Kære Dagbog, nu er jeg død 1: Frederik

Verden er et sort hul! I hvert fald i følge Lea. Hun har ikke lyst til at være en del af den mere.
Efter mislykkes forsøg på selvmord, beslutter hendes gamle dagbog at bevise overfor Lea, at verden ikke nødvendigvis er så ensom og grå som hun tror.

2Likes
2Kommentarer
1162Visninger
AA

4. Drømme er godt, ikke?

 

Vi lå i et lille telt. Frederik havde lært mig at fremkalde genstande fra specielle sider. Teltet var fra en lejr tur sidste sommer med min fritidsklub. Det havde været Frederiks idé at gå i ly for natten og få sovet. Vi lå og kiggede hinanden ind i øjnene. Der var helt stille. Både inden i, og udenfor teltet.

”Hvordan kan det være, at Dagbogen har besluttet at jeg skal se mit liv fra Dens side?”

Jeg havde brudt den efterhånden pinlige tavshed. Håbede, at jeg endelig havde regnet idéen med det hele ud.

”Jeg ved det ikke. Måske fordi Den vidste at det var ved at blive for meget, og ville vise dig de gode sider af livet?”

”Da du levede, gjorde din Dagbog det så også med dig?”

”Nej… jeg havde jo dig til at få det gode frem i livet.”

Der var stille lidt igen. Frederik så væk.

”Jeg kan ikke sove.”

Jeg håbede det ville få ham til at sige noget. Til at se på mig igen

”Heller ikke mig. Det er ligesom da jeg var lille og ikke kunne sove. Så sang min mor altid for mig. Jeg kan ikke huske melodien, men ordene lød vist nogenlunde sådan her:

Håbet er Livet

Det fylder os med tro

om en fremtid så go’.

Livet er vidunderligt

Det er både godt og skidt.

Livet varer ved

På dette lille sted

Han lavede en bevægelse med sin arm, og strejfede sin brystkasse. Hjertet.

”Sikke en smuk sang.”

”Tak.”

Han smilede. Jeg kunne se hans ansigt blive fyldt med savn. Mens han græd i stilhed, faldt han i søvn. Han havde grædt fordi han savnede sin mor, og sangen mindede ham om hende.

Jeg lå vågen lidt endnu og spekulerede. Jeg spekulerede over hvor langt min mor mon var nået i cafeteriet. Jeg tænkte på jeg mon nogensinde ville se hende igen. Jeg blev søvnigere, og et billede tonede frem i mine tanker. Et ansigt. Mindet om Ditte fik til sidst lullet mig i en dyb drømmeløs søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...