Kiss Me In The Rain. 3 (JDB)

Bella og Nick er nu sammen. Justin har fundet sammen med Selena, men han er stadig ikke lykkelig.. Men, han gør alt for at skjule hans ulykkelighed for pressen og hans omkreds. Men, da Bella og ham finder ud af det hele og bliver venner igen går det hele galt igen. Et kys forandrer alt. Bella skal nu vælge imellem Nick og Justin, og det er ikke nemt. Hvem vælger hun?

16Likes
47Kommentarer
4776Visninger
AA

8. ~

Det gode vejr var pist forsvundet. Regnen stod ned i stænger udenfor, og tordenen buldrede i det fjerne. Et par lyn glimtede også hist og her. Nick skramlede ude i køkkenet, men jeg orkede ikke at rejse mig for at gå ud og se hvad han lavede. Jeg sad og tjekkede mine mentions på twitter, og mine notifikationer på facebook. Jeg havde gjort sådan at man ikke kunne ansøge eller skrive beskeder til mig, ellers ville det blive for vanskeligt med syge Jonas Brothers fans som ville i kontakt med Nick igennem mig. Nick kunne ikke rigtigt have en facebook uden at den blev lukket fordi der var mange som oprettede brugere i hans navn. Hver gang jeg fandt en fakebruger af ham anmeldte jeg den, men han ville nok aldrig slippe af med fakerne.

"Skat, jeg har lovet at tage med Joe til en fodboldkamp. Jeg er hjemme ved sekstiden." sagde Nick og kom til syne i døråbningen. Jeg var ikke meget for at være alene hjemme i det her vejr, men jeg ville ikke være en svans. 

"Det er helt i orden skat, vi ses bare senere." sagde jeg så og sendte et luftkys til ham. Han lod som om han greb det og grinede så. Så gik han igennem stuen og ud i entréen. Et par minutter efter hørte jeg hoveddøren smække. Et stort tordenbrag fulgte og jeg farede sammen indvendig. Uvejr var hyggeligt nok, når man ikke sad alene. Jeg prøvede at ignorere uvejret og koncentrerede mig om mine mentions på twitter. De fleste af mine followers på twitter var Jonas Brothers fans, og selvfølgelig nogle kendte som jeg havde mødt til prisuddelinger og sådan. Nick, Joe, og Kevin fulgte mig også, og Nicks forældre. Jeg fik pludselig lyst til at kigge på mine nye followers, men fik et chok da jeg så listen. Justin var begyndt at følge mig.. Hvor akavet. Jeg skyndte mig ind på hans twitter og fulgte ham tilbage, det var det mindste jeg kunne gøre. Jeg loggede hurtigt af min twitter og koncentrerede mig om at skrive med Amy på facebook. Hende havde jeg ikke snakket med i mange måneder!

En stille banken på hoveddøren fik mit hjerte til at slå hurtigere. Jeg stillede bærbaren på sofaen ved siden af mig og rejste mig. Det gjorde mig ekstremt utryg at det var uvejr udenfor, at jeg var alene hjemme, og at det så pludselig bankede på døren. Tænk hvis det var en overfaldsmand som vidste at det var familien Jonas' sommerhus? Tænk hvis han var kommet for at kidnappe mig og kræve penge for at slippe mig fri igen? Tanken gav mig kvalme, men så rystede jeg på hovedet af mig selv. Hvad gik der af mig? Det var sikkert bare postbuddet eller sådan noget. Alligevel var jeg ikke helt overbevist. 

Jeg gik forsigtigt hen til hoveddøren og tog en dyb indånding. Så åbnede jeg den forsigtigt. Der stod en fuldstændig gennemblødt Justin. Han smilede forsigtigt til mig.

"Hej Bella. Sikke et dejligt vejr, hva'?," sagde han så grinende. Jeg grinede også lidt, men flyttede mig så lidt fra døråbningen.

"Kom ind, din våde hund." sagde jeg drillende og lod Justin komme indenfor. Hvis Nick vidste at Justin havde været i hans hus ville han flippe ud. Han kunne virkelig ikke fordrage den dreng..

"Jeg ville bare gerne snakke med dig om noget." sagde Justin så. Jeg nikkede hurtigt, men stoppede ham så i at gå ind i stuen.

