Bare mig

"Lad os sige, at jeg hader dig, og jeg aldrig vil snakke til dig igen."

5Likes
9Kommentarer
1040Visninger
AA

1. Hvem er han?

Kapitel 1 - Hvem er han?

Jeg vågnede en morgen ligesom alle andre, troede jeg da. Solen skinnede ind af vinduet, Gardinerne var allerede rullet op. Jeg var bare vågnet, uden at være træt, vækkeuret havde ikke engang ringet. Klokken var otte, Jeg skulle møde i skolen om en time. En uge med hoste og halsbetændelse var endelig slut, i hvert fald næsten. Jeg besluttede at rejse mig op. Jeg skulle tilbage til at være pigen folk nød at irritere, pigen der mistede sine ting, pigen der ikke sagde noget til det, pigen der modtog medlidende blikke fra folk, der ikke ville blandes ind i noget, pigen med en drøm, pigen der bare ville være fri. Spejlet stod foran mig i det lysende rum, det lange brune hår, med de blå øjne kiggede tilbage. Uden at tænke over det, lod min hånd, sig røre pigen i spejlets ansigt. Det var som om, at jeg var alene i verden.

Klokken var et kvarter over otte. Havde allerede børstet tænder, spist morgenmad, være i bad, pakke tasken. Det ville vel ikke gøre særlig meget at komme tidligere? Jeg trak tasken på ryggen, og gik ud af døren. Far var på arbejde, bror var i skole min mor? Hun var død af kræft. Min far havde gjort alt for at hans lille pige skulle have det som før, det ville bare aldrig være sådan. Hun døde for 2 år siden. Det værste år var det år hun døde. man skulle forbi kirkegården hver morgen for at komme i skole, det var ikke til at klare. Min far kendte mig, han flyttede til et hus tættere på skolen, og længere fra kirkegården. Det elskede jeg ham for. Det var bare ikke nok, I det første år, var mit hoved besat af tanken om min mor, der var der folk begyndte at forsvinde fra mig. Det at jeg ikke gjorde noget for at forhindre det, gjorde dem vrede.

Mine tanker stoppede med et brag. Jeg var trådt ind i klassen, Jeg var den eneste, troede jeg da? Jeg kiggede op, et menneske, en fyr. en jeg aldrig havde set før, sad ved bordet foran mit. "Hey!" sagde han, med et smil. Jeg smilede skævt tilbage. "Hej." Mit hoved var fyldt med tanker, Hvem var han? Hvornår kom han? Hvad vil han? Hans smil stod der stadigvæk. Det var så rart at se på. Det fik en varm følelse frem i mig, og den følelse, havde jeg ikke haft længe. "Mit navn er Harry Gold" Det var ikke til at tage fejl af. Han var nok den nye fyr, der i ugesvis blev hvisket rundt om. Han kiggede forventningsfuldt på mig. Der var vel intet i at præsentere sig? "Jeg er Elizabeth Parks." Jeg sagde det kort og afslappet. Han virkede så rar, så venlig, så ægte...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...