The world of the zombies.

Jorden er gået under. Den verden vi før levede i, eksistere ikke mere. Det der er tilbage tilhøre nu de levende døde.
En gruppe mennesker har overlevet og har søgt tilflugt en forladt bygning.
Vil de kunne overleve og i det hele taget vil de kunne holde hinanden ud?

4Likes
6Kommentarer
1076Visninger
AA

2. Dag 1

Jeg kørte og kørte. Spørgsmålene kørte rundt i hovedet på mig. Hvad var der sket? Hvornår alt her var sket? Imens jeg tænkte på de spørgsmål kom jeg i tanke om min mand Ryan. Han skulle meget gerne være der hjemme sammen med vores søn David. Jeg havde lovet David at jeg ville være tidligt hjemme idag, fordi vi skulle i cirkus. Han havde glædet sig så meget. Jeg håbede at der ikke var sket dem noget. 

Jeg kørte hjem til Sacramento. Vi boede på en lille villavej, hvor der næsten aldrig skete noget. Der så lige så dødt ud som der plejer, eller vent hvad var det der gik forvildet rundt? Jeg kiggede nærmere. Jeg genkendte straks skridtende, det var den samme slags som ham vejarbejderen. Men jeg vidste også hvem det var. Det var Mrs. Anderson. Hun var en gammel dame som boede skråt ovre for os. Hendes mand var død i 2.verdenskrig eller sådan noget, så hun boede alene sammen med sine 7 katte.

"Stakkel" mumlede jeg for mig selv. Hun havde åbenbart fået øje på min bil, for hun sprintede nærmest over imod mig. Jeg skyndt mig at stige ud og løbe ind i mit hus. Jeg lukkede døren og låste godt og grundigt. Jeg kunne høre hende. Hun snerrede og knurrede. Hun begyndte at hamre og kradse på døren. Det var et værre spektakel.

Jeg gik væk fra døren og bevægede mig forsigtigt ind i huset.

 

Lyset var tændt inde i stuen og ude i køkkenet. Jeg kiggede rundt for, at sikre mig at der ikke kom nogen ubehaglige overraskelser. Der var ingen. Intet spor af hverken Ryan eller David.

Jeg kom til Davids værelse. Jeg turde ikke kigge ind da jeg frygtede at jeg ville finde min søn død. Men jeg tog mod til mig og åbnede døren. Der var ingen. Jeg hørte nogle bump inde fra soveværelset. Jeg gik lige så stille hen og kiggede ind af nøglehullet. Der sad en person foroverbøjet over en anden person. Jeg kunne ikke se ansigterne, men jeg kunne høre smaske lyde. Jeg havde en frygtelig fornemmelse af at den ene var min mand, og den anden var min søn. Jeg tog mod til mig og åbnede døren. Det var hverken min mand eller min søn. Det var tog kvinder. Den der var ved at blive spist var kun iført undertøj. Hvorimod den anden, som var igang med at spise, havde en stor sweatshirt på som var revet halvt i stykker.

Jeg stod der med åben mund i et par minutter, inden den spisende fik øje på mig. Den åbnede munden. I tænderne sad der lunser af kød og i munden lå der noget som nok engang havde været en tunge. Den knurrede og kom hurtigt på benene. Den sprang hen imod mig. Men inden den nåede at bide mig blev den ramt af noget i hovedet og faldt livløst om. Jeg kiggede skræmt rundt, og fik øje på Ryan. Han stod med sin tjeneste pistol i hånden, han arbejdede i politiet. David stod ved siden af ham og kiggede skræmt på de to døde kroppe. Ryan skød hovedet af det andet kadaver. BANG!    

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...