Kiss Me In The Rain. 3 (JDB)

Bella og Nick er nu sammen. Justin har fundet sammen med Selena, men han er stadig ikke lykkelig.. Men, han gør alt for at skjule hans ulykkelighed for pressen og hans omkreds. Men, da Bella og ham finder ud af det hele og bliver venner igen går det hele galt igen. Et kys forandrer alt. Bella skal nu vælge imellem Nick og Justin, og det er ikke nemt. Hvem vælger hun?

16Likes
47Kommentarer
4666Visninger
AA

13. ~

Da jeg vågnede op igen var det blevet mørkt udenfor. Nicks arme lå stadig om mig, men jeg fik dem blidt flyttet. Han sagde ikke en lyd, hans hoved faldt bare ned på sofaen og så sov han videre. Jeg strakte mig og fik mig så hurtigt rejst fra sofaen. Ikke smart at falde i søvn midt på dagen, nu kunne jeg ikke sove hele natten. Jeg gik hurtigt ud i køkkenet og kiggede på min iPhone som lå til opladning. Klokken var kvart over elleve.. Og der var et ubesvaret opkald. Jeg sukkede automatisk og mærkede hvordan mit hjerte begyndte at banke smertefuldt. Jeg var så forvirret og splittet, det ene øjeblik ville jeg have Nick og det andet Justin. Og jeg havde jo sagt til Justin at jeg hældte mest til Nick, og det havde Nick hørt.. Jeg hamrede en knytnæve ned i bordet, og lyttede så efter. Nick var heldigvis ikke vågnet af mit lille vredesudbrud. Jeg trykkede hurtigt ind på beskeden.

Du ved vel allerede at det du sagde i telefonen sårede mig dybt. Men, jeg er ikke færdig med at kæmpe for dig. Mød mig kvart over elleve ved den store sten på stranden, du ved, det sted hvor du tilgav mig for noget tid siden..

Jeg gispede højt og smed telefonen på bordet. Så løb jeg ud i entréen og tog hurtigt mine sko på. Så løb jeg ud i mørket og i retning af stranden. Jeg håbede virkelig ikke at Justin var gået fordi han troede jeg ikke kom. Jeg løb så hurtigt mine fødder nu kunne, og inden længe stod jeg ved den store sten. En meter fra mig stod Justin. Han var skjult af skyggerne, så jeg kunne ikke se det var ham, men hvem skulle det ellers være?

"Du kom alligevel.. Jeg var lige ved at gå." sagde Justin koldt. Jeg rømmede mig og lagde skiftevis vægt på begge mine fødder. Der var akavet stilhed i noget tid, men så rømmede Justin sig også. 

"Jeg giver ikke op Bella, jeg giver først rigtigt op den dag du fortæller mig at du vælger Nick, den dag du står og siger til mit ansigt at du vælger Nick og at du er hundrede procent sikker i din sag. Ikke noget med at du tror det er bedst du vælger Nick. Du skal vide, ikke tro." sagde Justin så og satte sig på stenen. Jeg sukkede højlydt og satte mig så ved siden af ham.

"Justin, jeg er så forvirret, det gør så ondt at jeg er så splittet. Det ene øjeblik vil jeg have dig, det andet Nick. I dag da jeg kyssede Nick føltes det bare ikke rigtigt, selvom jeg havde savnet ham så meget i nat." sagde jeg så og kiggede udover havet. Jeg kunne ikke se vandet, men jeg kunne høre bølgernes brusen. Justin blev tavs, jeg vidste at han ikke brød sig om at høre at jeg kyssede og savnede Nick. Men, nu vidste han sandheden.. At jeg var begyndt at hælde mod ham igen.

"Jeg er glad for at høre at du ikke har opgivet mig helt endnu." sagde han grinende. Jeg forstod ikke han kunne grine, det var jo dybt alvorligt. Det kunne jo ikke fortsætte sådan her, det var jo ikke normalt at have en kæreste og så gå og kysse med andre bag hans ryg. Jeg rejste mig med et ryk fra stenen og bakkede ud mod vandkanten. 

"Justin, du griner som om det er ligegyldigt hvad jeg vælger, men alligevel sværger du gang på gang på at det er dig jeg skal vælge. Jeg er så forvirret lige nu, det er helt vildt. Jeg har aldrig været så splittet før! Det er jo ikke normalt at gå og have en kæreste og så gå og være forelsket i en anden fyr samtidig." sagde jeg vredt og vendte mig mod havet. Jeg kunne høre Justin rejse sig fra stenen og hans fodspor i sandet.

"Du skal ikke kysse mig nu, det kan mit hjerte ikke klare." sagde jeg lavt, men jeg vidste at Justin var ligeglad. Han tog fat i min ene skulder og vendte mig blidt om. I det samme brød månen fri af nogle mørke skyer, så månelyset faldt ned på os. Jeg kunne se lyset blinke i Justins øjne, idet de kiggede dybt i mine. Igen kom trangen til at kysse ham tilbage. Og han stoppede mig ikke, så igen pressedes vores læber imod hinanden. Det var så forkert, og jeg ville ønske at jeg kunne stoppe det! Men, mit hjerte bankede stadig for Justin og det var det som gjorde at jeg kyssede ham igen. Vi trak os langsomt fra hinanden, men kun et par centimeter. Vores læber var lige ud for hinanden, og Justin lagde op til et kys mere.

"Ikke mere Justin, jeg kan ikke mere." hviskede jeg og trådte et skridt væk.

"Du prøver at overbevise dig selv om at det er Nick du vil have, fordi du er bange for at jeg vil såre dig igen. Men, jeg sårer dig ikke igen, det har jeg givet dig mit ord på. Jeg holder altid hvad jeg lover." sagde han gravalvorligt. Jeg rystede på hovedet af ham imens tårerne igen fik frit løb. Jeg bakkede længere og længere ud mod vandet, længere og længere væk fra Justin. Jeg kunne allerede mærke det våde sand under mine sko, men jeg var ligeglad. Jeg skulle ikke kysse Justin igen. 

"Du ved ikke hvad jeg føler, Justin. Selvom jeg har forklaret dig det så mange gange.. Og du gav mig også dit ord på at vi to skulle være sammen for altid, men det holdt ikke." sagde jeg og standsede op. Jeg var ikke interesseret i at få mine sko gennemblødt. Justin begyndte at gå ud mod mig, men jeg blev stående. Hvis han prøvede at kysse mig igen ville jeg bare skubbe ham væk.

"Du har ret, jeg ved ikke hvad du føler. Jeg kan ikke finde ud af dig. Ved du hvad? Jeg er træt af at prøve at vinde dit hjerte. Ring til mig når du er afklaret og ved hvad du vil." sagde Justin koldt, med en lille snert af frustration i stemmen. Med de ord vendte han om og traskede ned af stranden, ned mod den sti som førte op til de andre sommerhuse. Tårerne trillede stadig ned af kinderne på mig, men nu kunne jeg intet gøre. Hvordan kunne han bare bede mig om sådan noget? Det var slet ikke nemt det her.

Nick var heldigvis ikke vågnet da jeg kom hjem, så jeg gik bare direkte ind i seng. Jeg havde underligt nok ikke problemer med at falde i søvn igen, mit møde med Justin havde gjort mig ør og træt i hovedet. Inden længe var jeg tilbage i drømmeland hvor jeg ingen tvivl, frustration, eller bekymring havde.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...