Stay away.(Jongkey)

Kim Kibum er ikke en lykkelig person. Langt fra, faktisk. Efter at være blevet dumbet af hans kæreste, som han har været sammen med i et helt år, går det endelig op for ham, at han nok bliver nød til at tilbringe resten af hans liv alene. Tanken om dette skræmmer den 18 årige dreng, der stadig har et helt menneskeliv foran sig. Dog bliver Kibum's overbevisning om at dette er hans skæbne hurtigt forpurret, idet en underlig og langt fra genert, fyr, pludselig beslutter sig for at de skal være bedste venner.

43Likes
161Kommentarer
8956Visninger
AA

8. Del 7

”-Og så løb Onew væk fra mig, og direkte ind i en eller anden person. De bankede panderne sammen og røg så på røven, begge to!” Jonghyun afsluttede sin fortælling hvilket resulterede i at alle fem drenge brød ud i latter. Selv Kibum, der faktisk ikke fandt historien specielt morsom, måtte overgive sig, og le sammen med de andre.

Snakken mellem de fem drenge fortsatte i samme høje humør. Det var tydeligt at se at det var Jonghyun der skabte det meste af stemningen. Det var ham der lo højst, og ham der blev ved med at holde samtalen kørende. Dog deltog de fire andre drenge også selv meget i samtalen, og deres stemmer var høje, for at de kunne sikre sig at de ikke blev overhørt. De lød nok allermest som en bunke af fulde drenge.

”Yah, Kibum-ah, sagde du virkelig det til Jessica? Du er virkelig noget for dig selv,” konstaterede Jonghyun, stadig fuld af latter, og skulle til at lægge en arm om den mørkhårede dreng. Dog fik han hurtigt trukket sin hånd til sig, før Kibum overhovedet kunne nå at reagere. Jonghyun vendte tilbage til samtalen han havde kørende med Onew og Taemin, og Kibum rettede sit blik mod jorden.

Det gjorde ondt. Det gjorde så ufatteligt ondt. Kibum måtte indrømme at han virkelig var kommet til at holde af Jonghyun – og selvfølgelig også de andre drenge – i løbet af de sidste to måneder. Den blonde fik ham altid til at føle sig godt tilpas, og selv når hans blik ikke var rettet mod den mørkhårede, så følte Kibum at Jonghyun stadig holdte godt øje med ham, så han ikke skulle komme noget tid. Han følte sig virkelig tryg når han var sammen med Jonghyun.

Derfor gjorde det også så forfærdeligt ondt, at se Jonghyun’s blik, hver gang Kibum trak sig væk fra ham. Det var tydeligt at han var såret, men samtidig prøvede at overbevise sig selv om at det ikke var noget at være ked af, fordi det jo blot var Kibum’s lidelse der var skyld i at han afviste den blonde. Kibum hadede det. Han hadede hvordan han virkelig gerne ville være i stand til at kunne lade Jonghyun røre ham, men bare ikke kunne. Han hadede hvordan den kvalmende følelse stadig var der, hver gang Jonghyun kom lidt for tæt på, selvom Kibum stolede så meget på Jonghyun. Han hadede hvordan alt dette føltes alt, alt for genkendeligt.

Kibum vidste at alt dette ville ende, præcis ligesom det var med Kwangho. Jonghyun ville til sidst ikke kunne overbevise sig selv om at Kibum virkelig var glad for at være hans ven, og at han stolede på ham, når Kibum konstant fik kvalme blot ved at side tæt på ham.  Kibum ville såre Jonghyun, og den blonde ville opgive at prøve at forstå Kibum, hvorefter han ville forlade ham. Så ville Kibum igen stå alene tilbage.

Kwangho havde været Kibum’s første kæreste tilbage da han var 16. Kibum var på det tidspunkt stadig overbevist om at han var heteroseksuel, men da Kwangho og han langsomt blev tættere og tættere, endte Kibum med at falde for ham. Han var jo trods alt den første der havde snakket med ham efter ulykken, og efter at folk opdagede Kibum’s lidelse. Kwangho fortalte pludselig at han var forelsket i Kibum, og de to blev kærester. Det gik fint, og Kibum var overbevist om at han skulle være sammen med Kwangho i lang, lang tid. Efter et halvt år – omkring 5 dage efter Kibum’s 16 år’s fødselsdag – slog Kwangho så op med ham. Kibum var sønderknust, og det gjorde det ikke meget bedre at hans bedstemor døde 1 år efter.

Ganske vidst var Jonghyun og Kibum ikke kærester, og Kibum var heller ikke forelsket i den blonde, men han var stadig virkelig glad for Jonghyun. Derfor ønskede han ikke at deres venskab skulle ende som ham og Kwangho’s havde. Jonghyun var jo Kibum’s eneste ven, og han betød derfor meget for Kibum. Han ville ikke miste Jonghyun, det ville han virkelig ikke.

Dog havde han ikke tænkt sig at tage imod Onew’s tilbud. Han havde på fornemmelsen at det hele bare ville blive meget bedre, hvis han genkaldte hans barndom. Måske han endte med at blive endnu mere paranoid, og ikke kunne sove om natten overhovedet. Kibum sov ikke specielt godt nu, men det ville nok blive endnu værre hvis han huskede hvad der var sket, da han var mindre.

Kibum var altså i noget af en knibe. Han vidste ikke hvad han skulle gøre. Han vidste ikke om han overhovedet skulle gøre noget. Han ville ikke miste Jonghyun, men han var bange for de konsekvenser det ville medføre hvis han fik sine minder tilbage fra da han var mindre. Var Jonghyun overhovedet det værd? Burde Kibum ikke vente til at han virkelig havde fundet en der var værd at ofre hans nattesøvn, for? Burde han ikke vente på at han mødte en som han virkelig elskede?

”Kibum-ah, hvad skal du i morgen?” Kibum kiggede op fra jorden, og hen på den blonde fyr, ved hans side, der kiggede forventningsfuldt over mod ham, med et stort smil på læben.

”Ikke noget… Hvorfor?” Den blonde lyste med det samme op, og smilede triumferende.

”Er det okay at jeg kommer forbi i morgen ved middagstid? Mine forældre er ikke hjemme, og jeg kan ikke leve uden middagsmad, så jeg tænkte på om du ikke ville lave noget? Du er så god til at lave mad.” Kibum kiggede en anelse overrasket på Jonghyun. Ja, den blonde havde været hjemme hos Kibum et par gange, og han havde da også fået lov til at smage Kibum’s kokkerering, men ligefrem at komme forbi for at få middagsmad var alligevel en smule usædvanligt.

Alligevel smilede Kibum blot idet han nikkede. ”Jo, jo. Men det bliver altså ikke det helt store. Jeg har ikke tænkt mig at tage ud og købe ind, bare fordi at du kommer forbi.” Den blonde fyr nikkede blot og grinede så, hvorefter han så igen gav sig til at snakke med Onew, Taemin og Minho, der indtil nu havde siddet og fulgt godt med i Jonghyun og Kibum’s samtale.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...