finde dig, en eller anden dag. Jeg har hans nummer, så jeg kan da sagtens lige skrive til ham, at du..” mumlede Eleanor og tog sin mobil frem, ”at du er klar til at slå op med Louis, og være sammen med ham.” Sebastian måtte bare ikke være kommet tilbage. Han skulle absolut ikke ødelægge min søsters og min bedste vens forhold, og hvis det sker, flår jeg hans strube op. Den eneste der må ødelægge forholdet, er mig, fordi jeg alligevel aldrig kunne finde på at gøre det.

”Bland dig udenom. Du har intet at gøre med Sebastian, faktisk har han heller ikke noget at gøre med dig og Louis. Skån ham fra dine humørsvingninger, og dit negative humør. Selv hvis han var kommet tilbage, ville jeg ikke dumpe Louis til ære for Sebastian. Det er mig og Louis, ikke mig og Sebastian, forstået?” Anita rejste sig vredt op, tog hårdt fat i Eleanor's arm, og hev hende ind i gangen. Hun skulle bare ud, den irriterende møgtæve fra helvede. Før Anita skubbede Eleanor udenfor, vinkede hun provokerende, derefter smækkede hun døren i. Jeg var glad over Eleanor var væk, men det at Sebastian var tilbage, ødelagde den glade gnist ved mig, som jeg atter havde fået. Anita svandt ned på gulvet, med tårerne trillende ned af hendes kinder. Jeg løb hurtigt hen til hende, for at sætte mig ved siden af hende, og trøste hende. Eleanor ville altid havde muligheden for at ødelægge Anita og Louis' forhold, medmindre Louis elskede Anita højt nok til ikke at tro på alt det vrøvl, Eleanor kedede sig nok til at sige. Møgtæve fra helvede.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...