Savn

Espen er en dreng på 15 år, han mistede sin veninde til døden og nu tænker han mange forskellige tanker. Hvordan kan det være at det påvirker en så meget, nå man mister sin bedste veninde? Påvirker det den døde mest eller den der mister?

3Likes
43Kommentarer
1817Visninger
AA

1. Prolog.

 

”SPRING SPRING SPRING!” råbte vi nogle stykker, de andre stod nede ved kanten og så op, mens jeg stod bag hende. Hun så tøvende ud over kanten og ned på det helt rolige vand, hun trippede lidt og så om på mig med et smil ”SPRING NU CIRKELINE!” råbte Bjørn nede fra kanten. Hun trippede lidt vider, jeg gik frem og lagde mine hænder på hendes ryg ”Du kan lige prøve om du tør” fniste hun lidt, men jeg ved hun ikke vil gøre mig noget hun bliver ikke sur, vi griner bare og laver sjov med hinanden igen senere, vi er bedste venner.

”Nej det kunne jeg aldrig finde på” sagde jeg og gik lidt tilbage ”Eller kunne jeg” og løb mod hende og med et skub var hun på vej. Men hun gled på vippen, knallede baghovedet ned i det yderste på vippen, det sagde et uhyggeligt knæk som jeg håbede kom fra vippen men ikke, den var ikke brækket. Hun fløj livløst ned i poolen og ramte med et plask overfalden med en maveplasker. Vi stod alle og så, vi var chokeret ville hun komme op igen, jeg stod helt ude på vippen og så ned på vandet. Jeg kunne mærke noget varmt under mine fødder og så ned på vippen, blod. En pige skreg og folk kom hurtigt op fra vandet, jeg så ned i poolen og så det røde vand lægge sig over Cirkeline. Hun var død. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...