Kiss Me In The Rain. 3 (JDB)

Bella og Nick er nu sammen. Justin har fundet sammen med Selena, men han er stadig ikke lykkelig.. Men, han gør alt for at skjule hans ulykkelighed for pressen og hans omkreds. Men, da Bella og ham finder ud af det hele og bliver venner igen går det hele galt igen. Et kys forandrer alt. Bella skal nu vælge imellem Nick og Justin, og det er ikke nemt. Hvem vælger hun?

16Likes
47Kommentarer
4650Visninger
AA

16. ~

Faktisk var der ikke så mange mennesker på stuen som jeg troede. Pattie sad på en stol i hjørnet, et par læger stod og snakkede med hende. Jeg lukkede døren forsigtigt efter mig, det kom ikke folk ved hvad der foregik inde på denne stue. Pattie kiggede forundret på mig, og vi fik hurtigt øjenkontakt. Jeg sendte hende et trist blik, og det samme gjorde hun til mig. Hun fik afsluttet samtalen med lægerne, og de forlod hurtigt stuen. Jeg gik forsigtigt over imod Pattie, og hun bedte mig ikke om at stoppe og gå ud. Det var vel et godt tegn. Jeg satte mig på stolen ved siden af hende, og kiggede dybt alvorligt på hende.

"Pattie, jeg ved at det her nok mest er min skyld. Jeg vil gerne undskylde for Nicks opførsel, eftersom han sikkert ikke selv har tænkt sig at gøre det. Det var dumt gjort af ham, han kunne bare ikke styre sig. Nick har virkelig et voldsomt temperament. Og for det andet, så vil jeg også gerne undskylde for den smerte jeg har påført Justin de sidste par uger. Jeg kan godt forstå hvis du synes jeg er et dårligt menneske, men jeg er bare dårlig til at træffe valg. Jeg skal nok gå igen, jeg ville bare sige undskyld for alt det rod jeg har lavet." undskyldte jeg og skulle til at rejse mig fra stolen igen. Jeg kunne mærke at tårerne var begyndt at presse på, men så mærkede jeg et fast tag om mit håndled.

"Sid ned igen, Bella." sagde Pattie roligt og trak mig ned på stolen igen. Jeg kiggede overrasket på hende. Ville hun virkelig gerne snakke med mig?

"Du har intet at undskylde for. Jeg kender dig Bella, vi var så tætte da du og Justin kom sammen. Jeg ved hvor meget Justin elsker og savner dig, men jeg forstår udmærket din situation lige nu. Jeg vil ikke fortælle dig hvem du skal vælge, og det ved jeg at Justin heller ikke vil. Han vil bare have at du er lykkelig. Jeg ved godt at Justin ikke burde have givet den kommentar til Nick, men du kender Justin.. Han laver pjat med alt og alle. Men, alligevel giver det ikke Nick en grund til at slå ham ned." sagde Pattie, og jeg kunne straks se at et par tårer piblede frem i hendes øjenkroge. Jeg strakte armene ud til et stort kram, og hun gjorde det samme. I lang tid sad vi begge og græd i hinandens arme, og det var på en måde rart. Jeg havde savnet Pattie utroligt meget, hun forstod mig som min egen mor ikke engang gjorde. Vi trak os forsigtigt fra hinanden, og jeg sendte hende et lille smil. Hun smilede tilbage, og vi rettede begge vores blikke mod Justin. Han lå ligeså fredfyldt og stille i den store, hvide seng. Det lignede næsten at han var død, så stille lå han. Det eneste som var tegn på at han stadig var i live var det apparat som målte hans hjerteslag. Tårerne ville ikke stoppe med at løbe, men jeg var ligeglad. Jeg gik forsigtigt over til sengen og tog Justins ene hånd. 

"Undskyld Justin, det er min skyld." hviskede jeg så lavt at Pattie ikke kunne høre det. Jeg tog hans hånd op til min mund og kyssede den blidt. Derefter lagde jeg den forsigtigt tilbage på hans mave og gik i retning af døren. Inden jeg gik ud fra stuen, vendte jeg mig hurtigt om mod Pattie.

"Du har mit nummer, ikke? Ring ligeså snart han vågner, jeg vil gerne tale med ham." sagde jeg stille. Pattie nikkede bekræftende og smilede til mig. Jeg smilede stille tilbage og gik ud fra stuen. Nick, Joe, og Nicks mor var gået og jeg åndede lettet op. Jeg orkede ikke at se på Nicks nedtrykte blik, jeg ville bare få det dårligt med mig selv. Men, jeg vidste at Nick var den onde her. En beslutning havde jeg truffet.. Jeg ville ikke have en kæreste som slog andre folk ned, hvilket betød at jeg måtte gøre det forbi med Nick. Hvornår vidste jeg ikke, men snart skulle det være. Jeg havde ingen steder at tage hen udover sommerhuset, eftersom at mine forældre boede i Stratford i Canada og jeg lige nu befandt mig i Atlanta. Jeg sukkede irriteret og gik mod udgangen. Igennem ruderne kunne jeg se de mange blitz og folk som stadig befandt sig foran hospitalet. Der var kommet endnu mere politi til, eftersom menneskemængden voksede sig større og større. En vagt kom bagfra og tog et fast tag i mine skuldre.

"Jeg skulle sige fra hr. Joe Jonas at han kommer og henter dig indenfor en halv time. Det er ikke sikkert for dig at gå igennem den folkemængde alene, så jeg vil råde dig til at vente på ham her. Jeg skal nok føre jer sikkert igennem, ligeså snart han kommer." sagde vagten barskt og gik igen ud af udgangen. Jeg sukkede højlydt og gik over til en af stolene som stod ved væggen. Jeg gav mig til at bladre i et blad, uden egentlig at kigge ordentligt på siderne. Joe måtte meget gerne komme hurtigt, jeg magtede ikke at være her mere. Der var så stille og koldt på hospitalet. Justin havde fået en hel gang og stue for sig selv, eftersom han jo var ret berømt. Jeg druknede i mine tanker, og inden længe kom Joe og hentede mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...