Uforglemmelig - JDB

Never say Never.

0Likes
8Kommentarer
785Visninger
AA

1. Unknown

Jeg vågnede af lyden fra mit vække ur. Slog dynen til side og satte mig op. Jeg gabte højlydt og strakte mig. Med besvær fik jeg mig rejst op fra sengen. Træ gulvet på mit værelse, gav den velkendte knirken fra sig, da jeg rejste mig. Med en hånd falmede jeg mig frem i mit værelse, der stadig lå badet i mørke. Jeg gik søvnigt hen til mit vindue, og trak de tunge gardiner fra. Rummet lyste med et op, da jeg trak dem fra. Udenfor skinnede solen fra en klar himmel. Men det var jo osse i midten af juni. Jeg stod lidt og kiggede drømmene ud af vinduet. Et stort smil bredte sig på mine læber, hvorfor vidste jeg ikke. Jeg havde bare på fornemmelsen at det blev en god dag.

Jeg bevægede mig væk fra vinduet, og hen til mit skab. Jeg fandt hurtigt noget tøj og tog det på. Så listede jeg hen imod toilettet. Jeg vidste at mine forældre sov, da de havde været til fest dagen forinden.

Jeg greb fat i dørhåndtaget, men døren var låst. Jeg sukkede højlydt, og stillede mig op af væggen, og ventede til det blev frit. Få minutter senere dukkede min storebror op i dørkarmen til toilettet. Stadig i nattøj og morgenhår. Han gav mig hurtigt elevator blikket inden han udløste et gab, og gik ind på hans værelse. Jeg rystede lidt på hovedet af ham, inden jeg gik ind på toilettet.        

Jeg udløste endnu et suk, da jeg så mit spejlbillede. Der sad søvn i øjenkrogene på mig, mit hår strittede alle vegne og man kunne se rester af den make-up jeg havde haft på dagen før. Jeg begyndte at rense make-uppen af mit ansigt. Da det var væk, tog jeg bare lige lidt mascara på. Jeg havde aldrig brugt meget make-up. Jeg tog en børst og redte mit lange brune hår, i langsomme bevægelser. Mine arme var ømme fra dagen forinden.

Jeg havde været til min venindes 18årige fødselsdags fest, og det var vidst nok gået vildt til. Jeg kunne i hvert fald tydligt mærke på min krop at jeg havde danset. Mit hoved dunkede, men jeg havde ingen tømmermænd da jeg ikke drak.

Jeg forsatte med at børste mit hår i langsomme bevægelser. Det tog lang tid at rede det helt ud, da det hele var viklet ind i hinanden, men til sidst lykkedes det. Jeg betragtede mit spejlbillede, og blev enig med mig selv om at jeg så okay ud. Jeg smuttede ind på mit værelse for at hente min mobil. 3beskeder og 2ubesvarede opkald. Jeg tjekkede først mine beskeder. 2 af dem var fra min bedsteveninde der var bekymret over om jeg var kommet sikkert hjem. Jeg smilede lidt for mig selv, det gjorde mig glad at hun bekymrede sig, om mig. Jeg svarede hurtigt hendes beskeder, og tjekkede så den tredje besked. Den var fra et ukendt nummer. Jeg kiggede forvirret på min mobil inden jeg gav mig til at læse beskeden.

Hej Megan. Tak for en uforglemmelig aften! Du hjalp mig virkelig meget! Jeg håber vi kan ses igen?

Jeg læste beskeden igennem flere gange, og spørgsmål poppede op i mit hoved. Hvem var afsenderen? Hvordan havde han/hun fået mit nummer? havde jeg måske været lidt fuld? Er det en han eller hun? Jeg undlod at svare på beskeden, og kiggede i stedet mine ”ubesvarede opkald” igennem. 1 af dem var fra min bedsteveninde, og det andet var fra det ukendte nummer. Spørgsmålene poppede igen op i mit hoved. Hvad vil personen mig?

Uden at tænke over at klokken ikke var mere end otte om morgen, ringede jeg min bedsteveninde op, for at høre om hun vidste hvem denne person var. Efter to bib begyndte jeg at blive lidt utålmodig. ”tag den nu” sagde jeg stille for mig selv. Efter fire bib blev den taget.

”Det er Kate” sagde min bedsteveninde hæst. Jeg smilte for mig selv og havde lidt ondt af hende. Hun havde drukket alt for meget dagen før, og havde det nok ikke så godt. ”Hej, det er Megan. Undskyld, vækkede jeg dig?”. Jeg prøvede at lyde bekymret men kunne alligevel ikke lade være med at fnise lidt. ”Ja, ja det gjorde du. Jeg håber virkelig for dig det er vigtigt siden du vækker mig klokken lort om morgen” svarede hun surt, men jeg kunne høre at hun smilte.

Vi havde kendt hinanden i over 6år og kunne ikke være sure på hinanden i særlig lang tid.

”det er det” forsikrede jeg hende om. ”jeg har fået en sms fra et ukendt nummer. Noget med at jeg har hjulpet personen? Ved du hvem det er?”. Kate fniste lidt i den anden ende. ”Ja det gør jeg. Og det gør du osse” sagde hun hemmeligheds fuldt. ”hvem er det? Hvorfor kan jeg ikke huske hvem personen er? Var jeg fuld?” jeg havde tusindvis af spørgsmål, men jeg ville ikke overvælde hende så tidligt om morgen. ”Rolig Meg. For det første så er ”personen” en dreng. En dreng som du kender. Og ja, du var vidst en smule fuld.” hun afslørede ikke drengens navn, og jeg blev utålmodig. ”Okay. Men hvad hedder han?” sagde jeg halv mopset. Jeg kunne ikke forstå hvorfor hun var så hemmeligheds fuld. ”Det vil jeg lade ham fortælle dig” grinede hun. Jeg blev mere og mere utålmodig. Hvorfor kunne hun ikke bare sige det? ”betyder det at jeg kommer til at møde ham?” spurgte jeg. ”ja det gør du, bestemt” grinede hun og forsatte, ”men jeg må smutte, jeg elsker dig, vi ses!” hun virkede en smule overfrisk, taget i betragtning af at hun havde været ret fuld dagen før. ”jaja” mumlede jeg halvsurt, og lagde på.

Jeg skulle lige til at smide mobilen på sengen, da den begyndte at vibrer. jeg kiggede på skærmen, og så at det var det ukendte nummer der ringede. Mit hjerte begyndte at hamre. Skulle jeg tage den?    

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...