Whenever - Justin Bieber

Violet Jenkiins er 17 år og lidt af en nørd. Hun vil gøre sine forældre rigtig stolte af hende da de havde en dårlig periode i deres liv, men hvad sker der når Justin forbi skolen? DENNE NOVELLE ER GAMMEL OG ER SVÆR AT FINDE RUNDT I.

1Likes
0Kommentarer
892Visninger
AA

2. Kapitel 1.

Jeg traskede gennem regnen hen mod min High School. Jeg var på sidste år. Jeg havde lavet ALLE lektierne til idag. Jeg og de andre fra de klasser jeg gik i - Håber i ved hvad jeg mener - havde 4 sider matematik for, 2 sider i vores engelsk bog plus 3 papir ark med grammatik og så skulle jeg/vi læse en lille strofe af en fransk sang i fransk. Matematikken var en smule svær, men jeg fik hjælp af til det af far. Mine briller var fuldkommen dækket af både store og små pletter af regn. Det var det jeg allermest hadede i verden. Regn på mine briller, og så skulle de heletiden pusses da det jo altid total regner her i Stratford. Jeg kiggede hen af fortovet og så skiltet med Stratford Nationel High School. Jeg drejede ind til højre og sukkede let. Alle var i grupperne som de nu altid var, men noget var anderledes. De var endnu mere oppe og kører end de plejer at være. Det var sikkert et eller andet MTV program om en eller anden > Hottie <. Ej, jeg kan ikke se, hvad de ser i ham der Taylor der er med i skod Twilight? Eller Justin Bieber .. Tror jeg han hedder? Men han synger i hvert fald som en brækket fod og ser lige så grim ud.

Klokken ringede ud fra matematik. Det var kun Jason og jeg der havde lavet det. Alle de andre var jo bare ligeglade. Jason var ikke rigtig en nørd, men heller ikke rigtig populær. Bare total lækker! Jeg er nok lidt af en nørd.. Men jeg vil gerne gøre mine forældre stolte. Det ville betyde meget for mig, for de vil nemlig ikke at at jeg ender som min storebror Mick. Han sidder i fængsel på livstid. Jeg havde og har stadig intet imod ham og indimellem tager hen til fængslet og snakker med ham. Han savner virkelig os, selvom han ved at ikke kan få mor og far tilbage, men han vil altid havde mig. Mor er langt sødere end far. Far er den sjove komiske far som laver sjov med ALT! Og mor er den mor som altid holder styr og vil havde man rydder op på sit værelse hverdag, men mor hun er dog også langt blødere end far er. Jeg skulle have kemi .. Jeg elskede kemi! Det var sjovt at blande forskellige syrer sammen, men Jessica Blue blev på et tidspunkt ramt af syren. Syren ramte hendes ene negl, hendes kind og lidt af hendes hår. Det var så ulækkert at se på. Den måde hendes hår forsvandt og neglen, ad! Det var en klam oplevelse. Jeg gik og kiggede samtidig ned i gulvet da jeg hørte pigerne dåne og små sukkelses skrig. Jeg kiggede op fra det grå gulv og så hvem de dånede over. Justin Bieber. Han havde gået her, men jeg havde selvfølgelig håbet på at han ALDRIG, ville dukke op igen. Jeg havde mange dårlige minder med ham. Mobberi, buksevand og tæsk. Han gjorde sig altid til over for de andre piger sammen med Ryan og Chaz som stadig går her. Der kom en ulækker bræk smag i min mund da jeg kiggede ned. Jeg var tit kommet hjem med næseblod og en masse skrammer og blå mærker, men jeg dækkede dem allerede dengang med makeup og næseblodet fik jeg heldigvis altid stoppet inden mine forældre kom hjem. Folk stod i store grupper rundt om Justin. Jeg prøvede at masé mig gennem folk, men de skubbede bare til mig. Jeg ville jo gerne til kemi! Må jeg nu ikke komme til min time? Jeg blev skubbet frem og tilbage inden jeg ramte gulvet med min bagdel. Og så brød helved løs. Der blev grint fra alle sider. Igen. Jeg kunne næsten intet, for mine briller var røget af i faldet og man kunne høre glasset blive smadret da jeg kunne tyde en fod træde på dem. Jeg mærkede en tåre på kinden. Det var så uretfærdigt! Jeg havde aldrig gjort folk noget, og så griner de af mig. Det så måske komisk ud, men de må kraftedme indse at jeg faktisk har følelser! For helved! " Prøv lige at se hende" hørte jeg folk sige mens de var ved at grine sig selv ihjel. Jeg havde virkelig lyst til at slå en eller anden. "Tag jer lige sammen?!" halv råbte en meget genkendelig stemme. Justins stemme. Jeg begyndte langsomt at græde mens Justin hjalp mig op fra det kolde gulv.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...