Stay away.(Jongkey)

Kim Kibum er ikke en lykkelig person. Langt fra, faktisk. Efter at være blevet dumbet af hans kæreste, som han har været sammen med i et helt år, går det endelig op for ham, at han nok bliver nød til at tilbringe resten af hans liv alene. Tanken om dette skræmmer den 18 årige dreng, der stadig har et helt menneskeliv foran sig. Dog bliver Kibum's overbevisning om at dette er hans skæbne hurtigt forpurret, idet en underlig og langt fra genert, fyr, pludselig beslutter sig for at de skal være bedste venner.

43Likes
136Kommentarer
8969Visninger
AA

5. Del 4

"Vi burde holde et pyjamas-party hjemme hos mig, i weekenden!” Udbrød Jonghyun begejstret, hvilket tjente ham en klapsalve fra alle andre end Minho og Kibum, der blot kiggede skeptisk på ham. Det var omkring to uger siden at de fem drenge var begyndt at hænge ud, og Jonghyun mente at et pyjamas-party var den helt rigtige måde at føre de fem drenge endnu tættere på hinanden. 

”Pajamas-party? Hvorfor føler jeg mig pludselig som en 12 årig pige, der ikke engang har fået hendes første menstruation endnu?” vrissede Minho, tydeligvis en stærk modstander af Jonghyun’s ellers så fantastiske idé.  

Taemin skubbede til Minho med et stort smil på læben. ”Kom nu, Minho. Det bliver sjovt!” Minho sukkede opgivende, som et tegn på at han overgav sig, til glæde for Taemin og Jonghyun der med det samme gav sig til, at informere ham om hvor sjovt de skulle komme til at have det.

”Du kommer også, gør du ikke Kibum?” Spurgte Onew, hvilket fangede de tre andres opmærksomhed. Til at starte med overvejede Kibum at takke nej, men de to lyshårede drenges håbefulde blikke var simpelthen en for stor mundfuld for ham. Til sidst nikkede han, og planlægningen for de fem fyres weekend gik så i gang.

De aftalte at de tog hjem sammen efter skole, om fredagen, og så ville de leje nogle film, som de kunne se om natten, når de ikke gad sove. Kibum syntes idéen lød fin, og havde intet imod det, når han fredag eftermiddag var på vej hjem til Jonghyun, sammen med de fire andre drenge. Faktisk så måtte han indrømme at han glædede sig. Det var første gang at han skulle sove hjemme hos en anden.

De fem drenge væltede indenfor hos Jonghyun, og blev med det samme taget imod med åbne arme, af hans mor, der - ligesom sin søn - så vældig godt ud, på trods af at hun var godt oppe i årene. 

”Jamen dog, Jonghyun. Ham her er da ny, er han ikke?” Fru Kim havde med det samme fået øje på Kibum, der ellers havde gjort sit bedste for at gemme sig bag de andre. Hun studerede ham godt og grundigt, fra top til tå, før hun igen kiggede over mod sin søn.

”Sikke en flot ung mand. Er han en af dine nye venner?” Fru Kim ventede ikke på et svar fra hendes søn, før hun igen vendte sig mod Kibum. ”Og hvad er dit navn så, ven?” Jonghyun’s mor var virkelig venlig, og selvom at hun var en smule påtrængende, så kunne Kibum vældig godt lide hende.

En smule usikkert fik han endelig samlet sig nok til at svare hende. ”Mit navn er Kibum, frue. Jeg er ked af at jeg sådan trænger mig på.” Bag hans mor stod Jonghyun og var ved at knække sammen af grin. Kibum havde bestemt skældt ham ud, hvis han ikke stod ansigt til ansigt med hans mor. 

Fru Kim smilede varmt til Kibum. ”Ingen grund til at være så høflig, Kibum. Jeg er bare glad for at min søn har været i stand til at finde en så flot og venlig ven som dig.” Kibum nikkede en enkelt gang før Jonghyun endelig redede ham, ved at slæbe ham og de andre, med op til hans værelse.

”Yah, hvor i al verdenen kom det fra Kibum?” udbrød Jonghyun, efter at havde sat sig ned på sin seng, mens Onew og Taemin var ved at gå til af grin, nede på gulvet. ”Hvordan kan du være så flink overfor min mor, og opføre dig så uforskammet overfor mig. Nu når jeg tænker over det, så er du også sødere overfor Onew, Taemin og Minho, end du er overfor mig. Det er ikke fair!” brokkede den blonde sig. Kibum fnøs blot før han satte sig på kontorstolen, der stod i den anden ende af værelset. Minho var den eneste der stadig stod op.

”Men din mor er virkelig flink, Jonghyun. Burde det ikke være smittet af på dig?” spurgte Kibum, med en drillende undertone. Den blonde kiggede en anelse irriteret tilbage på ham, mens Onew og Taemin endnu engang begyndte at grine.

”Er dine forældre så også lige så arrogante som du er, hva?” bed den blonde tilbage. Kibum holdt med det samme sin mund, og kiggede ned. Med det samme fortrød Jonghyun det han havde sagt.

”Undskyld… Jeg kender dem ikke engang. Det var ikke meningen at svine dine forældre til, Kibum. Når jeg engang møder dem skal jeg nok undskylde overfor dem, det lover jeg!” Onew rystede opgivende på hovedet, over Jonghyun’s barnlige løfter.

Kibum rystede blot på hovedet. ”Det er okay Jonghyun. Jeg kan trods alt ikke engang huske dem.” Med det samme bed Kibum sig i læben. Han havde sagt for meget. Han kunne se på Jonghyun at den blonde nu var nysgerrig.

”Hvad mener du med det?” Spurgte han, hvilket endnu engang resulterede i at Onew måtte ryste på hovedet. Onew var den ældste, og dermed også den tydeligt klogeste i gruppen. Skarpt efterfulgt af Minho, selvfølgelig.

Kibum sukkede. ”Mine forældre døde i en ulykke da jeg var 12. Jeg var selv involveret i den, og kan derfor ikke huske noget fra da jeg blev født til at jeg fyldte 13,” forklarede han.

Jonghyun var dog ikke tilfreds endnu. ”Hvor bor du så henne?” spurgte han nysgerrigt, hvilket tjente ham et los over benet fra Onew, der kiggede advarende op på ham. Kibum rystede blot på hovedet for at vise at det var okay.

”Jeg boede hos min bedstemor før, men hun døde for et år siden, så nu bor jeg alene i hendes hus, et stykke ude fra byen. Politiet har heldigvis ikke fundet ud af at jeg bor der alene. De ved sikkert ikke engang at der ligger et hus der.” Kibum grinede lavt for at lette den trykkede stemning der havde spredt sig i værelset.

Onew endte med at blive Kibum’s helt, og fik hurtig skiftet emne. Resten af aftenen gik med at se de film som de havde lejet, og at snakke om alt muligt forskelligt, mens de åd de snacks som Jonghyun’s mor kom op med, næsten hver time, indtil at hun gik i seng, og bad drengene om selv at hente noget nede i køkkenet. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...