The world of the zombies.

Jorden er gået under. Den verden vi før levede i, eksistere ikke mere. Det der er tilbage tilhøre nu de levende døde.
En gruppe mennesker har overlevet og har søgt tilflugt en forladt bygning.
Vil de kunne overleve og i det hele taget vil de kunne holde hinanden ud?

4Likes
6Kommentarer
1077Visninger
AA

3. De to kadavere.

Jeg kiggede på ham og løb hen og omfavnede ham. "Jeg var så bange for at der var sket jer noget" græd jeg. "Vi troede også at du ikke havde klaret den" fortalte Ryan. David omfavnede mig. Han græd og græd. "Hvem var de to?" spurgte jeg. Ryan tog sig til hovedet og begyndte at fortælle hvad der var sket. 

Ryans fortælling.

Vi havde lige set morgen tv og spist morgenmad, da de afbrød med en specieludsendelse. De fortalte om folk som havde rejst sig fra deres grave og ædt de levende. De havde enda sendt reportere ud. En af dem overlevede ikke.. 

Jeg havde sagt til David at han skulle gå ind på sit værelse, så jeg sad alene ude i køkkenet og summede lidt over det. Da de sagde at de nærliggende byer var lagt øde, troede jeg at du var død. Jeg var knust og vidste ikke hvad jeg skulle sige til David.

Lige pludselig bankede det på og der blev råbt panisk på hjælp. Da jeg åbnede stod der en kvinde udenfor. Hun var smurt ind i blod og græd voldsomt. Jeg lukkede hende ind. Lige da jeg havde lukket døren blev der banket voldsomt på døren, jeg kunne høre nogle knurrende lyde. Hun sagde panisk at jeg ikke måtte åbne, og at jeg skulle låse døren. Jeg gjorde som hun sagde og låste døren. Hun trak gardinerne for, og jeg nåede lige at se hvad der stod udenfor. 

Jeg blev chokeret. Det syn der mødte mig var Hr. Nielsen som bor lidt længere henne ad gaden, men han var halvt ædt. Jeg havde det som om jeg skulle kaste op.

 

Kvinden var som sagt smurt ind i blod, og jeg spurgte om hun ikke ville låne badet. Det ville hun meget gerne. 

 

Siden hun gik derind havde jeg hverken set eller snakket med hende. Jeg gik udfra at hun sov.

Tilbage til Nicole.

Jeg stod og kiggede lidt på ham. Var det nu rigtigt det han fortalte? Jeg stoler på min mand og desuden er han ikke den der lyver. David så stadigvæk skræmt ud. Jeg gik hen og gav ham et kram. Han begyndte at græde. "Shh det er okay, der sker ikke mere" sagde jeg for at trøste ham, men jeg vidste at det her kun var begyndelsen.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...