"Bare for at spare mig selv for rengøringen.. Kan du ikke lige låne noget tørt tøj? Du er jo plaskvåd." sagde jeg grinende. Justin grinede også og nikkede så.

"Det ville være rart." sagde han smilende.

"Jeg er straks tilbage." sagde jeg så og løb ind efter noget tørt tøj i soveværelset.

 

Justin fik hurtigt klædt om på badeværelset og kom ind i stuen. Jeg havde taget bærbaren på mit skød igen og havde lænet mig tilbage i sofaen.

"Bare sæt dig ned." sagde jeg venligt og Justin adlød. Han satte sig et lille stykke væk fra mig, men det var vel godt nok.

"Jeg kom egentlig bare for at sige undskyld. Undskyld hvis jeg har været for påtrængende. Sandheden er bare at jeg har savnet dig så meget, og jeg er så ufatteligt glad for at du overhovedet vil være venner med mig igen. Jeg er virkelig, virkelig ked af alle de dumme ting som er sket, men jeg kan jo desværre ikke ændre på fortiden. Hvis jeg kunne havde jeg skruet tiden fuldstændig tilbage og sørget for at vi aldrig var gået fra hinanden." sagde Justin, men fortrød så den sidste sætning. Han klaskede sin ene hånd foran munden. Jeg sad med halvt åben mund og sagde ikke en lyd. Var det en hentydning til at han ville have mig tilbage? Var det derfor han var kommet, for at prøve at få mig tilbage? Det kunne ikke passe, han havde jo Selena.

"Det var ikke en hentydning, du har jo Nick og jeg har Selena." sagde Justin hurtigt, som om han havde læst mine tanker. Jeg nikkede bare og sendte ham et lille smil, og kiggede så frustreret ind i computerskærmen igen. 

"Jeg må nok hellere gå, inden jeg siger noget mere forkert." sagde Justin og rejste sig hurtigt fra sofaen. Jeg stoppede ham ikke det første stykke tid, jeg sad bare forvirret tilbage. Da jeg hørte hoveddøren smække rejste jeg mig alligevel og løb efter ham. Jeg tog ikke noget overtøj på, jeg løb bare ud i mit afslapningstøj. Justin var ikke engang nået ud af vores indkørsel før jeg stoppede ham.

"Justin, undskyld jeg reagerede sådan. Jeg fik bare et chok." sagde jeg undskyldende og kiggede ham dybt i øjnene. Han så glad ud, nok fordi jeg havde vist ham at jeg ikke var sur. Så fik jeg pludselig et flashback..

"Justin, jeg er ked af..," sagde jeg med tårer i øjnene, men Justin stoppede mig. Han lagde en finger på mine læber og kyssede mig så. I lang tid stod vi og kyssede. De silkebløde læber jeg havde drømt om i så lang tid.. De var lige nu plantet på mine egne. I det øjeblik han kyssede mig forsvandt alt min vrede. Jeg tilgav ham. Jeg elskede ham.

Første gang vi kyssede var det også uvejr.. Det regnede ligeså meget som det gjorde nu. Dengang havde jeg tilgivet Justin fordi han kyssede mig, fordi da han kyssede mig indså jeg hvor meget jeg elskede og savnede ham. Jeg kom pludselig til at savne hans silkebløde læber, følelsen af dem mod mine. Det så ud som om Justin også lige havde fået et flashback, han stirrede i hvert fald ligeså meget på mig som jeg gjorde på ham. 

Så skete det uundgåelige, jeg vidste det ville ske på et eller andet tidspunkt. Vores hovedet nærmede sig hinanden, og inden længe kyssede vi. Længslen efter hans læber forsvandt, for nu var de endelig mod mine igen. Vi hørte sammen, det vidste jeg. Jeg havde bare prøvet at overbevise mig selv om det modsatte. Men, kysset blev hurtigt afbrudt af at Justin trak sig væk.

"Det må du undskylde, Bella. Jeg skulle ikke..," sagde han. Mere nåede han ikke at sige før han løb afsted i regnen. Jeg råbte efter ham, men han vendte sig ikke om. Han løb og løb, indtil jeg ikke længere kunne se ham. Hvad havde jeg dog gjort? Og han havde stadig Nicks tøj på? Det her ville gå galt, det vidste jeg bare.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...