Kære Dagbog, nu er jeg død 1: Frederik

Verden er et sort hul! I hvert fald i følge Lea. Hun har ikke lyst til at være en del af den mere.
Efter mislykkes forsøg på selvmord, beslutter hendes gamle dagbog at bevise overfor Lea, at verden ikke nødvendigvis er så ensom og grå som hun tror.

2Likes
2Kommentarer
1187Visninger
AA

5. En ny drøm

 

Kære Dagbog.

Jeg mindes hende kun alt for godt. Det er lang tid siden nu, men jeg drømmer stadig om hende. Generelt har jeg de mærkeligste drømme fortiden. De handler om alt. Bl.a. går jeg ned af en gade sammen med hende. Vi når altid til det samme hus. Hun vil gerne derind og vi går op ad havegangen. Der er altid de samme blomster, det samme vejr, og den samme lyd når hun ringer på døren. Vi hører skridt bag døren og nogen trækker ned i dørhåndtaget. Og dér slutter drømmen. Hver gang. Det er bare en af de mærkelige drømme som gentager sig nat efter nat. Bare jeg dog vidste hvad de betød.

 

”Drømmer du også om mig?”

Vi var stået tidligt op, og gået i gang. Denne man 12.10.2009 var den tredje side om mærkelige drømme. Frederik og jeg ledte efter de to andre minder, men det var nu ikke så let. Der var rigtig mange sider om alt muligt deprimerende. Et under jeg ikke er endt som cutter (før jeg prøvede at slå mig selv ihjel med en kniv).

Jeg gik i mine egne tanker og prøvede at huske de drømme om at gå ned langs en gade, så da Frederik afbrød tavsheden der var opstået mens vi læste uddraget, gik der lidt tid før jeg opfattede hvad han havde sagt.

”Øh… Ja, jeg drømmer også om dig ind i mellem” Jeg ved ikke om han kunne høre usikkerheden i min stemme. Jeg ville ikke helt indrømme, at jeg drømte om ham hele tiden. Han havde virkelig såret mig, da han bare sådan forsvandt fra den ene dag til den anden.

”Hey Lea. Se lige her!” Jeg skyndte mig over til ham, og håbede at det denne gang var om noget andet end drømme!

 Han stod ved man 19.10.2009 og stirrede på siden. Han var hvid som et lagen, og så dybt forfærdet på de slanke bogstaver. Det var første gang jeg for alvor havde beskrevet hvor dårligt jeg blev behandlet i skolen:

 

Kære Dagbog.

I dag er det den første mandag efter efterårsferien. Sandsynligvis den værste mandag nogensinde. Det bliver uudholdeligt her i perioden mellem de to ferier (kartoffelferien og juleferien – sikke noget bras…)!

Vi startede med skemaændringer. Så nu hedder skemaet: Tysk, Engelsk, Billedkunst og så til sidst Historie. De noget nær værste fag i verdenen! Det nye skema gik helt vildt dårligt. Jeg lavede fejl i alt jeg foretog mig, men værst af alt var billedkunst. Vi blev delt ind i hold, og jeg kom selvfølgelig på hold med Lærke (den store nar). Vores lære, frk. Mathiesen, sagde selvfølgelig ikke noget til Lærke, når den idiot hånede min ellers udmærkede korssting (det eneste jeg rent faktisk kunne finde ud af), nej hun stod ligefrem og grinede med. Og når jeg så (idiotisk som jeg er) prøvede at hjælpe Lærke med hendes mongolske korssting (de ligner grisetryner!), sagde frk. Mathiesen at jeg skulle lade Lærke være så hun kunne koncentrere hende om hendes ’udmærket arbejde’!! En ting siger jeg dig dagbog: jeg skal aldrig i skole på en mandag mere!!! Og når billedkunsttimerne så bliver flyttet til en anden dag, så har jeg sjovt nok ondt i både hoved, hals, mave og fødder en gang om ugen.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...